Svar: Utilfreds hele tiden

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres lillebror netop nu, og det er denne udvikling, du mærker og får reaktionen på :)

Han er i separationsfasen, og det betyder, at han er rigtig godt igang med at øve sig i at være på afstand af dig - han kan ikke separere sig, ikke adskille sig, uden at føle sig godt knyttet til, og derfor vil han i denne periode klynge sig ekstra meget til dig. Han har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed, og han har brug for at kunne se dig, for ikke at føle sig forladt og alene.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen. Han kan ikke forholde sig til rummene I er i og forstår ikke, at du kan være på den anden side af væggen eller døren. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage, han mærker bare, at du forsvinder.

Derfor bliver han oprigtigt ked af det, når du f.eks. går på toilettet eller går i køkkenet og lader ham være alene i stuen. Ligesom han kan blive ulykkelig, hvis du når du putter ham i seng og derefter går fra ham... Måske oplever du også, at han lyser op i et stort smil, når du kommer tilbage, og han atter ser dig. Denne reaktion opfatter nogle forældre som en udspekuleret reaktion, altså at han tester dig af.. det er dog ikke tilfældet. Når han lyser op i et smil, så er det fordi han her bliver bekræftet i, at du stadig er der for ham, og at du ikke er forsvundet. Han er altså oprigtigt glad for atter at se dig :)

Det vil være rigtig godt, at du forsøger at placerer ham i nærheden af dig, når du laver praktiske ting. På den måde kan han stadig se dig, og du kan stadig tale med ham, småpludre osv. Det vil være rigtig godt, at han f.eks. i køkkenet har en køkkenskuffe, fyldt med ting, som han kan lege med - plastbøtter, låg, piskeris, grydeskeer, tom emballage, bagepapir... ligesom han i køkkenet også kan sidde i sin høje stol og følge med i, hvad du laver, når du laver mad - og han må meget gerne få lidt ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, som han kan sidde og gnaske i imens.

Det vil også være rigtig godt, at du - når du f.eks. går i køkkenet og lader ham være tilbage i stuen - kikker ind til ham gennem døren, kalder på ham og opfordrer ham til at søge dig og følge din stemme. Så du på den måde lærer ham, at han netop kan søge efter dig og stille og roligt få en fornemmelse for, at du ikke er forsvundet, men blot er i et andet rum.

Det vil være rigtig godt, at du på badeværelset prøve at trøste og berolige, snakker med ham, sætter lidt ord på, at du skynder dig, er færdig om lidt osv. og så atter er klar til at tage dig af ham.. så han øver at blive beroliget lidt på afstand og netop med dine ord...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan trille ture med ham i barnevognen, hvor han kan sidde og kikke på verden, som I kører forbi og følge med i, hvad der sker omkring jer. Og igen kan du sætte ord på ting I oplever, så I har en dialog og hygger jer sammen, deler oplevelserne, men så han stadig øver det at være på afstand af dig, han behøver ikke sidde i din favn for at være tryg.

Du skriver, at du er bekymret for, hvordan han vil klare vuggestuestart, og det forstår jeg godt. Rigtig mange børn begynder dog i vuggestue i denne alder, selvom der udviklingsmæssigt er en lidt svær periode - og de kommer igennem det :) Det er dog en god idé, hvis I kan øve ...

---

---

... det at sige "hej og farvel" i hverdagen, så han lærer at vinke og stille og roligt får lidt forståelse for, at man godt kan vinke farvel, og så kommer mor eller far stadig tilbage.

Det vil også være rigtig godt, hvis du har mulighed for at være i vuggestuen sammen med ham i starten. På den måde kan du være hans trygge base, hvorfra han kan opleve noget af alt det nye, kikke tilbage til dig, tjekke op på, hvordan du har det, og når du virker rolig og tryg, bliver han det naturligt også.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan lave aftale med pædagogerne om, at han afleveres i favnen på en pædagog, så du signalerer "nu går jeg, og pædagogen passer på dig", når du går. Så han på sigt kan knytte sig til pædagogen og han eller hun hjælper ham med at sige farvel og komme videre med dagen.

Det vil være rigtig godt, hvis han i begyndelsen kan få lidt kortere dage, så han ikke starter ud med at være der fuld tid, men i begyndelsen måske afleveres lidt senere og hentes lidt tidligere - alt efter hvilke muligheder I har. Tal også med personalet om, hvornår de tænker, at det f.eks. vil være bedst at aflevere ham, så der er et par frie hænder til at tage imod ham. Hvis han bliver afleveret samtidig med størstedelen af de andre børn, så vil der naturligt være ekstra meget uro, og det kan virke meget voldsomt for ham og pædagogerne vil ikke have samme tid til at berolige og betrygge ham

Jeg har sammen med Erik Sigsgaard skrevet bogen "Ha en god dag, skat", som handler om at få en god tid i dagpleje, vuggestue og børnehave. I denne finder du blandt andet også en plan for en god vuggestuestart:

- Brug de første 2-3 dage sammen i vuggestuen. Mor eller far er der hele tiden og signalerer ro, taler med de andre børn og voksne. Du skal vise ham, at her er hyggeligt og dejligt at være, så han kan spejle sig i dette.

---

---

- Brug de efterfølgende 2-3 dage på at øve det at vinke farvel og gå kortvarigt. Lad din dreng prøve at spise alene sammen med de andre børn, og lad ham også blive skiftet af en anden voksen.

- Brug så 2-3 dage på at træne længere tids fravær. Her skal han spise, lege, og også opleve at blive puttet sammen med de andre børn - og blive taget op fra søvnen af en anden voksen, hvorefter du så henter ham igen.

Ved at følge en sådan rytme, så kan du i løbet af ca. 2 uger gradvist vænne ham til at føle sig okay med at være i vuggestuen - han kan stadig godt blive ked af det, når du går fra ham, og det vil stadig være godt og vigtigt, at pædagogen hjælper ham med at vinke farvel og komme videre med dagen, men han skulle gerne stille og roligt finde roen med at være der og opleve det okay...

Du skal naturligvis hele tiden have en dialog med pædagogerne om, hvordan han har det, hvordan han reagerer, hvordan han falder til ro, hvorvidt de kan trøste og berolige ham osv. Og det er naturligvis vigtigt, at du har tillid til stedet og til dem, der skal passe ham, så du er helt tryg ved at aflevere ham der :)

Separationsfasen er især i 8-10 måneders alderen, nogle gange lidt tidligere og nogle gange lidt længere, men det er som sagt et naturligt udviklingsspring, som I lige nu skal igennem - og det er helt naturligt, at det varer et par måneder, måske lidt mere :)

Jeg håber, at du kan bruge dette, og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer lige nu, og hvordan I kommer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med start i vuggestue :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---