Brev:
Uro ved aftensmaden
Kære Helen
Så er jeg tilbage med flere spørgsmål:)
Vores dejlige krudtugle af en datter er nu 15 måneder. Hun er motorisk særdeles godt med, løber, danser, tumler og "snakker" højlydt. Hun er startet i vuggestue og vi får knap nok lov til at sige farvel om morgenen, fordi hun suser ind af døren og er klar til at starte dagen. Vi får stort set altid en storsmilende og glad pige hjem, som virker til at være i hopla.
Vi får at vide, at vores datter stortrives, spiser godt og sover fint. Hun er også en bestemt pige og man er ikke i tvivl om hvad hun vil og ikke vil. Vi er også begyndt at opleve hendes vilje og temperament herhjemme. Hun kan blive hidsig og smide med ting, hvis tingene ikke går hendes vej, hvis klodserne ikke vender rigtigt eller hvis hun skal have tøj af eller på. Altsammen noget vi tænker er helt normalt.
Vi har haft succeser og vanskeligheder i forbindelse med måltider, heldigvis flest succeser. Hun er en madglad pige og hun er som udgangspunkt eventyrlysten og glad for at prøve nyt..specielt hvis det kommer direkte fra mors og fars tallerken.
Vi prøver altid at have fokus på, at det skal være en god oplevelse at spise og at måltidet er hyggeligt..og det lykkes også tit :) I vuggestuen spiser hun altid godt og vi hører ikke noget om specielle vanskeligheder eller udfordringer med måltider.
Herhjemme er aftensmåltidet dog ofte besværlige, hvilket vi især har oplevet her i juleferien. Både morgenmad og frokost (og de små mellemmåltider) går som regel rigtig fint og uden de store udbrud. Vi prøver altid at spise samtidig med hende. Hun vil gerne selv hjælpe med en ske eller gaffel eller fingrene, men vi hjælper, især med grød osv. Men aftensmaden har været vanskelig de sidste mange ...
... uger.
Hun vil som regel rigtig gerne til bordet og spiser tit en mundfuld eller to i fint humør. Men så starter problemerne tit. Hun finder ofte noget på bordet hun vil have - mors glas, saltbøssen, mælkekarton osv og når hun ikke får det, bliver hun vred eller græder. Vi kan som regel aflede hende, men ofte vil hun så ikke spise mere. Hverken af sig selv eller hvis vi hjælper. Vi lykkes som regel med at få mad i hende, men det kræver et stort arbejde med lokning, madhelikoptere og det gør måltidet stressende og vi ender ofte med selv at kaste maden ned og bare få det overstået.
Vi spiser ved 17 tiden, det passer bedst i vores familie. Vi har prøvet 17.30, men der virkede hun ofte alt for sulten og træt.
Vi ved også godt, at der sikkert er noget grænsetestning, men vi er i så fald lidt i tvivl om, hvordan vi tackler det. Når hun begynder at slå til tallerkenen, så starter vi med nej eller stop og fjerner så tallerkenen. Vi stiller tallerkenen tilbage, når der er ro på, men roen varer sjældent længe.
Så vores spørgsmål er hvordan vi får gjort aftensmåltidet hyggeligt igen..og hvordan vi bør tackle de konflikter der vil opstå? Er det vigtigt at hun får noget at spise eller skal vi nogle gange simpelthen afslutte måltidet, også selvom hun stort set ikke har fået noget?
Og et andet lille madspørgsmål: Vores datter får stadig en flaske inden hun bliver puttet til natten. Hun spiser alle 220 ml, så vi har ikke tænkt over om hun ikke burde få den, men for nyligt spurgte noget familie om vi ikke burde droppe den, så det satte jo nogle tanker i gang. Skal vi til at droppe flasken før hun puttes? Hun sover p.t. som regel fra 19 - 06.15.
Tak for dine gode og brugbare svar, vi følger stadig flittigt med :)
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire