Svar: Dreng med temperament

---

Kære J.s mor

Tak for dit brev :)

Jeg er ked af at høre, at I forældre har valgt at gå fra hinanden, det er naturligt hårdt og noget der påvirker jer alle - og der er ingen tvivl om, at det påvirker J. og forklarer, hvorfor han reagerer som han gør...

Det er meget svært at forholde sig til så store ændringer i ens hverdag. Det er altid svært, når forældre bliver skilt, men det er bestemt ikke lettere, når man er godt 3 år gammel og ikke forstår, hvad der sker og ikke kan forklares, hvad det handler om og hvorfor du f.eks. er ked af det.. Han mærker bare ændringerne - og bryder derfor sammen.

Og lige nu er det så påklædningen, som er det der for ham får bægeret til at flyde over. Der kan være flere grunde til dette:

- De kan f.eks. være hans måde at vise dig, at han har brug for din hjælp, at han har brug for at blive set, lyttet til, forstået...

- Det kan være en reaktion på alle de skift der er i hans liv. At han den ene uge bor hos mor, den anden uge hos far - og det at skulle hjemmefra og i børnehave er også et skift - og lige nu kan han bare ikke klare flere skift. At protestere mod tøjet er derfor en måde at protestere mod skift på...

- Det kan være en reaktion på for mange krav. At han ikke føler, at han kan leve op til de krav som stilles til ham og ved at nægte at tage tøj på, så signalerer han, at han ikke kan klare mere.. det er simpelthen for hårdt for ham...

- Det kan være en måde at gå tilbage i udvikling. Børn kan godt, når forældre bliver skilt, gå tilbage i deres udvikling, forstået på den måde, at ting han tidligere har kunne, kan han pludselig ikke.

- Det kan være en ubevidst måde at forsøge at finde orden i kaos. Han er stadig så lille, at han ikke ved hvad dag det der, hvad klokken er, hvad der egentlig skal ske i dag og at nægte at tage tøj på, kan f.eks. være en måde at "holde fast i det som er lige nu", fordi det har han styr på. En måde at signalere, at I bare skal blive hvor I er og ikke skabe flere ændringer, for han kan ikke overskue det..

- De kan være en reaktion på, at der ikke lyttes til ham.. Der bliver taget rigtig mange beslutninger på hans vegne og i hans liv, som han ingen indflydelse har på - og at protestere mod tøjet kan sagtens være en måde at protestere mod dette. Han vil også have indflydelse, han vil også føle sig set, mødt og hørt...

- Det kan være en følelse af tab, som kommer frem - at ...

---

---

... han fornemmer, at han nu kun har enten den ene eller den anden af jer, og når I skal ud af døren, så har han ingen af jer, og derfor reagerer han med ikke at ville have tøj på, fordi han trods sin alder måske fornemmer, at det måske vil være en måde I kan blive sammen på, så han ikke skal afleveres... Han kan være rigtig bange for den adskillelse, som ligger I at få tøj på og skulle ud af døren...

- og der kan være mange andre forklaringer...

Det er helt naturligt, at verden lige nu for ham er uoverskuelig og hans reaktion skyldes naturligt dette. Han kan både blive ekstra konfliktsøgende og vred, og han kan også blive mere ængstelig og tryghedssøgende, måske virke trist og passiv, trække sig...

Han er så skrøbelig lige nu, der skal ikke ret meget til, før hans verden vælter, og det har han rigtig meget brug for, at du/I forstår. Det er meget vigtigt ikke at skælde ham ud, men forsøge at skabe så genkendelige og trygge rammer som muligt for ham. Du nævner, at I har forskellige regler og det er helt naturligt, der er også en grund til at I har valgt at gå fra hinanden, så hans to verdener hos mor og far er nok meget forskellige. Men han har rigtig meget brug for struktur og hjælp til ro og orden...

Måske kan I indføre lidt af de samme rutiner omkring ham, f.eks. godnatlæsning, synge godnatsang, måltiderne ved bordet, måden han bliver badet på, får tøj på osv. Jo mere genkendelighed jo bedre er det naturligt stadigvæk...

---

---

Det er rigtig godt, at du lige nu prioriterer at være sammen med ham f.eks. når han skal sove, da du fornemmer at I begge har glæde af dette, så du på den måde direkte viser ham, at du stadig er der for ham. Men pas også på at du ikke sender nogle signaler til ham, som kan gøre ham ekstra utryg, fordi han naturligt ikke forstår, hvad der sker og han kan meget let også tro, at det er ham, som gør noget forkert, at der er noget galt med ham....

Hvis du er ulykkelig og stresset, så bliver han også ulykkelig og stresset. Han spejler sig i dig og i dine reaktioner...

Hvis I forældre har nogen mulighed for at være sammen, bruge nogle timer sammen en gang imellem - for jeres drengs skyld - så han oplever, at I taler sammen, ser hinanden, at den ene af jer ikke er forsvundet osv. kan også hjælpe...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus på vejen:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---