Brev:
Gnubberi
Hej Helen
Jeg skriver med et spørgsmål omkring min datter på 2 år og 3 mdr.
Hun har altid gnubbet sig en smule, hvilket jeg ved er naturligt. Lige så snart man spændte selen i autostolen så begyndte hun.
Det er ikke så slemt i autostolen mere, men så snart hun feks sidder i vognen når vi er ude at handle så begynder hun. Hun kan sidde på gulvet og lege og pludselig trækker hun op i bukserne omme foran og gnubber.
Nogen gange ligner det også at det bare er numsen hun sidder og gnubber lidt.
Hun gør det aldrig når hun skal skiftes eller er i bad hvor man ville syntes det var lidt nemmere at komme til.
Jeg ved det er normalt at små piger gør det, men hun gør det dagligt. Nogen gange går hun bevidst hen til hendes tegnebord og sætter sig og begynder.
Jeg ved hun er lille og at det er naturligt men jeg syntes det er meget. Og jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tackle det. Hun kan som regel afledes med noget andet, men nogen gange er hun så langt inde i sig selv at det er helt umuligt.
Hvis jeg prøver at sige til hende at hvis hun vil ...
... gnubbe så er det nede på værelset, eller hvis jeg beder hende stoppe så bliver hun så ked af det. Virkelig ulykkelig.
Jeg prøver ikke at gøre det til noget forkert men at det skal være noget man gør for sig selv.
Er det for tidligt? Skal jeg bare lade hende være og så går det over af sig selv?
Hun gør det også i dagplejen hvor de andre børn så kan tage hendes legetøj fordi hun går så meget ind i sig selv og så bliver hun jo ked af det. Så dagplejenmoren syntes at det er et problem.
Hun får kildeture hver dag, hun bliver tumlet med, hun får massage hver aften inden sengetid. Vi bruger ris og vandperler og andet som hun går på og røre ved. Nogen gange er der også vandperler med i badet, så jeg ved ikke hvad det kan være hun mangler siden hun gør det så tit.
Hun er også god til selv at søge at få et kram.
Jeg har nu bedt hende om, at når hun får trangen så går hun for sig selv, eller også så kommer hun hen til mig for at få lidt massage i stedet (selvfølgelig sagt med lidt færre ord ;))
Har du et godt råd om hvordan jeg tackle det?
Hilsen N.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder