Brev:
Uro ved aftensmaden
Kære Helen
Så er jeg tilbage med flere spørgsmål:)
Vores dejlige krudtugle af en datter er nu 15 måneder. Hun er motorisk særdeles godt med, løber, danser, tumler og "snakker" højlydt. Hun er startet i vuggestue og vi får knap nok lov til at sige farvel om morgenen, fordi hun suser ind af døren og er klar til at starte dagen. Vi får stort set altid en storsmilende og glad pige hjem, som virker til at være i hopla.
Vi får at vide, at vores datter stortrives, spiser godt og sover fint. Hun er også en bestemt pige og man er ikke i tvivl om hvad hun vil og ikke vil. Vi er også begyndt at opleve hendes vilje og temperament herhjemme. Hun kan blive hidsig og smide med ting, hvis tingene ikke går hendes vej, hvis klodserne ikke vender rigtigt eller hvis hun skal have tøj af eller på. Altsammen noget vi tænker er helt normalt.
Vi har haft succeser og vanskeligheder i forbindelse med måltider, heldigvis flest succeser. Hun er en madglad pige og hun er som udgangspunkt eventyrlysten og glad for at prøve nyt..specielt hvis det kommer direkte fra mors og fars tallerken.
Vi prøver altid at have fokus på, at det skal være en god oplevelse at spise og at måltidet er hyggeligt..og det lykkes også tit :) I vuggestuen spiser hun altid godt og vi hører ikke noget om specielle vanskeligheder eller udfordringer med måltider.
Herhjemme er aftensmåltidet dog ofte besværlige, hvilket vi især har oplevet her i juleferien. Både morgenmad og frokost (og de små mellemmåltider) går som regel rigtig fint og uden de store udbrud. Vi prøver altid at spise samtidig med hende. Hun vil gerne selv hjælpe med en ske eller gaffel eller fingrene, men vi hjælper, især med grød osv. Men aftensmaden har været vanskelig de sidste mange ...
... uger.
Hun vil som regel rigtig gerne til bordet og spiser tit en mundfuld eller to i fint humør. Men så starter problemerne tit. Hun finder ofte noget på bordet hun vil have - mors glas, saltbøssen, mælkekarton osv og når hun ikke får det, bliver hun vred eller græder. Vi kan som regel aflede hende, men ofte vil hun så ikke spise mere. Hverken af sig selv eller hvis vi hjælper. Vi lykkes som regel med at få mad i hende, men det kræver et stort arbejde med lokning, madhelikoptere og det gør måltidet stressende og vi ender ofte med selv at kaste maden ned og bare få det overstået.
Vi spiser ved 17 tiden, det passer bedst i vores familie. Vi har prøvet 17.30, men der virkede hun ofte alt for sulten og træt.
Vi ved også godt, at der sikkert er noget grænsetestning, men vi er i så fald lidt i tvivl om, hvordan vi tackler det. Når hun begynder at slå til tallerkenen, så starter vi med nej eller stop og fjerner så tallerkenen. Vi stiller tallerkenen tilbage, når der er ro på, men roen varer sjældent længe.
Så vores spørgsmål er hvordan vi får gjort aftensmåltidet hyggeligt igen..og hvordan vi bør tackle de konflikter der vil opstå? Er det vigtigt at hun får noget at spise eller skal vi nogle gange simpelthen afslutte måltidet, også selvom hun stort set ikke har fået noget?
Og et andet lille madspørgsmål: Vores datter får stadig en flaske inden hun bliver puttet til natten. Hun spiser alle 220 ml, så vi har ikke tænkt over om hun ikke burde få den, men for nyligt spurgte noget familie om vi ikke burde droppe den, så det satte jo nogle tanker i gang. Skal vi til at droppe flasken før hun puttes? Hun sover p.t. som regel fra 19 - 06.15.
Tak for dine gode og brugbare svar, vi følger stadig flittigt med :)
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.