Annonce

Annonce

Svar: Rytme, søvn og mad - 6 mdr.


29. marts 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og beskrivelse af, hvordan jeres datters rytme ser ud :)

Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungere og som udgangspunkt skal børn ikke vækkes fra deres søvn... og når jeg ser jeres datters rytme og hører din beskrivelse, så lyder det som om, at jeres datter egentlig trives med den rytme hun har, hun får i hvert fald den mængde søvn, som hun har behov for...

Det gennemsnitlige søvnbehov for en pige på 6 måneder er 14.5 times søvn i døgnet. De fleste børn sover sådan, at de sover 2 lure i løbet af dagen (enkelte tager en ekstra powernap) og så sover de en længere nattesøvn. Ofte sover de ca 10 timer om natten og 4.5 time samlet i løbet af dagen....

Jeres datter sover ofte en meget lang lur først på dagen - den varer ofte mellem 3-5 timer. Hun er dog stadig så lille, at hun har brug for to lure dagligt, og da dagens første lur er så lang som den er, så sover hun sin anden lur om aftenen mellem 19-20 - altså på det tidspunkt, hvor I egentlig synes, at hun burde gå i seng. herefter vågner hun så op, og er så naturligt vågen hele aftenen, hvorefter hun så går til ro for natten sen aften, ofte omkring kl 22-23... og så starter dagen igen kl ca 07-07.30...

Men, en ting er jo, at det fungerer godt for jeres datter, noget andet er jo, om det fungerer for jer... I skal overveje, om I kan leve med, at hun sover på denne rytme, er vågen om aftenen og går sent i seng.. eller om I vil forsøge at lave det om. Hvis I vil lave det om, så er I nødt til at vække hende fra dagens første lur - også selvom hun som udgangspunkt ikke skal vækkes... Det er dog vigtigt, at I ikke vækker hende, for at fjerne søvn fra hende, men at I vækker hende for at hjælpe hende med at få den søvn på mere hensigtsmæssige tidspunkter.

Jeg synes faktisk at det er et forsøg værd, selvom hun ikke er ældre end hun er. Og jeg tænker, at man godt kan forsvare at vække hende fra dagens første lur, når hun har sovet et par timer. Et par timers sammenhængende søvn vil sikre, at hun kommer igennem alle søvnens stadier flere gange og vil give hende en god kvalitet søvn. Derefter kan hun så være vågen i nogle timer, og blive puttet til en anden lur, som så også er en længere lur, der måske varer et par timer. Hun får på den måde samme mængde dagssøvn, som hun plejer at få og som I ved, at hun trives med, men I hjælper hende samtidig til en rytme som også giver hende de måltider, som hun stille og roligt har behov for og som også vil passe bedre ind i jeres rytme og jeres behov...

En plan for dagen kunne derfor se således ud:

Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover lidt videre, skal ikke længere ammes, når I står op, i stedet starter dagen med morgengrød.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes kortvarigt og puttes til formiddagslur og sover så et par timer, hvorefter I vækker hende stille og roligt, kærligt og omsorgsfuldt, så hun hjælpes til at vågne op på en god måde.

Frokost 12: Tilbydes lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede ...


Annonce

... rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov, få lidt babymassage osv.

Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 14-14.30.. og må her også gerne sove et par timer

Eftermiddag 16.30 - ammes kortvarigt, når hun vågner... og må også gerne tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at gumle på, samt lidt vand af kop...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca kl 20...

Sen aften 23-24: Ammes eller tilbydes drømmeflaske mere eller mindre i søvne og skal stille og roligt nu lære at undvære brystet midt nat og sove 5-6 timer uden mælk... Det vil sige, at amningen kl 01.30 skal du nu forsøge at springe helt over, men amningen kl 05.30 kan du fint bibeholde :)

Da du skal starte arbejde og far overtage barselsperioden vil det være rigtig godt, at du/I forsøger med flasken dagligt f.eks. før middagsluren og også sen aften, så hun vænnes til at få flaske. Bliv ved med Heveaflasken, da I har haft held med denne, og det er lige nu fint, hvis hun drikker 50-70 ml - hold fast i det, og du behøver ikke amme hende bagefter for på den måde at fylde hende ekstra op med mælk...

Det vil være rigtig fint, at du lige nu ammer hende formiddag og eftermiddagen, men netop disse to amninger forsvinder i 7 måneders alderen, og det vil derfor passe med, at far skal tage over her og tilbyde mellemmåltiderne i stedet. Det vil derfor være rigtig godt, at du forsøger at introducere lidt frugt og frugtmos her og ammer kortvarigt, så hun netop vænnes til lidt skemad og mindre mælk - og far på den måde naturligt også lettere vil kunne hjælpe hende, når mor ikke er der :) Du nævner, at hun selv er begyndt at amme lidt mindre om dagen, dier mere kortvarigt, og det er super godt. Det er netop helt naturligt, at hendes behov for brystet på den måde gradvist nedsættes, og den rigtige mad og vand af kop kommer til at fylde lidt mere... Se det som et vigtigt led i hendes udvikling, og det som hos jer netop giver far mulighed for bedre at kunne overtage barselsperioden...

Det vil sandsynligvis blive sådan, at hun begynder at sove lidt anderledes, måske vil hun begynde at vågne af sig selv fra sine dagslure, så disse naturligt bliver kortere. Det kan også være, at hun vil vågne tidligere om morgenen og på den måde afkorte nattesøvnen eller måske vil det vise sig, at hun først er parat til at sove kl 21 og ikke kl 20, og det vil så også være helt okay. Jeg tænker dog, at planen med de to lure dagligt kan give jer en idé om, hvad I kan arbejde hen imod - og at det som sagt lyder til at være nødvendigt at I vækker hende for netop at få skabt denne rytme. MEN - igen - I vækker hende ikke for at fjerne søvn fra hende, men for at hjælpe hende til at få den søvn, som hun har behov for på nogle tidspunkter, som fungerer bedre for jer som familie :)

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce