Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer med at smide bleen


13. oktober 2020

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære K

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og hele renlighedsprocessen og alle dine tanker :) Dejligt at høre fra dig igen - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig - store som små :)

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver ked af det, hvis pædagogen siger, at "det kan være muligt at tale med lægen, da der kan være nogle psykologiske ting, der gør renligheden svær". Det tror jeg umiddelbart, at du skal prøve at lægge lidt bag dig, for det tror jeg ikke, at der er tale om - dog naturligvis med det in mente, som du også selv skriver, at det har været lidt svært at komme tilbage i vuggestuen og vænne sig til en hverdag, hvor storebror ikke længere er der.

Jeg er dog helt enig i, at det er vigtigt, at jeres dreng har en følelse af at være okay. At det ikke gør noget, at han tisser i bukserne, det er ikke fordi der er noget galt med ham eller fordi han gør noget forkert - det er blot en proces, som I naturligt vil hjælpe ham med. Han sammenligner sig måske med sin storebror og vil naturligt gerne det samme som ham, men det kan han ikke, fordi han trods alt er det yngre, - og det er helt okay. Det skal nok komme. At jeres dreng har følelsen af at være okay, blot fordi han er den han er - det er selvværdet. Det er følelsen af at have værdi, fordi man er noget særligt og ikke fordi man gør eller kan noget særligt.

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at styrke hans selvtillid. Det er følelsen af, at han kan finde ud af det han skal - f.eks. nå toilettet i tide og gøre det han skal på toilettet. Selvtillid er at have tillid til egne evner, en følelse af at være god til noget og en tillid til, at kunne finde ud af noget. Så han tror på, at hvis han prøver, så skal det nok lykkes. Selvtillid er på den måde noget ydre, det handler om noget vi kan og om noget, som andre også kan se.

Du fortæller, at jeres dreng har 2-4 uheld i vuggestuen dagligt. Det synes jeg er synd for ham, for det er super hårdt. Det er et nederlag for ham hver gang han har uheld, og det vil naturligt kunne påvirke både hans selvværd og hans selvtillid. Det er ikke sjovt eller rart, og han gør det ikke med vilje, men fordi han ikke kan andet lige nu...

Jeg er derfor enig med vuggestuen i, at det vil være rigtig godt, at han får en ble på. Og bleen skal bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned. Det er bestemt ikke meningen, at han skal tisse i bleen, han skal stadig følges på toilettet og hjælpes med at huske at tisse, men bleen er en sikkerhed. Og det er en succesoplevelse med en ble - hvor våde bukser altid er et nederlag. Hvis bleen er tør, så er det super godt, så kan den bruges igen. Hvis bleen kun er lidt våd, så er det også ...


Annonce

... super, så kan den også bruges igen. Hvis bleen er så våd, at den må skiftes, så var det jo rigtig godt at han havde den på, så får han bare en ny tør ble på, og så prøver I at nå toilettet hurtigere næste gang. Våde bukser skal altid skiftes, uanset hvor våde de er - og det er bare ikke særlig rart og ikke særligt befordrende for hans selvfølelse :)

Det er vigtigt, at du ikke føler det som et nederlag, for din dreng spejler sig i dig og i din reaktion, og hvis han fornemmer, at du bliver ked af det, ser det som et nederlag, så vil han hurtigt føle sig forkert og ikke god nok - og det er ikke det, der er tale om.

Han er jo ikke ret gammel, og det er måske begrænset, hvor meget han kan sætte ord på og hvor meget I kan forklare, men du kan godt forsøge at tale om drilleblæren. Når I giver ham ble på igen, vil det være rigtig godt at tale med ham om, at han har en drilleblære, som tisser, når den ikke skal - den kan ikke rigtigt finde ud af det - nogle gange tisser den i bukserne, andre gang på toilettet, og I vil sammen hjælpe den med at finde ud af det. Det er ikke ham, som ikke kan finde ud af det, det er drilleblæren, og nu vil I hjælpe den.

Når det så er sagt, så er det naturligvis også helt okay, hvis han hjemme nogle gange gerne vil forsøge uden ble - det må han naturligvis godt. Her skal du så give ham faste toilettider og hjælpe ham ud på toilettet, så succesraten er større. Det dur ikke, at han hjemme ender med at tisse i bukserne, så du skal guide og støtte ham så meget som muligt, så han så vidt muligt oplever små succesoplevelser.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er også helt naturligt, hvis han har brug for ble om natten. De fleste børn bliver renlige om dagen, før de bliver det om natten. Urinproduktionen om natten styres af hormoner, og mange børn udskiller ikke nok ADH (antidiuretisk hormon) før de bliver 5, 6, 7 år gamle, hvorfor de så tisser i sengen. Samtidig spiller nattens længde naturligt også ind hos jer, som du selv nævner :)

Jeg tror desværre ikke, at han kan blive renlig i løbet af en uge, hvis I holder ham hjemme og forsøger at "træne renlighed". Det er to forskellige situationer - vuggestuen og hjemmet - og det er helt okay, hvis han har brug for lidt mere tid, før det lykkes for ham. Og ja - årstiden gør det naturligt ikke lettere, men det er igen helt okay :)

Belønning med klistermærker virker først, når han når længere hen i renlighedsprocessen, det er lidt for tidligt at indføre dette, og hvis I indføre det nu, så har I ikke noget redskab at gøre brug af, når og hvis det senere viser sig at kunne være en idé.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og knus med på vejen herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce