Annonce

Annonce

Brev:

Gråd ved amning, putning og brug for nyt hele tiden


20. december 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Gråd ved amning, putning og brug for nyt hele tiden

Kære Helen

Jeg har nogle spørgsmål vedrørende min søn.

1) Amning
Jeg har en dejlig søn på 3,5 måneder, som med det samme ved fødslen havde god appetit og et stort suttebehov. Jeg ammede rigtig meget indtil han var ca 5 uger gammel, kunne herved trøste med amning og han faldt ofte i søvn sådan. Da han blev 5 uger, begyndte jeg at få problemer med amningen. Særligt om eftermiddagen/aftenen blev han meget urolig, når jeg lagde ham til, og når mælken ikke bare flød blev han ked af det.

Det er så siden blevet værre, så jeg er begyndt at amme ham liggende i dagtimerne (der er intet problem om natten, han kan dog godt ligge lidt uroligt, men han græder eller skriger ikke. De sidste par uger er det blevet sådan hver gang jeg lægger ham til i forbindelse med putning til daglure eller aften, ja så kører han ligesom sig selv op, hvis mælken ikke bare flyder (Det skal siges at mit nedløb i forvejen er ret hurtigt). Han sutter, slipper, sutter, begynder så at græde. Jeg prøver at trøste og lægge ham til igen, og så sker det samme igen + han laver flitsbue. Lige pludselig begynder han at skrige Og kan så slet ikke finde ro i min favn

Hvis det er om aftenen og faderen tager ham, bliver han stille med det samme. Faderen kan få ham ned men ikke få ham til at sove, så der vil han tilbage til mig, hvorefter jeg putter ham. Så vågner han efter 40 min og vil have mælk, og så ammer jeg ham fint. Jeg begyndt at give ham mælk, når han vågner fra lur, men derefter er han groggy, gylper meget når han så ligger på maven osv.

I dagtimerne bliver han nogle gange så ked af det, at det eneste der virker er at lulle ham i søvn (efter en skrigtur) og så lægge ham til i sovende tilstand.. men nogle gange vågner han op igen i skrig.. Jeg kan ikke finde ud af, om det er fordi, han er mere sulten?

Det skal så nævnes, at han er godt i stand (9 kg) og generelt har ligget over sin kurve.

Jeg har ikke prøvet med flaske, da jeg er bange for, at han så afviser brystet fuldstændig, men samtidig synes jeg det er synd, han skal have det sådan? Jeg er vildt frustreret, for man hører jo om andre mødre, der kan trøste deres barn ved amning, og her er det som om, amningen gør det værre.. men det kan da ikke være normalt, at det skal være sådan?

2) Skrigeri ved putning
Vi er nu på fjerde uge, hvor min søn bliver hysterisk, når han skal puttes til nat eller i barnevognen. Det hører lidt sammen med spørgsmålet om amning, for jeg ammer jo i forbindelse med putning. Nogle gange er amningen gået fint, men om aftenen, så begynder han at blive urolig ...


Annonce

... efter amningen - faktisk bare det at vi nærmer os soveværelset.

Før havde vi putteritualet at han blev skiftet og fik nattøj på, jeg ammede ham i soveværelset og så lagde ham i bedsiden svøbt men med armene op over, mens jeg sang for ham eller holdt ham i hånden, hvorefter jeg smuttede ud, når han var døsende og derefter faldt han i søvn. Men sådan er det ikke længere.. Nogle gange kører han sig selv op i forbindelse med amning, der ender i en kamp og skrig og skrål (som nævnt ovenfor).. andre gange virker amningen men når jeg så lægger ham i sengen, begynder han at trække vejret hurtigere, vride sig og begynder at brokke sig.

Jeg prøver at tale stille til ham, synge for ham, stryge ham i håret, holde hånden på brystet men intet virker, og han begynder at græde og skrige, hvis vi lader ham ligge, hvorfor vi tager ham op. Nogle gange kan vi vugge ham i søvn men det tager tid, før han er faldet helt ned. vi har også prøvet med et bad inden sengetid. Er det normalt med så meget uro? Og er der noget vi kan gøre anderledes?

Han elskede også førhen at blive lagt i sin barnevogn og jeg kunne gå lange ture, selvom han ikke sov med det samme. Nu græder han, når jeg lægger ham i den og vil kun være der, når han er helt klar til at sove (nærmest faldet i søvn) og sover så 3-4 timer i den. Hvis han ikke har været "træt nok", vågner han efter 40 min og vil ikke blive dernede.

Nogle gange når han græder prøver jeg at trøste nede i barnevognen men fordi det ikke hjælper eller st køre videre med ham tager jeg ham op, trøster (evt en tår mælk), luller ham ned igen og lægger ham så, men bør jeg bare lade ham sove inde i stedet ? Hans gråd stopper når han bliver lagt i slyngevuggen ), men den sover han max 40 min i streg i, hvorefter vi skal vugge den igen.

Han er i øvrigt meget fremme udviklingsmæssigt og har fra start fået at vide, at han var hurtig til at holde en god øjenkontakt, pludre (utroligt meget før men er stille nu), og fysisk er han bare så stærk. Så han er over det hele, når han er vågen og vi skal konstant finde på noget nyt, ellers brokker han sig.

Han er glad lige når han vågner fra lur, men ellers brokker han sig efter et halvt minut med en aktivitet, græder pludselig når vi lægger ham på puslebordet, nogle gange når vi lægger ham på legetæppet osv.

Jeg elsker min dreng højt og tiden med ham, men synes det virker mærkeligt, at han har så mange grådanfald i løbet af dagen og brokker sig, og jeg bliver derfor bekymret for, at jeg gør tingene helt forkert? Førhen var der intet..

Hvad sker der?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Forskellige putteritualer?

Hej Helen Jeg har et spørgsmål vedrørende putteritualer. Min dreng er 4...

Læs hele brevet og Helens svar


31. januar 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvor meget mad og hvornår? - 4 mdr.

Hejsa Helen Så skriver jeg lige igen:) Min dreng får fuld flaske og er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce