Svar: Hjælp ang. vuggestue og flyverdragt

---

Kære mor

Tak for dit brev og dine fine tanker - og tusind tak for dine søde ord - dejligt at du kunne bruge mit sidste brev og dejligt, at du nu er igang med at læse min bog om opdragelse, og synes det er en "fantastisk bog om kærlig opdragelse" - tak! :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du hver gang du henter din dreng bliver mødt med så negative kommentarer. Det er virkelig ikke godt, og selvom det højst sandsynligt handler om manglende evner i forhold til at kommunikere, så er det ikke okay. For selvfølgelig er jeres dreng ikke et problem for pædagogerne, og det er faktisk rigtig synd for alle, at det naturligt opfattes sådan.

Ting kan siges på mange måder, og de ting pædagogerne kommenterer på, ligger der en pædagogisk opgave i at hjælpe ham med - netop fordi han ikke er ældre, end han er. Så i stedet for at sige "gør han også sådan hjemme?" eller "er han lige så umulig hjemme?", som det nærmest lyder som om, at de siger, så ville det være meget mere hensigtsmæssigt, at de f.eks. sagde "vi øver, at maden skal i munden", "vi hjælper ham med at lære, at han ikke skal være for voldsom overfor de mindre børn" eller de kunne f.eks. spørge jer, hvad I gør hjemme og f.eks. sige "vi har svært ved at få ham i flyverdragten - har I fundet en måde at gøre det på derhjemme?" og på den måde inddrage jer som forældre.

Du skriver, at pædagogerne umiddelbart virker søde, og at han er glad for pædagogerne på sin stue. Og det er jo super godt. Det lyder som om, at han faktisk er et godt sted, og at I er glade for institutionen, det er måden der kommunikeres på, som naturligt ikke fungerer, og det synes jeg faktisk, at I skal gøre opmærksom på. Hvis det altid er den samme pædagog, som kommer med udtalelser på denne måde, så kan du sige det til hende personligt, hvis I oplever, at det er normalen at kommunikere omkring børnene på denne måde, så synes jeg, at du skal bede om en samtale med lederen og fortælle, hvad det er du oplever. Du kan godt sige, at det er meget svært altid at blive mødt negativ, give eksempler, som du giver her i brevet og også sætte ord på, at det virker som om, at de oplever jeres dreng som et problem, og at de slet ikke kan se, hvor fantastisk han er.

Jeg er ret sikker på, at de også synes, at han er en rigtig sød ...

---

---

... og dejlig dreng, og de skal måske bare lige gøres opmærksom på, at man godt må huske at fortælle forældrene alt det gode de oplever i hverdagen...

Med hensyn til flyverdragt, så lyder det som om, at han af en eller anden grund bare ikke bryder sig om at have en heldragt på.. og heldigvis bliver det varmere i vejret nu, så han i stedet kan få jakke på, hvilket han nok vil acceptere noget bedre. Til næste vinter vil han forhåbentlig synes det er okay, men bliver det samme problem næste vinter, så kan I evt. vælge et todelt sæt med jakke og bukser. Bukserne skal så være med smæk og skulderstropper, så han ikke skiller ad på midten og ikke får træk og kulde omkring livet. Men som sagt, er det ikke sikkert, at det bliver et problem der, det må tiden vise :)

---

---

Lige nu tænker jeg, at løsningen må være at inddrage ham lidt mere, når han skal have flyverdragten på - for nogle af hans protester kan godt handle om, at han er så lille, at han ikke forstår, hvorfor han skal i den dragt, og hvad der skal ske - og så siger han naturligt nej. Ved at inddrage ham, så afleder I ham og giver ham samtidig følelsen af, at der bliver lyttet og han ikke "tvinges" til noget han ikke vil. Kan en af de flyverdragter I har lynes helt op? Så kan I lægge den på gulvet, sæt evt. et klistermærke på der, hvor hans skal sætte numsen og bede ham om at sætte numsen der. Derfra så tages et ben i af gangen, han rejser sig, får armene i ærmerne og flyverdragten lynes.

Lidt det samme med skoene - det at du sætter dig og tager dine sko på samtidig, viser ham, at det netop er det, som skal ske nu - og så vil han gerne efterligne dig, gøre det samme som dig, og så går det lidt lettere. Det er en rigtig fin måde at løse det på. Prøv også at se, om han stille og roligt begynder at kunne finde sine sko selv, så du på den måde inddrager ham, og han igen føler, at han er med, tager aktivt del og at det at få sko på ikke er noget han ikke er en del af... Det kan godt være, at han stadig er lidt for lille til at forstå "hvor er dine sko henne, kan du hente dine sko?" - men så gå med ham, tag ham i hånden og find skoene sammen med ham og stille og roligt vil han i løbet af nogle måneder selv begynde at kunne gøre det.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---