Brev:
2,5 årig skaber familie splid
Kære Helen,
Overskriften lyder nok lidt hård. Det er ikke sådan ment, men det er ved at udvikle sig til en reel udfordring.
Vores datter på 2,5 har set sig sur på enkelte familiemedlemmere. Det drejer sig især om morfar og om moster.
Først om morfar:
Morfar er kommet hjemme hos os 2-3 morgener om ugen siden hun var helt lille. Hun er begyndt, og har gjort det de sidste 5-6 måneder, at blive vildt gal når han kommer. Hun råber ‘Morfar ikke være her’ ‘mig ikke lide morfar’ , ‘morfar gå’
Vi har fra dag 1 af sagt at det må hun ikke og forsøgt at snakke med hende om morfar bliver kede af det, og at alle må være her.
Det sidste stykke tid er hun så blevet sendt ned på sit værelse, fordi hun skaber sig helt vildt over det. Ikke en metode vi normalt bruger, da vi prøver at være mere dialogbaseret, men ikke kan trænge igennem på dette punkt. Det er lidt ambivalent, fordi vi vil hellere ikke reagere for hårdt, sådan så hun forbinder morfar med noget negativt. I dag resulterede det så ...
... i, at Morfar blev rigtig ked af det, og måtte gå.
Det skal lige nævnes at når han er her, så snakker han meget i telefon - fordi han er på arbejdet - og han er ikke ligefrem typen der sætter sig og leger på gulvet som feks farmor. Men han vil hende rigtig gerne.
Det er så den samme historie med Moster. Men det har det været i et års tid, men bliver også værre og værre. Så snart hun ser moster siger hun ‘Min mor, min far, min lillebror’.
Vi har indtil nu godt kunne håndtere det, men hun er så grov overfor folk og selvom de er voksne, så kan vi se og mærke de bliver kede af det, og ikke har lyst til at komme på besøg. Det skaber lidt familie splid.
Hun fik en lillebror for 5 mdr siden, og har ikke udvist jalousi. Nærmere sygelig forelskelse. Det er også ham hun kalder på når hun er ked af det og den første hun spørger efter. Kan det have betydning ?
Vi vil gerne have nogle råd til hvordan vi skal tackle det bedst.
På forhånd tak,
Hilsen en mor, der prøver at have overskud
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder