Svar: Rød tissekone
Kære mor
Tak for dit spørgsmål, som er helt relevant :)
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hun ikke har en svampeinfektion. Det kan hun sagtens få på samme måde, som voksne kvinder, og babyer kan få det. Vi har en naturlig svamp på vores slimhinder (candida albicans), og bliver vores balance forstyrret, så kan svampen vokse og give anledning til infektion - og det skal behandles.
Hendes rødme og irritation kan dog også sagtens skyldes, at hun ikke får sig tørret tilstrækkeligt, når hun er på toilettet, og at huden derfor bliver irriteret. Derfor er det rigtig godt, at du er opmærksom på dette og vejleder hende i, hvordan hun skal tørre sig selv - at det f.eks. er vigtigt, at hun tørrer forfra og bagud og ikke omvendt :)
Hun behøver ikke komme i bad hver dag, men det er vigtigt, at hun bliver vasket forneden hver dag - og jeg forstår godt, at hun ikke er glad for at skulle ligge på puslebordet. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan lære hende at vaske sig selv - og det er ofte lettest i bruseren, hvor hun kan sæbe sig ind og derefter skylle med rent vand. Hun må også gerne komme i badekar, hvis I har mulighed for det.
Det vil være rigtig godt, hvis hun kan bruge en intimsæbe ved vask/bad. Det kan sagtens være en, som du også bruger selv. Intimsæbe har en pH-værdi som netop passer til ...
... skedens/skamlæbernes miljø, hvor anden sæbe kan forskyde pH-balancen.
Man kan også købe intimservietter, som hun f.eks. kan tørre sig med efter toiletbesøg. Det vil normalt ikke være nødvendigt, almindelig toiletpapir vil være fint, men det kan godt forsøges i en periode - og kan også være med til at gøre hende opmærksom på netop at få tørret rigtigt, når hun tørrer sig :)
Du nævner, at hun har lidt hvidt snask mellem skamlæberne. Det lyder umiddelbart helt normalt og til at være en del af den naturlige måden kroppen renser sig selv på og holder en normal bakterieflora. MEN, det er vigtigt at finde balancen mellem for lidt og og for meget hygiejne. Hvis I vasker for meget, så kan slimhinden blive irriteret, og der kan dannes mere "snask", som så kan irritere yderligere. Hvis man undgår at fjerne det, så kan det også give problemer, da der, som du også er inde på, kan være urinrester og lignende i det, som hendes hud naturligt vil reagere på. Så igen - gerne vaske det rent en (evt. to) gange dagligt med lunkent vand og intimsæbe. Enten med rindende vand (bruser) eller en vaskeklud.
Jeg går ud fra, at hun bruger bomuldstrusser og ikke trusser i kunststof, men for en sikkerhedskyld, vil jeg lige nævne, at hun bør have bomuldstrusser på, da det gør at bakterier har svære vækstvilkår...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








