Annonce

Annonce

Svar: Overstimulering/understimulering


1. februar 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tak for dit brev, og stort tillykke med den lille pige - og velkommen til :)

Det lyder meget fint, at din datter ofte kan være vågen i 1.5-2 timer og derefter så har brug for at skulle sove igen. Det lyder som om, at hun er god til at vise sine behov og som om, at du læser hendes signaler rigtig godt!

Din datter har brug for at mærke dig, mærke din krop, sanse og fornemme. Hun har brug for, at du snakker med hende, pludrer og sætter ord på ting, som I gør i hverdagen, ligesom hun har brug for at du sætter ord på de følelser, som du f.eks. ser hos hende "er du bare så glad?", "Har du sovet en dejlig lur?", "bliver du bare ked af det nu, såå skat" osv. så hun hører, mærker og fornemmer, at du forstår hende - og al denne småpludren det er også stimuli.

Når hun ligger på puslepuden, når du skifter hendes ble, vasker hende, tager tøjet af hende, giver hende tøj på osv. så er det også stimulering, og du skal netop udnytte puslepladsen til at lade hende mærke dig og også kunne pludre, eller ligge og kikke på dig eller på forskellige ophæng, måske ligge på maven lidt.

Og så skal du også tumle med hende, lave øvelser, hvor hun ligger på maven, og hvor du hjælper hende med at holde sig oppe, øve at ligge på armene og løfte sig højt, øve at holde hovedet, øve at kikke sig omkring, øve at trille osv. Ligesom du også meget gerne må cykle med hendes ben, bøje og strække benene, hjælpe hende med at holde lidt gang i maven, få lidt babymassage osv.

Nogle gange vil hun måske også have glæde af at ligge lidt for sig selv, det kan være under et aktivitetsstativ, hvor hun kan kikke på forskellige ting, der bevæger sig, forsøge at slå efter noget og pågå den måde prøve at bruge sine arme og koordinere sine bevægelser lidt mere bevidst...

Det betyder, at de 1.5-2 timer, hvor hun er vågen ofte vil indeholde skiftning, pludren, tumlen og leg - og så skal hun have mælk og sove igen. Der er således ikke fast tid på, hvor meget du skal stimulere hende, for hun stimuleres jo lidt hele tiden men på forskellig måde :)

Det lyder helt naturligt, at hun mister koncentrationen ...


Annonce

... efter 15 minutter med sangleg og maveøvelser og tumletræning. Det er så fint, at du netop ser det, og så giver hende lidt ro, som hun viser behov for - fordi du på den måde sikrer, at hun ikke bliver overstimuleret og dermed overtræt.

Som jeg læser din beskrivelse, så er din datter glad, smilende og nyder sine vågne perioder sammen med sin mor. Og hun viser naturligt, når hun er træt og har brug for en pause eller brug for at sove - og det lytter du til. Så får hun mælk og bliver puttet, og så sover hun en fin lur, vågner glad op og er klar til lidt leg og underholdning igen. Det lyder meget fint for en pige på 12 uger.

I takt med at hun bliver ældre, så vil hendes vågne perioder naturligt blive længere, og hun vil også begynde at bruge sig selv mere og mere motorisk. Jeres tumlelege kan udvides, og hendes pludren vil også ændre sig, så flere og flere lyde kommer til. Der sker rigtig meget i 3-6 måneders alderen, og stadig skal de vågne perioder bruges på kropskontakt og pludren, ligge på gulvet og øve sig motorisk - træning med mor/far og også prøve at øve sig alene, forsøge at flytte sig efter legetøj, få fat i legetøj, rangler osv. I 5 måneders alderen starter hun måske med lidt skemad og så får hun også stimuli på den måde.. og så skal hun igen have mælk og puttes.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis din datter er overstimuleret, så vil hun ofte græde og kan være rigtig svær at trøste. Hun vil ofte også have svært ved at overgive sig til søvnen, og når hun endelig sover, vil hun sove meget uroligt. Hun vil dreje hovedet væk og afvise din kontakt, du kan tydeligt fornemme, at hun ikke har brug for øjenkontakt, og hun kan blive ked af det, hvis du forsøger. Hun kan også afvise mælk, dreje hovedet, kan ikke koncentrere sig om at spise og bliver igen ked af det. Hun kan virke spændt i kroppen og virke som om, at hun ikke rigtigt kan slappe af...

Og sådan er din datter ikke, så ud fra det du fortæller, så lyder det som om, at hun trives rigtig fint :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

- og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce