Svar: Konstant afføring i bleen
Hej med dig
Stort tillykke med den lille dreng og velkommen til :)
Det er normalt, at spædbørn har meget hyppige afføringer. Ofte føles det som om, at der er konstant hul igennem - hver gang du lægger ham til brystet, så kommer der også noget ud. Så de første mange uger, kan det godt føles som om, at man ikke laver andet end at give mælk og skifte ble, give mælk og skifte ble...
Hos jer kan det dog godt lyde som om, at der er lidt ekstra gang i systemet, og det er højst sandsynligt på grund af den antibiotika han har måtte få den første uge. Det er rigtig godt, at I har opdaget streptokokinfektionen (GBS) hos jeres dreng og fået ham sat i behandling med det samme. Det er yderst vigtigt, så I har gjort, hvad I skulle og kunne ikke have gjort noget andet, men ja - det lyder som om, at det har været voldsomt for hans lille mave.
Det er rigtig godt, at du giver ham lactocare, da han får to forskellige mælkesyrebakterier på denne måde og disse forhåbentlig kan være med til at stabilisere hans mave lidt... Det er også rigtig godt, at du ammer og det er dejligt, at amningen fungerer så godt, det er super godt gået, med den start I har haft - så stort skulderklap for det :)
Du fortæller, at du vasker med Olivy, som indeholder blandt andet jomfruolivenolie blandet med en mild kalkopløsning - og denne blanding skulle rense, lindre og neutralisere syren fra urin og afføring og samtidig lægge en hinde på huden, som beskytter huden... Den er således fin at bruge. Hvis du forsøge med noget andet, kan du også forsøge at vaske med en intimsæbe, evt. en som du ville bruge til dig selv...
Når du vasker din dreng, så brug vatrondeller i en periode, så han kun vaskes med noget, som er helt blødt og hudvenligt. Skumklude kan, selvom de er bløde, godt stadig være for hårde ved huden.
Du nævner også, at du bruger Inotyol og zinksalve. Inotyol er et godt valg, når huden er rigtig rød, tydeligt beskadiget og nærmest "sprækker", og det tydeligt svier. Den bruges ofte som en kur, så efter 1-3 beskift vil du kunne se, at huden allerede er begyndt at hele mere op. Zink salve anvendes som et beskyttende lag, når huden er irriteret og let beskadiget. Salven danner en beskyttende barriere mellem hud og ...
... ble, salverne fåes med forskellig koncentration af zink og jo højere koncentration, jo mere behandlende vil den være, jo lavere koncentration, jo mere beskyttende vil den ofte være...
Det er vigtigt at vaske med vand og sæbe, før du smører med f.eks. Inotyol eller Zinksalve, ligesom det er vigtigt, at du forsøger at holde din dreng tør - og derfor er det rigtig godt at du fortæller, at du forsøger at lufttørre ham flere gange dagligt...
Når du ikke synes, at salverne virker, så kan det være fordi din dreng måske har en svampeinfektion. Her er det nødvendigt at behandle med f.eks. Brentan, som indeholder et svampedræbende middel. Hvis der er tale om svamp, vil området ofte være rødt, og der kan være små knopper, ligesom huden også kan virke hævet, og det sidder ofte mellem ballerne og omkring endetarmsåbningen, ligesom det også kan sidde i hudfolderne i lysken. Børn der har svamp i bleomårdet har også ofte svamp (trøske) i munden, og det betyder at du og han igen og igen kan smitte hinanden, hver gang du ammer. Derfor skal han behandles i bleområdet med en salve til dette og behandles i munden med en mundgel - som du også skal smøre dine bryster med.
Der er også den mulighed, at jeres dreng har en perianal streptokokinfektion, som også vil kræve behandling. Jeg vil derfor anbefale dig, at du drøfter situationen med jeres læge, som f.eks. kan vælge at pode, for at finde ud af, om jeres dreng har en infektion, i givet fald hvilken og derudfra så også finde ud af, hvilken type creme eller salve, I bør behandle med.
Når alt dette er sagt, så tænker jeg også, at tiden vil arbejde lidt for jer. De fleste børn vil i 8-9 ugers alderen begynde at have et lidt ændret afføringsmønster. Der begynder at gå lidt længere tid mellem hver afføring, ligesom afføringen også kan ændre lidt farve i denne alder... Jeg synes ikke, at du på nuværende tidspunkt bør begynde at udelukke bestemte fødevarer fra din kost, der er god grund til at tro, at jeres drengs afføringsmønster skyldes antibiotisk behandling, og at rødmen kan skyldes infektion, som kan behandles med creme eller salve.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre








