Svar: Sove på eget værelse - 8 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu, hun går igennem det der kaldes separationsfasen, som ofte dækker især 8-10 måneders alderen. Fra at have siddet på skødet, til at være på gulvet, sidde et par meter væk, så vil jeres datter nu begynde at øve sig i rent fysisk at bevæge sig væk fra jer. Hun begynder at kravle, vender sig, kikker efter jer, skal lige sikre sig, at I stadig er der. Nogle gange er det nok at se jer og høre at du f.eks. siger "jeg er lige her skat, hej med dig", andre gange skal hun lige hen og have et lille kram og er så klar til at kravle ud i verden igen.

Hun vil ofte reagere tydeligt på, hvis hun ikke kan se dig. Hvis du f.eks. går i køkkenet eller på toilettet og ikke tager hende med, så kan hun blive frygteligt ked af det. Hun har brug for at kunne se dig for at føle sig tryg. Hun vil, når hun skal sove, også have svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og finde ro - og det er også svært at ligge stille. Hun vil have en stor motorisk uro, som gør at hun, både når hun skal sove og også når hun sover, får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Det, at hun begynder at kravle og bevæge sig mere rundt, rejser sig osv. øver hun både om dagen og også om natten, når hun skal sove - og sengen er et dejligt sted at øve sig...

Hun har derfor brug for din hjælp - både når hun skal overgive sig til søvnen, og når hun vågner om natten og ikke kan komme videre i søvnen. Hun har brug for, at du med dine hænder, nærhed, kærtegn hjælper hende, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om på den anden side, få dynen på sig, som hun har sparket af osv. Mange gange hjælper det at putte hende på maven og stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen og tilbage igen - frem og ...

---

---

... tilbage igen og igen.

Du har ret i, at I naturligt kan forstyrre hinanden under søvn, og derfor hjælper det nogle gange at sove hver for sig. Det kan I også sagtens forsøge, men du skal naturligt være opmærksom på, at det kan betyde, at du eller far må ind på hendes værelse et par gange om natten for at hjælpe hende videre i søvnen. Ikke for at give mælk eller tage hende op, vugge hende eller lignende, men for at hjælpe med stillingskift og ro. Derfor vil mange foretrække, at man i denne alder sover sammen, fordi det gør, at du ikke render i pendulfart mellem børneværelset og soveværelset om natten.

Når det så er sagt, så nævner du jo, at hun skal starte i vuggestue om en måned, og det vil naturligt kunne ekstra ekstra urolige nætter. Det kan derfor også være en overvejelse værd, at I flytter hende på eget værelse med det samme, for at se om I kan vænne hende til dette, før den nye hverdag starter. Hvis det så viser sig, at det ikke fungerer, så må hun tilbage i soveværelset igen. Der sker ikke noget ved at forsøge, og det er ikke et nederlag, hvis det viser sig, at det ikke var lige nu...

---

---

Der kommer et nye udviklingspring, når hun er 13-15 måneder gammel - ofte i forbindelse med, at hun i denne alder begynder at gå. Her kan man tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase... Det kan derfor være en god idé at flytte hende på eget værelse, før denne periode kommer. Det vil sige, at hvis det ikke lykkes for jer nu, så kan I forsøge, når hun er 11-12 måneder gammel. Og når det så er sagt, så er det generelt en god idé at forsøge at flytte hende til eget værelse i en periode, hvor hun ikke er syg, eller der i øvrigt sker andre skift i hverdagen, der skal helst være så meget ro på som muligt :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående til at få lidt fornemmelse for, hvornår det vil være bedst for jer at forsøge med eget værelse :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---