Svar: Ulykkelig og vred 3-årig
Kære Kathrine
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og familie - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med, at I har fået en lillebror. Hvor dejligt!
Der er ingen tvivl om, at jeres datter har det svært i øjeblikket, og spørgsmålet er, hvorfor. Du har naturligvis helt ret i, at der er sket rigtig meget i hendes liv de sidste ca. 5 måneder - starte i børnehave, få en lillebror, smide både sut og ble - og det er en del krav, som hun naturligt godt kan have svært ved at leve op til så tæt på hinanden, og som hun derfor reagerer på nu. Men jeg får lidt på fornemmelsen, at der også er andet som spiller ind.. :(
Du skriver, at hun ikke vil af sted om morgenen. Hun vil ikke i børnehave, og siger direkte, at det vil hun ikke. Hun siger, at de andre børn ikke gider lege, hvilket pædagogerne ikke helt kan se, men pædagogerne har dog lagt mærke til, at hun er blevet mere nedtrykt og sortseende... og det skal man jo ikke være, når man er 3 år gammel...
Jeres datter er rigtig god til at sætte ord på sine følelser i forhold til, at hun ikke er ældre end hun er. Og det er rigtig vigtigt at lytte til hende, og det hun giver udtryk for. Jeg tænker derfor, at I skal prøve at spørge lidt ind til, hvad der sker i institutionen. Hvad ligger der, i at de andre ikke vil lege med hende, er det fordi de løber væk, og hun ikke kan følge med, som pædagogerne siger. Eller er det fordi de siger direkte til hende "vi gider ikke lege med dig", eller "du må ikke være med", og hvad er det for lege, som hun oplever at blive holdt ude af og hvorfor... I skal naturligvis lytte til hende og anerkende hendes følelser "det kan jeg godt forstå, du bliver ked af det", "det lyder ikke særlig rart" og lignende, så hun hører, at I forstår hende. Prøv også at spørge ind til "hvad gjorde du så?", så I får en fornemmelse af, hvordan hun håndterer det og måske også kan guide hende "hvis det sker igen, så kan du altid sige det til en voksen" eller lignende. Ligesom I naturligt også kan spørge ind til, hvordan de voksne så reagerer...
Nogle gange siger børn nej til at andre kan være med i deres leg, fordi de ikke kan overskue rollerne - og netop rollelege er vigtige i denne alder. Så hvis 3 børn f.eks. leger "far, mor og barn", og jeres datter kommer og spørger, om hun må være med, så siger de måske nej, fordi rollerne er fyldt ud. Her kan I f.eks. foreslå jeres datter, at hun så måske kan være "baby" for på den måde kan der være en rolle mere, og hvis hun selv kan give idé til, hvad hun kan være, så kan hun måske godt være med i legen... de siger altså ikke nødvendigvis nej, fordi de ikke vil lege med hende :)
Jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis I kan spørge lidt ind til, hvordan hverdagen generelt forløber i børnehaven. Hvordan er de voksne, er de søde, råber de meget højt, skælder de meget ud, hvad kan hun bedst lide ved at være i børnehave, og hvad kan hun ikke ret godt lide ved at være der. Naturligvis ikke udspørge hende på en måde, hvor hun føler, at hun skal give bestemte svar, men prøve om I på en stille og rolig måde og ved at tale med hende omkring hendes dag kommer lidt rundt om, hvad der egentlig sker og på den måde spore jer ind på, hvad det handler om.
Det er lidt tankevækkende, at hun reagerer som hun gør lige pludselig - og det lyder som om, at det er i børnehaven, at der foregår noget... Og det påvirker hende naturligt resten af døgnet. Hun vil pludselig helst være derhjemme, og begynder at protestere mod at besøge bedsteforældre eller andre, det bliver pludselig et problem at komme ud af døren. Hun vågner med voldsomme drømme - og lyder faktisk til måske at kunne have natteskræk/nighterror, og hendes overskud derhjemme er betydeligt mindre, der skal ikke ret meget til, før verden bryder sammen for hende - og I skriver, at hun har rigtig svært ved at slippe det, det er som om, at det sidder fast...
Når jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun mon er det man kalder særligt sensitiv. Det er ikke negativt og det betyder ikke, at hun er "særligt følsom", men det er et karaktertræk, et gen, som man arver fra sine forældre eller måske bedsteforældre.
Særligt sensitive børn bearbejder følelser med større dybde, og de bliver meget let påvirkede af andres følelser. De mærker ofte reaktioner fra omgivelserne og bliver meget let påvirket af omgivelsernes sindsstemninger. Det betyder, at jeres datter f.eks. kan blive meget påvirket af andre børns følelser og oplevelser i institutionen og samtidig har hun måske også en stor retfærdighedssans og vil tænke rigtig meget over tingene. De særligt sensitive børn har f.eks. ofte også svært ved at sige "pyt med det", men tager virkelig ...
... tingene til sig. Hun kan reagere på, hvis hun oplever andre børn blive kede af det, blive uretfærdigt behandlet eller lignende og det kan gøre hende oprigtigt ked af det.
At starte i børnehave og pludselig skulle forholde sig til alt det, som sker der, kan godt være ekstra svært for et barn, som er særligt sensitiv, og måske hænger jeres datters reaktioner sammen med dette, måske bliver hun simpelthen overstimuleret og tager for meget på sine skuldre. Der skal ikke så meget til, før hendes verden vælter - og det er helt okay. Heldigvis har hun nogle forældre, som elsker hende højt, som lytter, rummer, anerkender, og det er lige præcis det, I skal gøre. Det lyder som om, at I gør det rigtig godt - og det betyder naturligvis ikke, at I ikke stadig skal udfordre hende og også stadig må stille lidt krav :)
Og så til jeres spørgsmål...
Hendes reaktion er til en vis grad normalt. Det er naturligt svært, når der sker flere store ting i livet på en gang, og hun trods alt ikke er ældre end hun er. Og det lyder som om, at I støtter hende rigtig godt og gør det godt. Når det så er sagt, så lyder det dog også som om, at der sker noget i børnehaven, som hun reagerer på, og som er svært for hende, og det er vigtigt at finde ud af, hvad det er.
Hvor længe det varer afhænger helt af, hvad problemet er. Måske har hun lige nu brug for lidt kortere dage - mor har jo barsel og kan derfor give lidt kortere dage en gang imellem, så hun måske bedre kan overskue hverdagen i en periode. Hun er sandsynligvis også tydeligt bevidst om, at mor går hjemme med lillebror, imens hun er i børnehave og vil hellere være derhjemme, så at aftale, at hun kommer af sted, kan lege med sine venner og mor så kommer tidligt efter hende, kan være en god løsning. Måske kan hun få en legekammerat med hjem en dag...
Jeg synes også, det vil være relevant at I taler med pædagogerne, lederen om, hvad de oplever. Det er jo rigtig fint, at de observerer hende og faktisk har lagt mærke til, at hun er mere nedtrykt og sortseende - men hvad gør de ved det? Hvordan støtter de hende så hun kommer tilbage til "sit gamle jeg"...? I skriver, at pædagogerne har rådet jer til at give hende lidt modstand hjemme i trygge rammer, og heldigvis fungerer det fint hjemme... man kan jo også have den tanke, at hun ikke behøver ekstra modstand hjemme, hvis hun oplever det meget i børnehaven, og det lige nu er svært for hende....
Og ja, jeg synes det vil være rigtig godt, at I taler med hende om at få e ble på igen. Måske vil hun selv synes, at det er okay. Det er ikke rart for hende at have uheld dagligt i børnehaven og også derhjemme. Det er for hyppigt, og det er ikke godt for hverken selvværd eller selvtillid. Derudover er det vigtigt, at hun stadig følges på toilettet. Bleen skal bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned, den er kun på som en sikkerhed for at undgå nederlag. Hun skal stadig følges på toilettet. Og måske er det netop det, som mangler.. at hun ikke når derud, måske er for godt igang med en leg ego "glemmer" at hun skal tisse. Eller måske overhører hun signalerne, fordi hun er bange for at hun så ikke har nogen at lege med, når hun kommer tilbage...
Det faste toilettider vil være med til at sikre, at der sker færre uheld. Der bør ligge toilettider med ca. 3 timers mellemrum, og hvis bleen er tør, så får hun den på igen og roses for det. Hvis den er våd, så roses hun får at forsøge og får bare en tør ble på, og så var det jo netop godt, at hun havde den på, og I siger f.eks. "så prøver vi lidt tidligere næste gang" eller lignende. Så hun mærker, at det er okay, og at I stadig hjælper hende, så det skal nok lykkes.
Med hensyn til overgange og skulle ud af døren, så lyder det for mig som om, at det der sker i børnehaven påvirker hendes lyst til eller manglende behov for at skulle nogen steder. Det øger hendes behov for at blive hjemme. Hvis I finder ud af, hvad det er der sker og hvad der påvirker hende, så vil det naturligt også påvirke andre ture ud af hjemmet.
Nogle børn har glæde af piktogrammer, som viser hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge, og det kan I godt forsøge. Det kan være tegninger eller udklip, som I sætter på nogle kort. F.eks. et billede af tøj (at tage tøj på), et billede af morgenmaden (spise morgenmad), et billede af tandbørsten (børste tænder), et billede af tasken (finde tasken frem), et billede af skoene (tage sko på) og et billede af jakken (tage jakke på). Det appellerer til hendes selvstændighed, og hun har noget at gå igang med og følge og uden at I behøver stå og jage med hende, skynde på hende...
Jeg håber, at mine tanker her kan hjælpe jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:) Og rigtig god efterårsferie, hvis I holder lidt af det...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
9. september 2025 | Opdragelse | 11 mdr.
Hej Helen Min søn er netop blevet 11 måneder og min mand og jeg er begyndt...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.