Brev:
Dreng på 3 slår og sparker
Hej Helen,
Først og fremmest tusind tak for en super god brevkasse. Jeg har brugt den meget siden min søn blev født for 3 år siden (han er lige fyldt 3). Vi bor i Canada (jeg er Canadisk gift) men din brevkasse (og dine bøger) er simpelthen efter min mening en af de bedste resourcer på nettet.
Vi har en dejlig og meget kvik dreng med masser af energi og stort ordforråd i forhold til nogle af sine jævnaldrene. Jeg er godt klar over at han har en trodsalder, udvikler sin personlighed (han er MEGET standhaftig og stædig) osv. og derfor har vi da også nogle kampe med sengetid (vill ikke selv falde i søvn selv mere) og spisetid (vi har svært ved at få han til at sidde ved bordet ret længe og spise med os) og han vil aldrig have tøj eller nattøj på. Det er ting vi kan leve med og begrunde alderen, specielt sovetiden er nok fordi han er klar til ikke at sove til middag mere men lige nu holder vi fast i den 2 timers middagslur så vi begge kan få arbejdet (i Canada er vi stadig i Covid-19 lockdown og arbejder begge hjemmefra mens børnehaven er lukket indtil videre).
Vores store problem er at han slår og sparker, rigtig meget. Og det bliver ikke bedre, tværtimod. Han slår mor (specielt meget mig) og far, hunden, sparker til hunden, smider med hans legetøj og nogen gange hans mad. Det startede i børnehaven for nogle måneder siden hvor han ville nogen gange slå de andre børn hvis han blev frusteret. Han går i en rigtig god børnehave med nogle super pædagoger og jeg synes de var rigtig gode til at opfordre ham til at bruge hans ord i stedet og også aflede hans opmærksomhed når han fik et anfald. Han har et meget stort temperament (det kan jeg nok ikke rende fra at han har arvet fra mig!) så det tager ikke meget før han koger lidt over. De sagde and han altid var hurtig til at undskylde hvis han havde slået en af de andre børn.
Siden børnehaven lukkede i marts er det taget til. Jeg er godt klar over at han mangler det sociale modspil fra hans jævnalderene. Jeg skal måske sige at han er enebarn, bortset fra to papsøskende på 12 og 14 år (min mands) som vi ser hver onsdag og hver anden weekend. Han er meget glad for dem men det er ikke altid gensidigt (han er jo nok lidt irriterende for en teenager) og jeg har lagt mærke til at hans opførsel er ofte værst når storebror og søster er på besøg. Han er også meget morsyg, far kan næsten aldrig bruges med mindre jeg ikke er hjemme (og lige nu er jeg selvfølgelig hjemme hele tiden). Hvis jeg for eksempel løber en tur og han finder ud af at jeg er taget afsted uden ham, græder han faktisk indtil jeg kommer hjem igen. Han skriger konstant hvis far skal give ham et bad og han ved jeg er i huset. Jeg arbejder pt deltid så det er naturligt mig der tager mig mest af ham og nok også mig der tilrettesætter ham mest.
Vi har prøvet mange ting. Når han slår eller sparker eller smider med tingene fordi han er frusteret, prøver jeg meget ...
... roligt at tage ham lidt væk fra situationen og stille og roligt fortælle ham at han skal prøve at bruge sine ord istedet. Det hjælper mange gange og han falder som regel ned igen. Men vi har også mange gange hvor det kan stå på i længere tid. Far har prøvet at give ham en timeout eller råbe meget højt hvis han får et rigtigt anfald men det synes jeg ikke virker og faktisk at han bliver mere aggressiv af så det prøver jeg ikke at gøre og tror jeg er ved at have overtalt far til at det nok ikke er den bedste måde at håndtere ham på. Nogen gange kan han dog blive så gal at jeg bliver nødt til at holde hans arme for at han ikke slår mig mere men jeg forklarer altid at jeg gør det så der er ingen af os der kommer slemt til skade. Han kan slå meget hårdt og har også oplevet ham slå mig med en knyttet næve (det gjorde ondt!!).
Jeg har set ham en del ganage slå hunden med noget legetøj og der er jeg konsekvens og tager med det samme legetøjet væk. Det bliver han sur over men falder som regel hurtigt ned. Men han bliver ved at gøre det så måske har han ikke forstået det?
Det der virkelig piner mig og det jeg er grædefærdig over de fleste dage er at han er begyndt at slå uprovokeret. Jeg kan ligge ved ham ved middagslurtid eller sengetid og vi kan snakke helt hyggeligt og så lige pludselig får jeg bare et kæmpe slag eller spark. Når jeg siger (har prøvet at sige det meget bestemt og meget roligt) nej det gør man ikke eller spørger hvorfor han gjorde det, griner han bare. Der er jeg så begyndt at forlade hans værelse og sige at det gjorde ondt og jeg bliver derfor nødt til at gå. 9 gange ud af 10 kalder han på mig igen og mange gange gør han det igen. En gang prøvede jeg at græde når han gjorde det og det fik også ham til at græde.
Det er ikke rart at slutte dagen på den måde. Det er ikke kun et problem omkring sengetid. Vi kan være igang med at lege og så lige pludselig kan han sige ”tid til at slå mommy” eller ”nu slår jeg dig” og så slår han bare. Jeg synes det er meget svært at holde hovedet koldt i den situation og jeg synes jeg bruger al min energi på ikke at reagere med at råbe og skrige men jeg ved det ikke vil virke (der griner han også bare de gange jeg har set far gøre det). Jeg har også prøvet helt at ignorere det hvis han gør det for opmærksomhed men det synes jeg også er super svært fordi jeg synes jo det er så forkert. Han virker ikke til at rigtig at forstå at det er forkert at slå.
Så lang historie kort; jeg tror godt jeg forstår hvorfor han slår når han bliver frusteret ; han udvikler hans følelser, ordforråd, det er lidt alderen osv. men når han slår uprovokeret og når han slår lige så snart tingene ikke går som han vil så er jeg altså ved at løbe tør for hvad vi skal gøre. Jeg er faktisk bange for at der er noget i vejen med ham eller om det er os (mig) der på nogen måde har gjort noget forkert her.
Håber du har nogle gode råd.
Hilsen en bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.