Annonce

Annonce

Svar: Udvikling og søvn - 3 mdr.


12. maj 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Liv

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

- Og for at starte med det sidste først, at din dreng ikke er opmærksom på sine hænder, ikke slår til legetøj eller andet, som hænger foran ham, ikke rækker ud efter rangler og lignende, så synes jeg faktisk, at du skal kontakte din sundhedsplejerske og læge omkring dette. Det kan sagtens være, at der ikke er nogen problemer, og at han stille og roligt vil begynde at bruge sine hænder mere, hvis du følger nogle af de råd, som jeg har givet dig i mit tidligere svar - men jeg synes, du skal lade din tvivl komme ham til gode:)

Kontakten og opmærksomheden skal naturligt stille og roligt udbygges. Din dreng skal med den alder han har nu, smile bevidst til dig, når du kikker på ham, du skal kunne se, at han genkender dig - ikke bare din stemme, men at han ser dit ansigt og reagerer og følger dit ansigtsudtryk. Han skal være sikker i sin øjenkontakt og kunne holde kontakten i længere tid. Når du sidder med ham i sofaen, og far kommer ind i stuen, så skal han begynde at kikke efter far, følge far med øjnene...

Når han bliver 4 måneder, skal han begynde at blive interesseret i dine hænder, nyde når du synger fagtesange for ham, kikke efter dine fingre, række ud eller gribe bevidst efter rangler og lignende, som du rækker frem. Når du sidder med ham på skødet, og du sidder og spiser, så skal han begynde at følge din arms bevægelser fra tallerkenen og op til din mund, begynde at række ud efter din mad....

Du skal altså have en fornemmelse af, at kontakten mellem jer generelt udvikles hele tiden og at han i den forbindelse naturligt også bruger sine arme og hænder, griber ud efter legetøj, rangler, griber ud efter dig...

Det er naturligt svært at vurdere din drengs udvikling gennem en brevkasse, man er nødt til at have ham i hænderne, se ham, pludre med ham osv. for at vurdere ham rigtigt, og det kan din sundhedsplejerske og læge. Hvis han ikke gør nogle af disse ting, så kan det ...


Annonce

... f.eks. skyldes hans syn.. og der er nogle babyer, som har brug for briller. Men også det vil jeres læge kunne vurdere, og hvis det skønnes nødvendigt, så kan lægen henvise jer videre :)

Med hensyn til hans søvn, så er det helt naturligt, at han ligger uroligt, når han sover. Det lille barn skifter mellem to former for søvn REM-søvn (aktiv søvn) og non-REM søvn (stille søvn). Når din dreng sover aktiv søvn, så trækker han vejret uregelmæssigt, og du kan se, at hans øjne bevæger sig under øjenlågene. REM står for rapid-eye-movement, som netop er beskrivelsen af dette. Du vil også kunne se, at han trækker vejret let uregelmæssigt, og nogle gange vil han ligge og smile for sig selv, evt. smaske lidt. Han kan under aktiv søvn også ligge motorisk uroligt.

Når han sover stille søvn, så vil du se, at han netop ligger mere stille. Hans arme og ben er i mere ro, hans vejrtrækning er dybere og mere roligt, og en gang imellem kan du se at han f.eks. laver lidt suttebevægelser med sin mund.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når du selv falder i søvn, så starter du ofte med at komme i non-REM-stadiet med det samme, men det gør nyfødte børn ikke. De falder i søvn og kommer i REM-søvn med det samme. Men netop omkring 3-4 måneders alderen, så vil hans søvn ændre sig, så han begynder at komme i non-REM-søvnstadiet først. Søvnens sammensætning er dog stadig meget forskellig fra måden du selv sover på - hvor du ofte sover dyb søvn efter 15-30 minutter, så vil din dreng gå fra at være i en døsig og let non-REM-søvn til stadie fire (dyb søvn) inden for få minutter. Herefter vil han skifte mellem at være dybt sovende og let sovende og halvdelen af hans søvn vil være REM-søvn (aktiv søvn)...

Det er derfor helt naturligt, at du oplever, at han generelt sover meget uroligt. Det er ikke tegn på, at han sover dårligt eller ikke får søvn nok eller god nok søvn. Det er faktisk tegn på, at han sover præcist, som man vil forvente af så lille et barn :)

Jeg håber, at dette kan give dig lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce