Brev:
Gnubberi
Hej Helen
Jeg skriver med et spørgsmål omkring min datter på 2 år og 3 mdr.
Hun har altid gnubbet sig en smule, hvilket jeg ved er naturligt. Lige så snart man spændte selen i autostolen så begyndte hun.
Det er ikke så slemt i autostolen mere, men så snart hun feks sidder i vognen når vi er ude at handle så begynder hun. Hun kan sidde på gulvet og lege og pludselig trækker hun op i bukserne omme foran og gnubber.
Nogen gange ligner det også at det bare er numsen hun sidder og gnubber lidt.
Hun gør det aldrig når hun skal skiftes eller er i bad hvor man ville syntes det var lidt nemmere at komme til.
Jeg ved det er normalt at små piger gør det, men hun gør det dagligt. Nogen gange går hun bevidst hen til hendes tegnebord og sætter sig og begynder.
Jeg ved hun er lille og at det er naturligt men jeg syntes det er meget. Og jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tackle det. Hun kan som regel afledes med noget andet, men nogen gange er hun så langt inde i sig selv at det er helt umuligt.
Hvis jeg prøver at sige til hende at hvis hun vil ...
... gnubbe så er det nede på værelset, eller hvis jeg beder hende stoppe så bliver hun så ked af det. Virkelig ulykkelig.
Jeg prøver ikke at gøre det til noget forkert men at det skal være noget man gør for sig selv.
Er det for tidligt? Skal jeg bare lade hende være og så går det over af sig selv?
Hun gør det også i dagplejen hvor de andre børn så kan tage hendes legetøj fordi hun går så meget ind i sig selv og så bliver hun jo ked af det. Så dagplejenmoren syntes at det er et problem.
Hun får kildeture hver dag, hun bliver tumlet med, hun får massage hver aften inden sengetid. Vi bruger ris og vandperler og andet som hun går på og røre ved. Nogen gange er der også vandperler med i badet, så jeg ved ikke hvad det kan være hun mangler siden hun gør det så tit.
Hun er også god til selv at søge at få et kram.
Jeg har nu bedt hende om, at når hun får trangen så går hun for sig selv, eller også så kommer hun hen til mig for at få lidt massage i stedet (selvfølgelig sagt med lidt færre ord ;))
Har du et godt råd om hvordan jeg tackle det?
Hilsen N.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!