Brev:
Uro ved aftensmaden
Kære Helen
Så er jeg tilbage med flere spørgsmål:)
Vores dejlige krudtugle af en datter er nu 15 måneder. Hun er motorisk særdeles godt med, løber, danser, tumler og "snakker" højlydt. Hun er startet i vuggestue og vi får knap nok lov til at sige farvel om morgenen, fordi hun suser ind af døren og er klar til at starte dagen. Vi får stort set altid en storsmilende og glad pige hjem, som virker til at være i hopla.
Vi får at vide, at vores datter stortrives, spiser godt og sover fint. Hun er også en bestemt pige og man er ikke i tvivl om hvad hun vil og ikke vil. Vi er også begyndt at opleve hendes vilje og temperament herhjemme. Hun kan blive hidsig og smide med ting, hvis tingene ikke går hendes vej, hvis klodserne ikke vender rigtigt eller hvis hun skal have tøj af eller på. Altsammen noget vi tænker er helt normalt.
Vi har haft succeser og vanskeligheder i forbindelse med måltider, heldigvis flest succeser. Hun er en madglad pige og hun er som udgangspunkt eventyrlysten og glad for at prøve nyt..specielt hvis det kommer direkte fra mors og fars tallerken.
Vi prøver altid at have fokus på, at det skal være en god oplevelse at spise og at måltidet er hyggeligt..og det lykkes også tit :) I vuggestuen spiser hun altid godt og vi hører ikke noget om specielle vanskeligheder eller udfordringer med måltider.
Herhjemme er aftensmåltidet dog ofte besværlige, hvilket vi især har oplevet her i juleferien. Både morgenmad og frokost (og de små mellemmåltider) går som regel rigtig fint og uden de store udbrud. Vi prøver altid at spise samtidig med hende. Hun vil gerne selv hjælpe med en ske eller gaffel eller fingrene, men vi hjælper, især med grød osv. Men aftensmaden har været vanskelig de sidste mange ...
... uger.
Hun vil som regel rigtig gerne til bordet og spiser tit en mundfuld eller to i fint humør. Men så starter problemerne tit. Hun finder ofte noget på bordet hun vil have - mors glas, saltbøssen, mælkekarton osv og når hun ikke får det, bliver hun vred eller græder. Vi kan som regel aflede hende, men ofte vil hun så ikke spise mere. Hverken af sig selv eller hvis vi hjælper. Vi lykkes som regel med at få mad i hende, men det kræver et stort arbejde med lokning, madhelikoptere og det gør måltidet stressende og vi ender ofte med selv at kaste maden ned og bare få det overstået.
Vi spiser ved 17 tiden, det passer bedst i vores familie. Vi har prøvet 17.30, men der virkede hun ofte alt for sulten og træt.
Vi ved også godt, at der sikkert er noget grænsetestning, men vi er i så fald lidt i tvivl om, hvordan vi tackler det. Når hun begynder at slå til tallerkenen, så starter vi med nej eller stop og fjerner så tallerkenen. Vi stiller tallerkenen tilbage, når der er ro på, men roen varer sjældent længe.
Så vores spørgsmål er hvordan vi får gjort aftensmåltidet hyggeligt igen..og hvordan vi bør tackle de konflikter der vil opstå? Er det vigtigt at hun får noget at spise eller skal vi nogle gange simpelthen afslutte måltidet, også selvom hun stort set ikke har fået noget?
Og et andet lille madspørgsmål: Vores datter får stadig en flaske inden hun bliver puttet til natten. Hun spiser alle 220 ml, så vi har ikke tænkt over om hun ikke burde få den, men for nyligt spurgte noget familie om vi ikke burde droppe den, så det satte jo nogle tanker i gang. Skal vi til at droppe flasken før hun puttes? Hun sover p.t. som regel fra 19 - 06.15.
Tak for dine gode og brugbare svar, vi følger stadig flittigt med :)
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S