Brev:

Sove videre i egen seng

Kære Helen,

Vores dejlige datter er en glad pige, der trives og imødekommer hver dag med åbne arme og store smil (selvfølgelig er der også periode med tandfrembrud etc.)

Vores udfordring er, at hun er begyndt at sove mellem os (hendes mor og far). Tidspunktet for hvornår hun kommer ind til os er blevet tidligere og tidligere på aften - derfor skriver jeg til dig nu og håber du kan guide os lidt.

Kort fortalt:
Hun kom på sit eget værelse da hun var 7 mdr. Hun har altid haft et godt sovehjerte om natten og har sovet igennem i mange mange måneder. I en lang periode sov hun også en hel nat på sit eget værelse i sin egen seng og først kom ind til os om morgen når hun var vågnet. Nogle morgner er hun kommet ind til os kl. 05/05:30 og puttet videre indtil kl. 06:30/07. Hvis det skulle ske, at hun vågnede af en træls drøm eller bare savnede os om natten Så har jeg siddet med hende på en stol, på hendes værelse, og 5 minutter efter er hun blevet lagt igen og sovet natten ud.

Vi har et fast putteritual og hun falder ALTID i søvn i hendes egen seng. Hun bliver puttet kl. 19. Nogle aftner kan hun godt ligge og snakke eller tumle lidt rundt i sengen i 45 min., for så til sidst at ligge sig ned og falder selv i søvn. Hun er aldrig ked af det derinde.

Men nu har noget ...

... ændret sig!
Hun er stadig fin at putte og aldrig ked af at komme ind i seng. Fra ca. midt januar begyndte hun så at vågne grædende, sådan fuldstændig ulykkelig, om natten. De første dage virkede det med at tage hende op og sidde i stolen på hendes værelse. Da hun så blev ved med at være ked af det, så begyndte vi at tage hende med ind i vores seng. Her faldt hun i søvn med det samme! I starten vågnede hun kl. 3, så blev det kl. 01/02 og så kl. 00. Nu er det kl. 22/23 hver dag og hun græder, græder og græder lige indtil vi tager hende med ud på gangen ind til vores soveværelse, så falder hun til ro, og når vi ligger hende i vores seng sover hun med det samme og tungt hele natten igennem.

For os er det helt nyt at have et barn sovende i vores seng en hel nat. Vi har det sådan, at hun skal selvfølgelig have den tryghed hun har brug for og derfor lader vi hende ikke græde særlig længe inde på hendes eget værelse før vi tager hende ind. Det er jo også bare det nemmeste, fordi så sover hun videre trygt. MEN, vi er bange for at ‘ødelægge’ hendes ellers gode forhold til hende seng. Vi vil jo gerne, at hun sover i sin seng en hel nat og så kan komme ind til os og morgenhygge.

Har du nogle råd til hvordan vi kan hjælpe hende til at sove videre i sin egen seng igen?

Hilsen

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: