Svar: Dreng på 3 slår og sparker

---

Kære bekymrede mor

Tusind tak for dine søde ord til mig omkring brevkassen, mine svar og mine bøger. Det varmer og det er rigtig dejligt at vide, at jeg også hjælper en familie som jeres, der bor så langt væk fra DK :) Og mange gange velkommen til - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring jeres lille dreng, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Når børn reagerer fysisk med at slå, sparke, kaste med ting osv. så skyldes det ofte, at de mangler ord - og selvom jeres dreng lyder til at være godt med sprogligt, har et stort ordforråd og på mange måder kommunikerer rigtig godt verbalt, så er han naturligt stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine følelser. Han kan ikke sætte ord på, hvis han føler sig overset, føler sig uretfærdigt behandlet eller blot har brug for jeres opmærksomhed.. Det er derfor rigtig godt, at de i børnehaven også er opmærksomme på at han skal hjælpes med at komme igennem konflikter ved at bruge ord og netop ved ikke at slå eller reagere så fysisk, som er tilfældet. Når det lige nu er ekstra svært, så hænger det naturligt sammen med COVID-19 situationen, børnehavens lukning osv. som du også selv er inde på.

Du skal være opmærksom på, at når han bliver vred - og derfor slår - så kan det være en vrede som opstår her og nu, f.eks. på grund af legetøj, der ikke vil som han vil, det er for svært, og derfor kaster han med legetøjet i frustration. Det kan dog også være en opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som han ikke kan kontrollere - og det kan være det, som sker, hvis han ud af det blå pludselig virker til at blive vred. Det kan være opsparet vrede, som får afløb i denne situation. Det kunne f.eks. være det som sker, når han går forbi hunden og pludselig slår den, sparker til den eller kaster legetøj efter den... Det behøver ikke være hunden, som han er vred på, men det kan godt være hunden, som det går ud over...

Han kan også nogle gange ragere med at slå, hvis han føler sig trængt op i en krog. Det kan være en følelse af "jeg kan ikke komme væk, men jeg må væk nu", som gør at han derfor reagerer fysisk. Han ser ikke anden udvej end at slå fra sig for at komme væk fra noget, som er svært. Det kan f.eks. være i børnehaven, hvor han føler sig presset af andre børn, eller det kan være derhjemme, hvor han også kan føle sig presset til noget bestemt, måske har svært ved at leve op til nogle bestemte krav eller forventninger og ikke ser anden udvej end at slå fra sig og løbe sin vej...

Han kan også slå, hvis han har en oplevelse af, at du eller andre ikke lytter. Det kan være, hvis I voksne sidder og taler sammen, og han føler sig overset, eller hvis du f.eks. har talt i telefon i 20 minutter, og han regner med, at du efterfølgende så har tid til ham - og du så går igang med noget andet - så kan han slå dig, fordi han føler, at du ikke ser ham, og han må derfor gøre opmærksom på sig selv på en fysisk måde.

Han kan også slå, fordi han har fundet ud af at denne handling giver en særlig reaktion fra jer - og dermed en særlig opmærksomhed. Når han slår, få han ekstra opmærksomhed og kontakt - og hvis det er det han søger, så slår han derfor... Det kan være en forklaring på, hvorfor han nogle gange f.eks. siger "nu slår jeg dig" eller "tid til at slå mommy" og lignende. Han ved måske ikke, at han kan sige "jeg har brug for at du giver mig et kram"...

Han kan også slå, sparke til ting, kaste med ting osv. fordi han ser andre gøre dette. Det kan både være voksne eller andre børn som har tendens til at vise deres følelser på en meget udadreagerende måde - og det spejler han, imiterer han... Du fortæller, at du selv har temperament, og det kan være en idé at overveje, hvordan du normalt håndterer ting i hverdagen, hvordan du reagerer, når noget går dig imod...

Nogle børn bliver også ved med at slå, sparke, kaste med ting osv. fordi det er en rolle de til sidst havner i. De begynder at leve op til rollen, som den der skal reagere sådan, og han kan, hvis det har stået på længe, derfor havne i en vane, hvor hans adfærd igen og igen bliver forstærket af gentagende irettesættelser, og hvor det til sidst næsten forventes af ham, at han vil reagere sådan... Han kan altså godt havne i rolle, som den "de andre ikke gider lege med, fordi han er så fysisk reagerende", og det kan være med til at fastholde ham i den rolle...

Når han ofte griner, når I skælder ham ud og beder ham stoppe, så skyldes det sandsynligvis to ting:

- Enten, at han er så tryg ved jer, at han har en grundlæggende følelse af at I elsker ham og derfor tør han godt vise jer, at I ser sjove ud, når I skælder ud...

- Eller, at han føler sig meget usikker i situationen, hvor I skælder ud. Han ved simpelthen ikke, hvilket ben han skal stå på og han forstår ikke, hvad det er I vil have ham til...

Det er rigtig vigtigt, at I lytter til ham og forsøger at afkode, hvad det er han bliver vred og frustreret over og netop giver plads til, at han har de følelser, som han har. Det er helt okay, at han bliver vred, frustreret, ked af det osv. det er blot også vigtigt, at han lærer ikke at lade det gå fysisk ud over andre, men i stedet forsøge at sætte ord på, så I sammen kan finde en løsning. Du fortæller netop, at du ofte forsøger at "tage ham lidt væk fra situationen og stille og roligt fortælle ham at han skal prøve at bruge sine ord istedet. Det hjælper mange gange og han falder som regel ned igen"... men det hjælper ikke altid, og det er måske fordi han ikke føler sig forstået, eller fordi han ...

---

---

... naturligt stadig er så lille, at han ikke helt kan forstå, hvad det er han skal gøre i stedet...

Det er også vigtigt, at du/I melder klart ud, hvad det er for nogle regler I har og hvorfor. Og det er vigtigt, at det I siger hænger sammen med det, som jeres kropssprog også viser. Det betyder, at hvis I f.eks. nogle gange er kommet til at grine af den "ballade", som han laver, så vil han naturligt blive i tvivl om, hvorvidt I synes det er sjovt... Det betyder også, at hvis du f.eks. har tendens til at sige "nej, nej, nej, jamen så gør det da", så bliver han også i tvivl om, hvornår nej egentlig betyder nej....

Du nævner, at far har forsøg med blandt andet time-out, og du oplever ikke, at det virker, tværtimod bliver jeres dreng mere aggressiv. Time-out er en metode, som går ud på at sætte barnet på værelset, hvis det gør noget forkert. Det anbefales ikke, at man bruge en sådan metode før 5 års alderen, og det bruges kun, hvis en rolig advarsel ikke har været nok eller hvis barnet har gjort en anden bevist ondt. Når det ikke bruges hos mindre børn, så er det fordi I ikke kan forvente, at jeres dreng er bevidst om sine handlinger, han har ikke hjernemæssig modenhed til at forstå, hvad det egentlig er han gør og hvor ondt det gør, han er for lille til at kunne "tænke over tingene" eller hvad han nu får at vide, at han skal...

Problemet er, at I som forældre ofte heller ikke er klar over, hvad der har udløst de store følelser i ham, som gør, at han reagerer, som han gør. Ofte handler det om at gribe ind i en situation lige her og nu - og det forstå jeg godt - men når man på den måde vælger at give ham en tænkepause, uden at man kender den bagvedliggende årsag til, hvorfor han - efter jeres meningen, har opført sig dårligt, så er der en risiko for at vi tager fejl. I sender ham måske væk der, hvor han har mest brug for jer. Derfor vil man ofte også opleve, at han faktisk løber efter jer, når I går fra ham, netop fordi han ikke har brug for at I går, men faktisk har brug for jeres hjælp til at få samling på sig selv...

Når det så er sagt, så er det naturligvis helt uacceptabelt, at han slår dig med knytnæver eller er bevidst ond ved jeres hund osv. Og i en sådan situation, er det vigtigt, at du siger fra og tydeligt markerer, at her går han over stregen. Det er vigtigt, at han kender ordet stop, og det er vigtigt, at I kan bruge dette ord, og han så ved, at nu skal han stoppe. Det er ikke sjovt, og det skal stoppe nu.

---

---

Det kan også nogle gange være nødvendigt, at du går - istedet for at sende ham væk, så kan du vælge at trække dig for på den måde at signalere, at du vil ikke ligge og hygge sammen med ham, hvis han slår. Så han tydeligt mærker, at det her synes du ikke er okay. Rejs dig og gå væk. Nogle gange kan du sige "jeg vil ikke have, at du slår, det er ikke rart, så jeg går ud i køkkenet". Du må naturligvis gerne supplere med et "jeg vil gerne putte med dig, så når du har lyst, så sig til, så kan vi putte igen" eller lignende...

Nogle gange kan man også vælge at bruge det der kaldes en "time-in", hvor du tager ham i hånden, går ind i et andet rum eller bare ud på den anden side at væggen. Det kan være, hvis han f.eks. igen og igen irriterer sine ældre søskende (de vil naturligt også have glæde af at mærke, at I forældre faktisk reagerer og forsøger at lære ham, hvordan han bør opføre sig, hvilket naturligt også kan hjælpe med til at få ham væk fra en rolle, hvor de ikke rigtigt gider ham). Du går væk med ham, sætter dig så sammen med ham og taler med ham om, hvad der er sket, hvorfor han reagerer, som han gør, hvad han kan gøre en anden gang. Du taler med ham om, hvordan han opfører sig, hvad du forventer, og så laver I en aftale om, hvordan det skal foregå, når I går tilbage til rummet igen. Så du lytter, men samtidig også er helt tydelig omkring de regler I har, og de forventinger du har til ham og hans opførsel.

Derudover så er det vigtigt, at du/I generelt også er opmærksomme på at fortælle ham, når han gør noget godt. Når man har en dreng, der er så fysisk udadreagerende som jeres dreng er, så kan man let komme ind i en vane med at skælde en del ud og igen og igen fortælle ham, hvad han gør forkert. En dag bliver hurtigt fyldt med alt det, som han ikke må - og det kan forstærke problemet. Derfor vil det være rigtig godt, at have fokus på at fortælle ham, når det er hyggeligt at være sammen. Det er vigtigt, at I netop gør ting sammen, så han føler sig set, mødt, lyttet til, anerkendt, og at I sætter ord på alt det gode og det dejlige - så han hører, hvad det er I gerne vil have mere af :)

Jeres dreng skal lære, hvad det gør ved andre når han slår, sparker, kaster med sit legetøj osv. Han må meget gerne hjælpes til at finde ud af, at andre bliver kede af det, ligesom det er helt okay, at han oplever at blive afvist en gang imellem, at andre ikke vil lege med ham osv. hvis han reagerer så fysisk voldsomt, det er ikke rart. Ligesom han naturligt også skal lære, at man gerne vil ham og synes det er hyggeligt at være sammen - og hvornår det så er. Derfor er det vigtigt, at I har fokus på at give ham ekstra opmærksomhed, når han gør det som I gerne vil have mere af, samtidig med at det måske også giver ham noget af den opmærksomhed han egentlig søger, så behovet for at søge den via slag og spark naturligt bliver nedsat... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - jeg ved ikke, om du har min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", ellers var den måske noget for dig :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---