Annonce

Annonce

Svar: Rødt mærke på næsen


19. juni 2020

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Førstegangsmor

Tak for dit brev :)

Et jordbærmærke kaldes på latin et hæmangiom, det er et rødt mærke, som udgår fra cellerne i de små blodkar, og det sidder ofte i ansigtet eller hovedet/halsen (hos ca. 60%), men kan også sidde på resten af kroppen. Det er godartet!

Det er helt normalt, at jeres datters mærke er kommet, da hun var ca. 2 måneder gammel. Nogle børn bliver født med disse mærker, men hos de fleste kommer de inden for nogle uger til få måneder efter fødslen. De starter ofte som en lille lyserød plet, som så gradvist bliver mere og mere rød. Mærket vil ofte også vokse i tykkelse og bredde.

Da mærkerne ofte vokser forholdsvist hurtigt og kan blive meget tykke og se voldsomme ud, så bliver man som forældre ofte urolig. Det er dog vigtigt at huske på, at de er godartede, der er ikke noget farligt i dem, og største delen af dem behøver ikke behandling.

Man skal dog være særligt opmærksom på de mærker, som sidder ved øjnene, ørerne, munden og næsen, eller hvis mærkerne sidder over luftvejene, hjertet eller lignende steder. Fordi de kan vokse så meget (også i dybden) at de f.eks. påvirker barnets vejrtrækning, syn, indre organer... Hvis man er i tvivl, ...


Annonce

... om mærket sidder, så det kan genere og gøre skade, så kan man f.eks. vælge at ultralydsscanne for at finde ud af, om mærket er dybereliggende. Behandling vil normalt bestå af medicin.

De fleste mærker vokser især de første 6 måneder, hos enkelte børn til ca. 1 års alderen, og det mærke du beskriver lyder til at være ret fredsommeligt og ikke på en måde, som giver nogen problemer. Det er sandsynligt, at det gradvist vil forsvinde af sig selv. Ofte vil det blive lysere og lysere, blive mere og mere fladt, og man skønner, at det er forsvundet hos 50%, når de når 5års alderen, og hos 90% før de fylder 10 år.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det har ingen sammenhæng med, at du har fjernet en bussemand fra hendes næse og er kommet til at trykke på næsen. Det er ikke en mulighed, så den uro skal du lægge fra dig. Du har ikke noget med det at gøre. Jordbærmærker/hæmangiomer er ganske almindelige, rigtig mange børn har dem, så derfor vil du sandsynligvis høre om andre. Der kan også være søskende, bedsteforældre osv. som har haft det som barn, det ved du bare ikke, fordi de ikke har mærkerne mere :) Det er dog ikke arveligt.

Jeg håber, at du kan finde lidt ro med dette svar :)

Fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce