Svar: Nægter at øve at gå
Kære desperate mor
Tak for dit brev :) Og kæmpe stort tillykke med, at du venter dig igen, hvor er det dejligt! Ingen tvivl om, at de to børn nok skal få glæde af hinanden på sigt ;)
Du fortæller, at jeres dreng har brugt en gåstol, siden han var 11 måneder gammel, og jeg tænker, at det desværre nok er forklaringen på, hvorfor han endnu ikke går...
Rigtig mange børn (og forældre) synes, at en gåstol er super god og praktisk. Når barnet sidder i gåstolen, så bliver barnet pludselig mobil og kan "køre" omkring på egen hånd, barnet bliver på den måde aktiveret, forældrene får hænderne lidt fri osv. MEN, brug af gåstol kan godt gøre, at barnet mister lysten til at være på gulvet, og samtidig er der en risiko for, at vigtige motoriske stadier springes over f.eks. vil nogle børn springe krybe-kravle-stadiet over, ligesom de kan blive senere til at gå rigtigt.
Det er vigtigt, at børn kan bevæge sig rundt på gulvet på egen hånd. Når de kryber, kravler, triller osv. så styrker de musklerne i kroppen, de styrker deres balance, og de får en masse sansemæssige stimuli, som er vigtige for deres udvikling. Når barnet f.eks. møder en bold og tager bolden i hånden, så vil barnet mærke dens runde form, dens materiale og barnet vil lære, at bolden triller væk, når den tabes. Hvis barnet sidder i en gåstol, så er det stolen, der rammer bolden, og barnet kan derfor få en forkert oplevelse af, hvad en bold egentlig er, og hvordan ting og verden hænger sammen.
Nogle gange ser man også, at børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. Og hvis barnet begynder at gå på tæer, så er det svært pludselig at finde ud af at gå rigtigt, når man ikke har gåstolen omkring sig.
Og så er der, som du selv er inde på, problemet med balancen. Det er gåstolen, som holder barnet og ikke barnet, som holder sig selv. Så barnets balance bliver ikke styrket i gåstolen på samme måde, som når barnet tumler rundt på gulvet på egen hånd.
Så... det er rigtig godt, at i ikke bruger gåstolen særligt meget mere! Og så er I nødt til at give jeres dreng tid. Den udvikling du beskriver, ville han sandsynligvis have været igennem lidt tidligere, hvis han ...
... ikke havde været i sin gåstol, det er dog ikke for sent, du skal bare give ham tid til at finde ud af at gå på ny :)
Det at lære at gå har forskellige faser:
Fase 1: Trækker sig op
Din dreng trækker sig op ved tremmerne i sengen eller ved møblerne i rummet. Han bevæger sig fra side til side ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.
Fase 2: Én hånd ad gangen
Din dreng bruger kun sine hænder til at holde balancen med, og han har nu langt større styrke i sine ben og fødder. Når han går, flytter han hånd over hånd - og stille og roligt bliver han sikker nok til at flytte en fod og en hånd ad gangen.
Fase 3: Fra møbel til møbel
Din dreng øver sig i at bevæge sig fra et møbel til et andet. Det er endnu kun møbler, hvor han med sikkerhed kan nå det ene møbel, før det andet slippes.
Fase 4: Kan stå frit
Din dreng forsøger at gå mellem møblerne uden støtte. Det vil sige, at han nu begynder at slippe et møbel og bevæger sig hen til et andet møbel, som er lidt uden for rækkevidde. På dette tidspunkt kan han også selv stå op frit på gulvet uden støtte.
Fase 5: Forsigtig vaklen
Din dreng vakler forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Han har dog fortsat behov for støtte, hvis han skal gå mere end et par skridt.
Fase 6: Se, jeg kan gå!
Din dreng begynder nu at kunne gå helt selvstændigt.
Din dreng skal finde modet til at gå selv. Det kræver mod at turde give slip og bevæge sig ud i verden og det er vigtigt, at I ikke presser ham til f.eks. at gå med jer i hænderne. Det vil, som du beskriver, blot gøre, at han knækker sammen i benene og slet ikke har lyst til at gå eller lyst til at forsøge sig...
Det er naturligvis vigtigt, at I hjælper ham og støtter ham. Og ud over at give ham tid, så er det vigtigt at du motiverer ham med din stemme og din mimik. Støt ham endelig i at hive sig op ved møblerne og øve skidt til siden på egen hånd. Gør det muligt for ham at få fat i møbler, så han føler sig sikker. Sæt dig på gulvet og lad dig selv være bindeled mellem f.eks. en stol og et bord, så han på den måde bliver gradvist mere og mere modig og til sidst tør forsøge selv :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.







