Svar: 2 årig strid

---

Hej med jer

Tak for jeres brev, beskrivelsen af jeres datter, og de reaktioner hun har - og hvad I tænker om det hele :) Jeg vil naturligvis meget gerne give jer lidt tanker med retur.

I har ramt 2års alderen, som for mange forældre er en meget udfordrende alder. Jeres datter er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, igang med at finde ud af, hvem hun selv er, og for at udvikle sig selv, så er hun nødt til at ville noget andet end jer. Hun kan ikke være enig med mor og far, hun kan ikke gøre det, som I snes hun skal - hun er nødt til at ville noget andet. Derfor får I lige nu rigtig mange situationer, hvor hun forsøger at vise jer, at hun er sin egen og gerne vil selv. Og det er rigtig vigtigt, at I anerkender dette.

Hun er samtidig meget følsom overfor, hvordan I reagerer på hende, og på det hun gør. Hun forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, når hun er sammen med jer forældre, sammen med andre børn, sammen med pædagogerne i vuggestuen osv. Hun afprøver feks. hvad der sker, når hun leger eller kaster med maden i stedet for at komme den i munden. Hun afprøver - hvordan reagerer min mor, hvordan reagerer min far, hvordan reagerer de voksne i institutionen, hvordan reagerer bedsteforældre osv. Og det lærer hun alt sammen af.

Hun har rigtig meget brug for ros, det gør hende stolt og glad, når hun mærker, at I tror på hende, tror på, at hun kan, og at I synes om hende, og om det hun gør - og hun bliver oprigtigt ked af det, når hun mærker, at I vil noget andet end hende, eller hvis I irettesætter hende eller stopper hende.. Hun er på mange måder meget følsom og sårbar overfor, hvordan I reagerer på det, hun siger, og det hun gør.

Jeres datter får det der kaldes fortvivlelseanfald, hvilket er helt naturligt for hendes alder. Når verden ramler for hende, når ting ikke vil som hun vil, når I siger nej eller stopper hende i noget, som hun er igang med, når I kræver at hun skal noget og hun ikke forstår, hvorfor eller synes det er svært - så bryder hun samme, bliver helt fortvivlelet. Hun falder fysisk sammen, græder, er helt i oprør, sparker måske, slår ud efter jer, skriger, hvæser...

Det vil ofte ske over ting, der for jer virker som bagateller. Det kan være, at I f.eks. begynder at give hende sko på, eller giver hende den røde kop i stedet for den blå, giver hende æble i stedet for banan eller skærer bananen ud, og hun ville have spist den helt. Hun er for lille til at kunne se ting i større sammenhæng, og hendes hjerne er stadig så umoden, at hun ikke forstår, at I forsøger at hjælpe hende - og det er rigtig vigtigt, at I viser hende forståelse og rummer hende og alle de svære følelser, som hun har.

Det er meget vigtigt, at I ikke kalder hende hysterisk, ignorerer hende eller afviser hende. Hun har rigtig meget brug for jeres kontakt, nærhed, forståelse, ømhed, omsorg osv. i disse situationer. Det er vigtigt, at I lytter til hende, sætter ord på, viser hende, at I forstår, at det er svært at være hende lige der - også ...

---

---

... selvom hun ikke nødvendigvis får sin vilje. At lytte og anerkende hendes følelser, er ikke det samme som, at hun ikke må få et nej.

Jeg plejer at sammenligne det med, at du går ind til din chef, der er noget, du er utilfreds med, noget du er ked af, eller noget du gerne vil opnå - måske vil du gerne have mere i løn. Chefen kan møde dig på to måder:

1. Hvad vil du? Hold dog op med at skabe dig! Lad dog være med at være så hysterisk. Det er da utroligt så stædig du er. Hvorfor skal du altid brokke dig? Sæt dig ud og tænk over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller måske med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, så får du ingen frokostpause".

Eller chefen kunne møde dig sådan:
2. Hvad sker der? Er der noget, du er ked af? Er der noget jeg kan hjælpe dig med? Hvorfor bliver du så vred? Hvad handler det om? Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er ...

---

---

Bliver vi mødt som i eksempel 1, så vil vi føle os afvist og svigtet. Bliver vi derimod mødt som i eksempel 2, så vil vi føle os lytte til og forstået. Også selvom vi ikke får vores vilje og måske ikke får lønforhøjelse... Og jeres datter skal på samme måde føle sig mødt.

I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad hun gør forkert, eller hvad I ser i hendes reaktion, at hun er stridbar, hysterisk, og at I skal kæmpe med hende eller nogle gange bøje jer osv. så skal I forsøge at tage udgangspunkt i jer selv. Det vil være rigtig godt, hvis I kan sige til jer selv - hvordan kan vi møde hende, lytte til hende, hjælpe hende, så hun netop føler sig anerkendt og forstået. Hun gør ikke noget for at være imod jer, og hun er ikke ude på at starte en krig, hun gør det hun gør, fordi hun ikke kan andet, med den alder hun har... :) Og I har det helt rette udgangspunkt, for I vil hende jo det bedste og er, som du skriver, inderst inde frustreret og kede af det :)

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder, og det hører med. Men nogle gange er vi selv med til at skabe en konflikt eller reagerer måske på en måde, som gør at konflikten optrappes, netop fordi vi ikke lytter til, hvad barnet siger, hvad barnet gerne vil eller ikke vil. Mange gange kan det lykkes at finde et alternativ eller mødes på midten, måske ved at inddrage hende. Nogle gange hjælper det at lade hende prøve selv og give guidning undervejs. Det kan ofte hjælpe at bruge humor, fjolle og gøre sjove ting. Nogle gange kan hun afledes, andre gange vil tæt kontakt og en kildetur være det, som gør en forskel. Det har rigtig stor betydning, hvordan man kommer ud af en konflikt, og her har I som forældre en vigtig rolle.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Der vil være rigtig mange gode tanker og eksempler, som I vil kunne bruge i jeres hverdag og også flere ting, som I som forældre naturligt kan diskutere :)

Håber dette kan bruges lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---