Svar: Urolige nætter - 1 år
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Du skriver, at I begge er begyndt at arbejde igen, og det betyder, at jeres hverdag har ændret sig, og at jeres datter sandsynligvis er i dagpleje eller vuggestue nu. Og jeg tænker umiddelbart, at en stor del af hendes uro hænger sammen med dette.
Det at hun er adskilt fra jer om dagen gør naturligt, at hun søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, når I er hjemme og også søger det om natten. Hun har brug for at mærke jer helt tæt på, for på den måde at blive bekræftet i, at I stadig er der for hende. Hun er for lille til at kunne forstå, hvor I er og at I stadig er der for hende, hvis hun ikke kan se jer, og jeg plejer at sige, at hun skal have sit mor- og fardepot fyldt rigtig godt op, for at hun netop har noget at tære af, når I ikke er sammen. At hun på den måde virker ekstra klyngende og tryghedssøgende er altså helt naturligt lige nu.
Derudover så oplever hun også en masse nyt i løbet af dagen. Hun får rigtig mange nye stimuli, flere oplevelser og alt skal bearbejdes, når hun sover. Det betyder, at hun vil drømme ekstra meget og derfor kan have en meget urolig søvn. Hun kan have mange lyde, smågræde, klynke, sætte sig op, række ud efter jer, søge brystet osv. alt sammen på grund af drømmeaktivittet. Og I skal forsøge at vurdere, hvordan I her kan hjælpe hende mindst muligt. Det vil sige, at hun stadig skal trøstes, beroliges, betrygges - f.eks. hjælpes med at blive lagt ned eller lige mærke jeres hænder på sig, så hun i drømme fornemmer, at I stadig er der, men forsøg så vidt muligt at undgå brystet i munden, hver gang hun vågner og undgå også at tage hende op, vugge, begynde at hoppe med hende eller lignende. Hjælp hende så vidt muligt til ro, hvor hun er puttet.
Og så sker der motorisk også rigtig meget nu. Hun bevæger sig meget mere omkring, kravler, rejser sig ved tingene, begynder at gå rundt - og det gør, at hun både oplever verden større, men også at hun har en stor motorisk uro i kroppen. Det er rigtig svært for hende at finde fysisk ro, hun har en rastløshed, som gør det svært at ligge stille. Og sengen er et godt og sikkert sted at tumle rundt... Det er derfor naturligt, at hun hopper mere omkring, har svært ved at finde ro og lægge sig ...
... ned, når hun skal sove, ligesom hun om natten kan lægge sig i stillinger, som hun ikke helt formår at komme væk fra. Og hun kan her godt have behov for jeres hjælp til igen at føle sig rolig. Nogle gange har hun brug for hjælp til at blive lagt rigtigt ned, få dynen på osv. Det vil være godt med en juniordyne nu, som er større og som putter sig bedre omkring hende. Andre gange kan hun have brug for at putte sammen med jer, fordi nærheden fra jer, kan give hende den fysiske ro, som hun hun har brug for lige nu fordi hun er rastløs i kroppen.
Eget værelse eller soveværelset... hmm.. hvad med en madras på børneværelset, hvor I forældre kan skiftes til at sove? På den måde kan i holde fast i, at hun puttes i egen seng om aftenen, I er i nærheden til at hjælpe hende, når hun vågner og kan i første omgang forsøge at hjælpe hende videre i tremmesengen og hvis dette ikke fungerer, så kan hun komme med over på madrassen og få ekstra nærhed på denne måde, men lærer dog at skulle sove på sit værelse stadig væk, og hvis pladsen på madrassen bliver lidt for trang, så kan hun komme tilbage i tremmesengen igen - så hun puttes der om aftenen og også vågner der om morgenen... Og I forældre kan skiftes om natten, skiftes til at hjælpe hende, hvilket vil give jer hver anden nats overskud til også at kunne passe jeres arbejde bedst muligt...
Det vil også være super godt, hvis I kan indføre en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende nu. Det kan f.eks. også være en aflagt t-shirt af mors, som hun genkender og kan finde tryghed ved. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan substitut til sig og bruge den bevidst, så at introducere dette nu vil være rigtig godt. Det vil hjælpe hende til at finde ro, selvom I ikke er der og den vil kunne følge hende i dagpleje og vuggestue og på den måde være en del af hendes hverdag og give hende tryghed og ro - også selvom I ikke er der tæt på. Så det netop bliver en substitut for jer og jeres nærhed på sigt og hun derfor kan sove med den i sin seng og I kan sove i soveværelset...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og at det også giver lidt forklaring om, hvad jeg tænker spiller ind hos jer :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











