Annonce

Annonce

Svar: Problematisk tandbørstning


26. december 2020

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Lasses mor

Tak for dit brev :)

Tandbørstning giver en del udfordringer i mange familier - og det er særligt frustrerende, fordi vi jo som forældre ved, hvor vigtigt det er at tænderne børstet. At mælketænderne er sunde har betydning for de blivende tænder, og vores tænder skal jo helst holde hele livet igennem... :)

Lasses tænder skal børstet to gange dagligt - morgen og aften - også selvom han protesterer. Og det er vigtigt, at I forsøger at finde en måde at gøre det på, som ikke giver konflikter hver gang.

Det kan nogle gange være en idé at lade ham sidde foran et spejl, hvor han sidder med ryggen mod dig (eller far), så han kan se sig selv, og den der børster - og så den der børster har nogenlunde overblik over tænderne - og samtidig, så er der kun én forældre igang. Det, at I lige nu ofte er begge forældre, når tænderne skal børstes, kan godt give følelsen af, at det her er ekstra svært, og dermed gøre det ekstra voldsomt :)

Det er også fint, at I har forsøgt med el-tandbørste, forsøger at synge og fjerne fokus, lader ham selv prøve, børster knæ og ører osv. og forsøger at sætte ord på, at I godt ved at det er svært. Netop for at han føler sig mødt og lyttet til. Og det er også helt fint, at I bruger lidt "Popsi og Krelle" på telefonen, hvis det fungerer og giver lidt ro lige nu. Det lyder dog som om, at I skal forsøge at gøre ham tryg ved situationen ved at afkorte seancen lidt...

Du skriver, "det fungerer ikke for godt, da hans irritation over tandbørsten stiger i løbet af seancen, og vi til sidst må afbryde", og mit forslag til være, at I afbryder, før det går galt. Lige nu lyder det som om, at I er nødt til at acceptere, at I ikke kommer lige godt omkring alle tænder og forsøger at gøre det ...


Annonce

... mere tåleligt for ham. Prøv at have fokus på, at tandbørstning forbindes med noget som er okay - og børst så gradvist mere og mere grundigt i takt med, at han bliver tryg ved det.

Prøv at fokusere på lidt forskellige tænder alt efter om I børster morgen og aften, så I stadig får børstet alle tænderne en gang dagligt. Brug en lille smule tandpasta - enten den som I selv bruger, den må dog ikke indeholde whitening eller lignende - eller prøv med en børnetandpasta, hvis han bedre kan lide det. Den bør have et fluorindhold på 1000-1500 ppm. Fluor nedsætter aktivt huller i tænderne.

Han skal lære at holde munden åben, imens I børster - han vil som refleks bide sammen om tandbørsten, og denne refleks forstærkes, hvis han ikke bryder sig om det, og det gennem længere tid har givet konflikter. Og det er vigtigt, at I nu får små succesoplevelser, som I kan bygge videre på. Jo flere gange han oplever, at det faktisk er okay, og at det ikke trækker så langt ud, at han føler sine grænser voldsomt overskredet, jo mere tryg vil han blive, og jo længere tid vil I gradvist kunne bruge på tandbørstningen, jo mere grundige kan I være.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er en god idé at synge en sang imens, fordi han så lærer at tandbørstningen varer så længe, som sangen varer - og på den måde følge med i, at det hele har en slutning. Lige nu har han ingen ide om, hvor lang tid det tager, og det gør ham naturligt mere frustreret og gør, at han stritter mere imod.

Så små oplevelser, hvor det går godt, så han finder ud af, at det faktisk er okay og ikke behøver være slemt - og som I så kan bygge videre på, tænker jeg vil være vejen frem hos jer lige nu :)

Rigtig meget held og lykke med tandbørstningen fortsat - og rigtig glædelig jul til jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce