Svar: Optagethed af lort og tis/vil ikke toilettræne

---

Hej med dig

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres dreng, alle dine tanker, og alt det I har forsøgt:)

Jeg kan godt forstå, at I har forsøgt at toilettræne jeres dreng - i forhold til hans alder og de forstoppelsesproblemer han har haft, så giver det fin mening, at I gerne ville lære ham at sidde på toilettet... men jeg tror også, du har helt ret, når du skriver, at der har været for meget fokus på det, og selvom I har forsøgt ikke at presse ham, så lyder det som om, at han har følt sig presset. Og sandsynligvis stadig gør det...

At blive renlig er både en fysiologisk og mental proces. Rent fysiologisk skal jeres dreng kunne mærke afførings- og vandladningstrang, han skal kunne sige til og også kunne holde sig, til I når toilettet, og det er vigtigt, at hans mave fungerer. Hvis han har tendens til forstoppelse og dermed hård mave, så gør det ondt at presse, og så vil han ikke bryde sig om at skulle presse afføringen ud. Det vil samtidig også kunne give lidt rifter og rødme ved endetarmen, så det gør ekstra ondt og svier - og det vil igen gøre, at han så holder sig mere, - som du selv skriver "holde igen med tis og afføring, når han sidder på toilettet" og dermed kommer I let ind i en ond cirkel...

Mentalt skal han også være parat. Det bedste udgangspunkt er, hvis han selv kommer og siger, at han gerne vil prøve at have bleen af eller gerne vil prøve at sidde på toilet og potte. Jo mere lyst han selv viser, jo mere interesse han selv har, jo større sandsynlighed er der for at samarbejdet kan begynde - og det skal netop være et samarbejde. Og her får jeg lidt på fornemmelsen, at jeres dreng ikke rigtig har meldt sig på banen, det med renligheden er noget I har besluttet var tid, og han har derfor følt sig unødigt presset. Også selvom I har givet ham lov til at sidde med bleen på toilettet, før I som du selv skriver "overtalte ham til at tage bleen af imens han sad der"...

Det er så fint med historierne, du fortæller ham - jeg kan rigtig godt lide din tilgang med at digte små historier om at lære at gå uden ble, at det er helt okay, at der sker uheld, og de voksne siger blot "skidt pyt". Og det er ingen tvivl om, at jeres dreng nyder disse historier - og som du skriver "hver gang historierne når dertil, at barnet tisser, hopper han af fryd og virker helt ekstatisk". Hans optagethed er dog overvældende, og jeg tænker umiddelbart, at børn som udgangspunkt gerne vil gøre deres forældre glade. Børn gør ikke noget for at irritere os eller være imod os, de vil naturligt gerne samarbejde og gøre det, som de fornemmer vi voksne gerne vil...

Jeres dreng har dog rigtig svært ved at samarbejde omkring renlighed, og det at sidde på toilettet uden ble.. men det han kan samarbejde omkring er historierne ...

---

---

... og fortællingen om at skulle blive renlig. Så jeg tænker, at når han nyder at tale om lort/tis, når han nyder at høre dine historier, når han nu selv begynder at fortælle historier om de andre børn i børnehaven, og hvorvidt de tisser, har afføring eller ej.. så er det fordi det er det du har gjort, og det han kan, det er det, I gør sammen :)

Det kan godt være, at jeres dreng har brug for en pause, hvor I slet ikke træner renlighed og forsøger at komme lidt væk fra alt det med afføring, tis og toiletbesøg, men bare lader ham få en ble på og så er det sådan lige nu... Og det er her rigtig godt, at du faktisk er meget tolerant, åbensindet og afslappet :)

Det kan også være, at I skal sætte jer ned og tale med ham om, at det er tid til at lære det nu. Han lyder til verbalt at være rigtig godt med, og det er netop vigtigt, at det sker som et samarbejde. Derfor kan I tale med ham om, hvordan det kan ske. Måske har han selv nogle forslag til, hvordan det kan lykkes...

Nogle børn har glæde af, at man taler om "drille-numsen" eller "drille-blæren", så det ikke er ham, der gør noget forkert, men numsen eller blæren, som I skal hjælpe med ikke at drille og i stedet finde ud af at sidde på og lave i toilettet.

---

---

I skal naturligvis sætte ord på, at I ved, at det er svært, men at I er der, og at I hjælper ham og støtter ham, så det til sidst lykkes. Hvis han er meget bange og utryg ved at sidde på toilettet, så kan han have brug for, at I sætter jer foran ham, så han kan støtte med benene på jeres lår, og I kan holde om ham, opfordre ham til at presse og måske gynge lidt frem og tilbage, så afføringen lettere kommer ud.. og være der for ham hele tiden, til det lykkes... Der skal være fokus på at få afføring ud og ikke på at kikke på skærm eller andet imens :)

Når han sidder på toilettet og skal tørres, så vis ham papiret, hvis der kommer lidt afføring på, fordi det er med til at vise ham, at det er der og kommer ud - og ros ham, så han oplever det som en succes, selvom det naturligt stadig er svært.

Sørg for at holde hans mave igang, både med varieret kost og rigeligt med væske - måske vil han drikke af en drikkedunk, eller måske en brik-juice en gang imellem kan være med til at øge hans indtag lidt :) Sugerør af forskellige slags kan også være et hit... Han skal naturligvis ikke have tynd mave, men det er vigtigt, at afføringen er blød og let at komme af med, så han netop oplever, at han kan og at det lykkes. Jo flere små succesoplevelser han har, jo mere kommer han natuligt over den hurdle, det er for ham.

Klistermærker osv. er ofte først bedst at bruge til allersidst, hvor han lige mangler den sidste hjælp til at kunne helt selv.... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

Viden om børn:

---