Brev:
Kortere putninger og søvn i egen seng
Kære Helen
Vi har et par sovestrategiske spørgsmål til dig. Sagen er den, at vi har to ting, vi gerne vil have lavet om på angående den måde vi sover på herhjemme, men vi er lidt i tvivl om, hvordan vi skal gribe det an at forandre tingenes tilstand. Vi håber du kan komme med et par gode råd.
Vi har en dejlig og sjov dreng på 2 år og 4 måneder, som trives godt hjemme og i vuggestuen. Siden han blev født, har han sovet sammen med os på den ene eller den anden måde. Nu vil vi gerne have 1) nedsat den tid vi bruger på at putte om aftenen, 2) have ham ind at sove på sit eget værelse i sin egen seng.
Da vores søn var helt lille sov han for det meste i en ’bedside crib’, og da han blev omkring et halvt år og ikke blev ammet mere, begyndte vi at putte ham i vores seng, hvor vi lå tæt med ham og sang indtil han sov, hvorefter vi så bar ham ned i en tremmeseng ved siden af vores seng. Der gik ikke så længe før han begyndte at vågne om natten og rejse sig og så skyndte vi os bare at tage ham op i sengen, så vi alle sammen kunne sove videre. På et tidspunkt endte det med at han blev liggende i vores seng, hvor vi sover med ham på skift, fordi vi ikke alle tre kan være der. Det har faktisk fungeret fint og været ret hyggeligt, selvom nogle sikkert ville gyse ved tanken om, at barnet overtager en plads i forældrenes seng.
Før vi fik ham var vi principielt enige om, at det ikke skulle ske, men da han så var der, virkede det enormt naturligt. Sådan er der jo så meget man bliver mindre kategorisk med. Vi har holdt fast i den model, fordi det fungerede bedst i forhold til at maksimere alles søvn og vi har haft fornemmelsen af, at vi hurtigt kunne få ham til at sove igen, når en af os var så tæt på.
Nu er der bare sådan at vi er gået fra putninger på omkring 30 minutter max til putninger, der i hvert fald et halvt år har varet mellem 40 minutter og halvanden time, når det har været værst. Vi har forsøgt at putte præcis klokken syv, vente til halv otte eller otte, men lige meget synes det at hjælpe i forhold til den tid det tager.
Han falder som regel i søvn omkring 20:30 og sover til alt mellem 6:30 og 8 om morgenen. Vi ville meget gerne putte tidligere, men har holdt os lidt tilbage fra det, da han stadig sover middagslur (mellem halvanden og to timer hver dag), og fordi vi ...
... er bange for at gå i gang med putning, før han er ordentligt træt, da det gør det hele meget mere langstrakt og hårdt.
Vi er desuden nået til det punkt, hvor vi gerne vil have ham over i sin egen seng. Den seng står nu inde på hans værelse i vores lille 3-værelses. Der er altså lidt et spring fra den måde han sover på nu til det vi ønsker, nemlig hurtigere putning i egen seng OG på eget værelse. Det er ikke alfa omega at det SKAL være på eget værelse til en start, men det er der vi gerne vil nå hen. Vigtigst for os er det, at få nedsat puttetid og få ham over i egen seng. Det skal nævnes at det er en juniorseng, vi gerne vil have ham over i. Vi vil så bare gerne vide, om vi kan gøre det hele på en gang, eller om det vil være helt hat og briller. Skal vi starte med det ene og så først gå i gang med det andet senere? Og i hvilken rækkefølge synes du?
Lidt om vores putteritualer. Vi giver ham som regel et bad efter mad kl. 18:30. Omkring klokken 19 får han noget grød eller banan eller andet, alt efter hvor meget aftensmad han har spist. Så børster vi tænder, skifter til nattøj, vælger bøger (det kan godt blive mange) og siger godnat til den, der ikke putter kl. 19:30. Inde i sengen læser vi en bog eller to for ham siddende op, og så en eller to liggende, hvorefter man, hvis man er heldig, kan gå over til at synge. Gode dage falder han til ro her og kan godt ligge længe og nusse ens hånd og vende sig lidt rundt, inden han sover. Dårlige dage vil han hoppe i sengen, stå på hovedet, ligge oven på en og møve rundt eller helt ud af sengen, hvilket fører til nej og konflikt – og så er man tilbage ved start og ret frustreret, når man måske først kommer ud efter 21 og ikke har noget aften tilbage.
Vores søn ved, hvad han vil og har en stærk vilje. Vi føler begge to at en god plan og nogle faste aftaler om, hvordan vi gør kunne hjælpe os til at holde fast i vores autoritet, når vi bliver eftergivende og lidt konfliktsky i puttesituation af ren og skær frygt for at gøre ham så sur, at vi skal starte forfra. Han har helt klart for meget kontrol som situationen er nu, fordi vi så gerne vil have ham til at sove hurtigere end tilfældet er, og derfor bliver meget frustrerede og mister stamina, når han prøver os.
Vi håber du har nogle gode råd!
På forhånd mange tak.
Hilsen mødrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.