Svar: Stadig meget amning om natten
Kære Nanna
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og ja, det giver bestemt mening, det du skriver:)
Der er ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer - for det første er det en forudsætning, at jeres datter spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem og om aftenen, for at hun kan undvære mælken om natten. Det er samtidig også nødvendigt, at du holder igen med mælken om natten, for at skabe appetit nok til rigtig mad om dagen.
Derudover så er jeres datter nu i separationsfasen, hvilket betyder, at hun motorisk og mentalt øver sig i at være på afstand af dig. Om dagen er hun begyndt at trille omkring, kravle, rejse sig ved møblerne og hun sidder derfor ikke længere helt så meget på skødet, som hun gjorde tidligere. Og for at hun kan separere sig, så er hun nødt til at føle sig ekstra knyttet til og det betyder, at hun i denne periode ofte vil klynge sig lidt ekstra og også kan være ekstra brystsøgende.
Det er dog vigtigt, at du holder fast i antallet af amninger, de fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet - før middagslur, aften og sen aften - og det vil sige, at hun ikke længere skal ammes efter midnat. At du ikke ammer hende betyder dog ikke, at hun ikke stadig har brug for din nærhed og brug for at mærke dig, men mor og brystet er ikke længere det samme - og hun kan få masser af nærhed og tæt kontakt, uden at du giver hende brystet. Alternativt kan far tage over om natten efter midnat, da han også kan give masser af nærhed og tæt kontakt, men af gode grunde jo ikke kan amme.
Og så lyder det også som om, at jeres datter har et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er afhængig af brystet og favnen for at kunne sove.
Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Det er de ting og ritualer, som vi har og bruger i forbindelse med at vi går i seng. Voksne læser måske i en bog, små børn får ofte bryst, flaske, sut, bliver vugget eller lignende.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af den voksne. Hvis jeres datter forbinder det at sove med at være i favn og få bryst, så vil hun vågne igen og igen hele natten og vil ikke kunne sove ...
... videre, før du atter tager hende op i din favn, lægger dig med hende, eller giver hende brystet i munden.
Det er ofte en god idé med gradvise ændringer, så hun f.eks. først lærer at sove uden bryst og favn om dagen og derefter lærer det om aftenen. Og det lyder faktisk som om, at hun godt kan sove uden bryst og favn i løbet af dagtimerne - så det er super godt. nogle af de rutiner hun har om dagen, skal I derfor forsøge at overføre til aftenen. Det kan f.eks. være at du ammer, og derefter putter hende i tremmesengen med en putteklud, sut, kærtegn, godnatsang eller lignende...
Gradvise ændringer betyder også, at hun nogle gange er nødt til at lære at sove uden brystet, før hun kan sove uden favn. Så det kan godt være, at I stadig skal lade hende sove tæt med en af jer, så hun kan mærke jer, få nærhed - uden at hun så ammes. Og ja, her er det et problem, når I ligger tæt i dobbeltsengen, fordi hun kan dufte din mælk og det er simpelthen for fristende at ligge foran mælkebaren. Du bør derfor sove med en t-shirt på, så hun ikke selv kan tage brystet, når hun har lyst. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan øge den fysiske afstand mellem jer, så hun ammes og puttes i egen seng derefter. Og hvis dette ikke er muligt, så lad far tage over, fordi han som sagt kan give nærhed men ikke amme, så den mulighed er ligesom udelukket.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge med en aftenrytme, hvor I spiser aftensmad sammen, derefter giver jeres datter et bad, frotterer hende godt med håndklædet, smører hende med creme osv. Så tilbydes hun en godnatgrød, som kan give lidt ekstra mæthed til natten, ammes og puttes - helst i egen seng.
Sen aften skal hun atter ammes, og du må gerne amme hende fra begge bryster og derefter putte hende tilbage i egen seng igen. Eller I kan vælge at give en flaske, som du også spørger til. Det kan være en fordel, fordi I ved præcist, hvor meget hun har drukket. Far kan også give flaske og mor derfor gå tidligere i seng og sove et andet sted og far derfor tage over, berolige og hjælpe. Modermælkserstatning kan også nogle gange mætte mere end modermælk... MEN flaske kan være en lige så uhensigtsmæssig søvnassociation som brystet, så det er ikke meningen, at jeres datter skal falde i søvn med flasken eller pludselig vænnes til at drikke flaske i stedet for brystet hver 2 time natten igennem. Det er ikke meningen, at hun skal have flaske i stedet for bryst eller mere mælk - det er meningen, at hun skal lære at sove igennem uden mælk om natten.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og tager imod det kærlige lille skub til at komme videre. I har begge (alle 3) brug for sammenhængende nattesøvn :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







