Svar: Urolige nætter - 1 år
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Du skriver, at I begge er begyndt at arbejde igen, og det betyder, at jeres hverdag har ændret sig, og at jeres datter sandsynligvis er i dagpleje eller vuggestue nu. Og jeg tænker umiddelbart, at en stor del af hendes uro hænger sammen med dette.
Det at hun er adskilt fra jer om dagen gør naturligt, at hun søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, når I er hjemme og også søger det om natten. Hun har brug for at mærke jer helt tæt på, for på den måde at blive bekræftet i, at I stadig er der for hende. Hun er for lille til at kunne forstå, hvor I er og at I stadig er der for hende, hvis hun ikke kan se jer, og jeg plejer at sige, at hun skal have sit mor- og fardepot fyldt rigtig godt op, for at hun netop har noget at tære af, når I ikke er sammen. At hun på den måde virker ekstra klyngende og tryghedssøgende er altså helt naturligt lige nu.
Derudover så oplever hun også en masse nyt i løbet af dagen. Hun får rigtig mange nye stimuli, flere oplevelser og alt skal bearbejdes, når hun sover. Det betyder, at hun vil drømme ekstra meget og derfor kan have en meget urolig søvn. Hun kan have mange lyde, smågræde, klynke, sætte sig op, række ud efter jer, søge brystet osv. alt sammen på grund af drømmeaktivittet. Og I skal forsøge at vurdere, hvordan I her kan hjælpe hende mindst muligt. Det vil sige, at hun stadig skal trøstes, beroliges, betrygges - f.eks. hjælpes med at blive lagt ned eller lige mærke jeres hænder på sig, så hun i drømme fornemmer, at I stadig er der, men forsøg så vidt muligt at undgå brystet i munden, hver gang hun vågner og undgå også at tage hende op, vugge, begynde at hoppe med hende eller lignende. Hjælp hende så vidt muligt til ro, hvor hun er puttet.
Og så sker der motorisk også rigtig meget nu. Hun bevæger sig meget mere omkring, kravler, rejser sig ved tingene, begynder at gå rundt - og det gør, at hun både oplever verden større, men også at hun har en stor motorisk uro i kroppen. Det er rigtig svært for hende at finde fysisk ro, hun har en rastløshed, som gør det svært at ligge stille. Og sengen er et godt og sikkert sted at tumle rundt... Det er derfor naturligt, at hun hopper mere omkring, har svært ved at finde ro og lægge sig ...
... ned, når hun skal sove, ligesom hun om natten kan lægge sig i stillinger, som hun ikke helt formår at komme væk fra. Og hun kan her godt have behov for jeres hjælp til igen at føle sig rolig. Nogle gange har hun brug for hjælp til at blive lagt rigtigt ned, få dynen på osv. Det vil være godt med en juniordyne nu, som er større og som putter sig bedre omkring hende. Andre gange kan hun have brug for at putte sammen med jer, fordi nærheden fra jer, kan give hende den fysiske ro, som hun hun har brug for lige nu fordi hun er rastløs i kroppen.
Eget værelse eller soveværelset... hmm.. hvad med en madras på børneværelset, hvor I forældre kan skiftes til at sove? På den måde kan i holde fast i, at hun puttes i egen seng om aftenen, I er i nærheden til at hjælpe hende, når hun vågner og kan i første omgang forsøge at hjælpe hende videre i tremmesengen og hvis dette ikke fungerer, så kan hun komme med over på madrassen og få ekstra nærhed på denne måde, men lærer dog at skulle sove på sit værelse stadig væk, og hvis pladsen på madrassen bliver lidt for trang, så kan hun komme tilbage i tremmesengen igen - så hun puttes der om aftenen og også vågner der om morgenen... Og I forældre kan skiftes om natten, skiftes til at hjælpe hende, hvilket vil give jer hver anden nats overskud til også at kunne passe jeres arbejde bedst muligt...
Det vil også være super godt, hvis I kan indføre en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende nu. Det kan f.eks. også være en aflagt t-shirt af mors, som hun genkender og kan finde tryghed ved. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan substitut til sig og bruge den bevidst, så at introducere dette nu vil være rigtig godt. Det vil hjælpe hende til at finde ro, selvom I ikke er der og den vil kunne følge hende i dagpleje og vuggestue og på den måde være en del af hendes hverdag og give hende tryghed og ro - også selvom I ikke er der tæt på. Så det netop bliver en substitut for jer og jeres nærhed på sigt og hun derfor kan sove med den i sin seng og I kan sove i soveværelset...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og at det også giver lidt forklaring om, hvad jeg tænker spiller ind hos jer :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







