Annonce

Annonce

Svar: Nægter at spise - 11 mdr


19. januar 2021

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter, hendes spisemønster og jeres rytme:)

Først - jeg ved fra et af dine tidligere breve, at jeres datter er en pige, som har masser af energi og gåpåmod, hun pludrer rigtig meget og er rigtig god til at kommunikere og gøre sig selv forståelig og hun er sprogligt godt med. Samtidig er hun også motorisk stærk og godt igeng her - så det kan godt være, at hun er småtspisende og at hun ligger i den lave ende, når I ser på kurverne - men hun lyder faktisk til at trives :)

Dagsplanen du sender, ser rigtig fin og alderssvarende ud, og det er meget fint varieret tilbud af fødevarer, som du giver. Der er ikke så mange ting at ændre på - ud over, at I måske skal overveje, om mængden af vand skal skæres lidt ned. Vand kan godt fylde i maven og gøre, at hun så spiser mindre, så når hun f.eks. vågner og drikker vand af sin drikkedunk om morgenen, så er indtaget af vand her måske med til at gøre, at hun ikke spiser ret meget morgenmad.

Jeg vil derfor foreslå dig, at du forsøger at tilbyde morgenmad lidt før f.eks. kl 07. Hun må gerne få vand sammen med sin morgenmad, men vandet tidlig morgen springes helt over.

Jeg kan sagtens følge din tanke med at undvære en af flaskerne med mme. Men 135 ml er ikke en stor mængde, og hun har også brug for sin mælk. Hun får 3 flasker dagligt a 135 ml, det er godt 400 ml i det hele, og derudover får hun mme i grød og mos. Det lyder rigtig fint. Men, når det så er sagt, så kan du lade det komme an på en prøve - det er et forsøg værd, om hun vil spise lidt mere, hvis hun ikke har fået flaske - enten formiddag eller før middagsluren. Umiddelbart tænker jeg dog, at det er mængden af vand, som måske skal skrues ned og ikke nødvendigvis mængden af mælk lige nu :)

Derudover så kan jeg se, at hendes favoritter inden for mad er leverpostej, bondebrød, bananpandekager, øllebrød, sveskemos, sovs og kartofler.... og jeg tænker - det er alt sammen brune fødevarer, med mindre du taler om hvid sovs eller tomatsovs. Det lyder derfor som om, at hun har en vis tryghed ved den brune mad og når du gerne vil have hende til at spise mere, så kan det derfor være en idé at tage udgangspunkt i dette. Det ...


Annonce

... kunne f.eks. være frikadeller, fiskedeller, medister, brune ris, brune bønner, millionbøf serveret med kartoffelmos, en mild chili con carne og andre gryderetter. Gryderetter kan du også variere ved at tilsætte forskellige grøntsager... Det kan være en god idé at servere lidt mad i stykker, som hun selv spiser og så ved siden af forsøge at supplere med lidt på en ske.

Når det så er sagt, så er det helt normalt, at jeres datter lukker munden for skeen, og det handler højst sandsynligt om, at hun gerne vil spise mere og mere selv. Derfor er det super godt, at I netop forsøger at imødekomme dette og i hverdagen giver f.eks. bananpandekager og lignende, som hun selv kan spise - fremfor grød, som hun ofte afviser. Det vigtigste er, at hun smager og får spist lidt.

Prøv at holde fokus på det, som I gerne vil have hende til, netop at spise. Tal positivt om maden "mm mmm mam mam, dejlig mad", sæt ord på at maden skal i munden "ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage?", "vil du smage min mad?" osv. så fokus er på at spise - fremfor at sige nej og måske skælde ud over, at hun spytter maden ud. Altså fokus på det ,som I gerne vil have hende til og ikke det, som hun gør forkert.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er vigtigt, at I holder fast i dagsplanen, så hendes spisetider ikke varierer alt for meget, fordi det vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for sult/mæthed. Spisetiderne har betydning for hendes lyst og parathed til at spise, når I sætter jer til bordet - og derfor betydning for, at der glider mere ind i munden og ned i maven end ud igen. I kan ikke regne med, at hun selv efterspørger maden. Derfor skal I holde fast i en rytme, hvor hun tilbydes lidt og tit, så hun begynder at føle sig parat og begynder at få en fornemmelse for at være sulten. Hvis der går for lang tid mellem måltiderne, så vænner hun sig til at undvære mad og vil ikke mærke sult på samme måde. De små hyppige måltider gør også, at hvis der ikke glider så meget ned til det ene måltid, så glider der forhåbentlig lidt ned til det næste :)

Så hold fast i alt det gode, som I allerede gør ,og jeg håber, at I her har fået et par idéer til også at komme videre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce