Svar: Er begyndt at vågne igen hver 2. time
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter er ved at være parat til mere skemad, altså ikke større mængder af gangen, men flere små måltider hele dagen igennem. Det, at hun er begyndt at søge brystet hyppigere og sover kortere tid af gangen er ofte tegn på, at hun har behov for mere mad - og mætheden skal skabes hele dagen igennem.
Da hun er 6 måneder nu (tillykke med i morgen:)) tænker jeg, at hun kan sidde i sin høje stol, når hun spiser, og det vil være rigtig godt, hvis I kan starte hvert måltid med lidt mad i hånden. Du skal endelig udnytte hendes lyst til at gumle, gnaske, opbløde med spyt, tygge osv. og ved at starte hvert måltid med lidt mad, som hun selv sidder med, så styrker du hende mundmotorisk og du får samtidig hende gjort opmærksom på, at det er spisetid, så hun er mere parat til skeen, når du så kommer med den.
Du skal naturligvis være ekstra opmærksom nu, hvor hun har fået tænder. Det er vigtigt, at hun ikke får bidt stykker af og du skal hele tiden have hende under opsyn. Du kan også bruge en babyfeeder, hvori du kan komme kogte grøntsager og frugt og så kan hun sidde og sutte og gumle på den.. allerbedst er det dog med maden direkte i hånden, men naturligvis ikke hvis hun fejlsynker...
Det er vigtigt, at du ikke giver hende så meget skemad, at hun ikke har lyst til eller føler behov for mælken. Det er bedre, at hun spiser ½-¾ dl. skemad og efterfølgende så tager imod brystet, end at du giver hende 1.5 dl. og hun så afviser brystet eller ikke drikker nok. Det er vigtigt at finde balancen mellem skemad og mælk hele dagen igennem, for hvis hun ikke stadig drikker nok i løbet af dagen, så vil hun naturligt stadig søge brystet om natten og her må hun gerne begynde at kunne sove 5-6 timer uden mælk.
Hvordan oplever du din datters evne til at overgive sig til søvnen om dagen? Jeg spørger fordi hun f.eks. om morgenen står op 06.45 og puttes til første lur allerede kl 8... Hvis du oplever, at hun vitterligt er træt og parat til at sove der, så er det naturligvis helt okay og så fortsætter du bare med denne rytme.. men kunne det tænkes, at hun måske kan være vågen i længere tid, og hele hendes rytme derfor skal rykkes lidt? Bare en tanke...
Mit forslag til en dagsplan vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og putter lidt i mors seng ligesom nu
Morgen 7.30-8: Tilbydes frisk frugt i hånden at gumle på, og du følger efter med lidt grød og vand af kop.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur - altså en times tid senere end tilfældet er lige nu... måske kan det rykkes en af de dage, hvor hun naturligt sover lidt længere...
Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller agurkeringe i hånden, og du følger efter med lidt grøntsagsmos, vand af kop. Stille og roligt begyndes i 6 måneder alderen med lidt kød/fisk.
Ammes og puttes til middagslur ca. kl 12... - afhængig af, hvornår hun har sovet formiddagslur og er stået op af denne...
Eftermiddag 14.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur omkring kl 16...
Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos og også her begyndes stille og roligt ...
... med kød/fisk i mosen. Vand af kop.
Ammes (og flaske som nu) og puttes til natten ca. kl 20 - tidspunktet her varierer også lidt efter, hvornår hun er stået op af sin 3. lur
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage egen seng igen og skal stille og roligt lære at sove uden mælk midt nat... Hvis du tænker, at det også her kan fungere bedre med en flaske, så er det naturligvis også helt okay.
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan ændre lidt på jeres dagsrytme - både i forhold til spise- og sovetidspunkter og også i forhold til, hvornår du ammer/giver flaske og giver skemad. Hele dagens rytme har naturligt betydning for nattens forløb, og dagsrytmen vil naturligt ændre på hendes evne til at tage et længere søvnstræk om natten. Du kan derfor ikke regne med, at tiden vil ændre på hendes søvnstræk, det er noget, som du bevist skal gå ind og hjælpe med til sker :)
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at hun spiser og drikker tilstrækkeligt dag og aften - det er dog samtidig en forudsætning for at kunne spise og drikke nok i dagtimerne, at du ikke ammer hende hver 2 time hele natten. Derfor er det godt, hvis du både kan øge hendes indtag om dagen og samtidig skrue ned for indtaget om natten.
Det er naturligt, at hun drømmer meget med den alder hun har, og hun kan om natten både klynke, græde, pludre og grine i søvne. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes i søvne og drømmeaktiviteten er stor. Du skal prøve at vurdere, om hendes natlige uro skyldes drømme, behov for stillingsskift, et par beroligende hænder - eller om hun mon har brug for mælk. Ofte kan hun godt klare sig uden mælk, hvis hun har fået mad, vand og er ammet jf. dagsplanen :)
Når hun vågner midt nat og søger brystet - og du kan fornemme, at det er brystet, som hun har behov for, så skal du forsøge at trappe ud af denne amning. Det vil sige, at du stille og roligt skal afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af munden på hende. Du må gerne tage hende over til dig og amme hende liggende eller sætte dig med hende i din favn på hendes værelse og lade hende die et par minutter. Herefter skal du så forsøge at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.
Det er super godt, at hun allerede har lært at sove i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Dette skal du holde fast i. Det vil hjælpe jer, at du er på afstand, så hun ikke kan dufte din mælk - du kan stadig berolige hende med dine hænder og nærhed, så hun kan mærke dig. Det kan dog godt være, at hun nogle gange når at vågne for meget op, netop fordi I sover på hvert jeres værelse, så når du kommer ind til hende, så er hun så vågen, at hun kun kan beroliges med brystet. Derfor kan det nogle gange være bedre, at I sover i samme rum - du kan evt. have en madras på gulvet i hendes værelse, blot i en periode - så du med det samme kan reagere på hende og hjælpe hende videre i søvnen, blot med hænder, kærtegn og stillingskift - og undvære bryst og favn...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







