Svar: Privat omkring afføring

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres dreng :)

Han lyder virkelig til at være en rigtig dejlig dreng, der tænker meget over tingene og måske har en lidt introvert side - men det må man gerne have! Og han må også meget gerne være lidt blufærdig, det er helt okay.

Mange børn er blufærdige, ikke nødvendigvis derhjemme, men de bryder sig ikke om svømmehalsture eller vægrer sig mod at prøve tøj i et omklædningsrum, hvis de skal have nyt tøj. Og blufærdighed er en personlig grænse, som vi som voksne skal respektere og det er vigtigt, at vi ikke reagerer med f.eks. "hold dog op med det pjat" eller "se på de andre børn, hvor de kan...". Det er nemlig ikke befordrende for din drengs selvværd, da han så vil føle sig forkert :) Derfor gør du det helt rigtige, når du lader ham gå alene på toilettet og når I har en aftale om, at han kan komme og hviske til dig, når I er nogen steder.

Mange børn vægrer sig mod at bruge toilettet i børnehaven. I mange børnehaver er toilettet et meget åbent rum, hvor alle kan gå ind og ud. Nogle gange er der flere toiletter på række og mange børn synes det er sjovt, at de kan gå på toilettet sammen - men der er også børn, som bestemt ikke bryder sig om det. Og jeres dreng kan ikke lide det - og slet ikke, når han skal lave afføring.

Jeg vil derfor foreslå dig, at du spørger pædagogerne, om de mon har et enkelt toilet med en dør, som din dreng kan bruge, når han skal have afføring sidst på dagen, hvis du ikke kan nå at hente ham. De er jo opmærksomme på problemet, da han desværre ofte ender med at lave i bukserne - og problemet ville sandsynligvis løse sig, hvis han kunne gå ind på et toilet for sig selv og lukke døren bag sig. Og så kan du og pædagogerne vise ham, hvilket toilet han kan bruge.

Du kan også tale me ham om, at der hos legekammerater også er et privat toilet ligesom I har derhjemme, og du kan tale med ham om, at du vil sige til legekammeratens forældre, at de skal vise ham, hvor toilettet er og at de naturligt ikke kommer derud med mindre at han kalder - og de kan sige, hvad de hedder, så han ved, hvem han skal kalde på. Så det bliver okay at besøge andre og også at det er helt okay og helt naturligt, at man går ...

---

---

... på toilettet der.

Derudover vil det være rigtig godt at læse bøger med ham omkring kroppen, hvordan kroppen fungerer, maden vi spiser osv. Ligesom du kan læse bøger om afføring - hos både dyr og mennesker og på den måde gøre det hele lidt mere naturligt og lidt sjovt.
I kan f.eks. læse bogen "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller f.eks. Sebastian Kleins bog "Gæt en lort" - simpelthen for at tale om afføring, hvordan det ser ud, lugter og er noget helt naturligt.

Og så er der også bøgerne "Bare numser" og "Bare numser på stranden" af Annika Leone. Det er super skønne billedbøger med bare numser og nøgne kroppe, som kan give anledning til at tale om netop kroppen, vores forskellighed osv. og på den måde gøre det hele lidt mere naturligt.

---

---

Det er netop vigtigt, at du taler med ham om det så naturligt som muligt, og at du ikke gør det til noget problematisk, eller noget forkert, at han er blufærdig. Måske kan du sætte lidt ord på situationer, hvor du selv er blufærdig, så han hører, at det faktisk er okay. Vi er forskellige, og nogen kan godt lide at gå på toilettet med andre, og andre vil helst gå på toilet alene - og det er helt okay. Det er først, hvis han begynder at opfatte sig selv som et problem, at han er forkert, at han ikke kan gøre, som det forventes af ham, - at hans selvværd bliver påvirket. Så længe han har en følelse a,f at han er helt okay, som han er, at han ikke behøver lave sig om - men at I derimod sammen finder en løsning, som gør at han ikke behøver have uheld (for det er naturligt ikke rart for ham), så er det rigtig fint :)

Og en løsning kan f.eks. også være at have en nøglering i en skuffe eller i bukselommen, som han kan give til en voksen, der kan følge ham derud. Hvis de ikke har et toilet, hvor han kan være alene, så er det en rigtig fin løsning. Det eneste jeg tænker er, at I naturligt skal være opmærksomme på, hvad der sker, hvis han en dag har glemt sin nøglering eller ikke kan finde den - forhåbentlig er han så til den tid kommet så langt, at det er okay bare at sige det til en voksen eller måske okay med selv at gå derud... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

Viden om børn:

---