Brev:
Afbrudt søvn og en træt mor

Kære Helen.
Min mand og jeg har en sød datter på 5 måneder, der udfordrer os i forhold til søvn.
Sagens kerne er at vi har en pige, der falder i søvn meget sent, har mange opvågninger og også gerne vågner tidligt. Efter en lang periode med gulsot i starten og bagefter en lang periode med ondt i ørene, er vi nu begyndt at arbejde på at få hende lært at falde selv i søvn i sin tremmeseng om natten, men det giver mange problemer. Vi forsøger at putte hende lige inden hun er ved at falde i søvn
Vores datter har i lang tid kørt godt med tre lure og gået i seng ved 21-22 tiden. Jeg har været oppe et par gange for at amme hende. Min mand står op klokken 6 og det har ofte passet med en amning deromkring og så har hun og jeg puttet videre i vores seng til klokken 8-9 og ofte hygget og pludret lidt inden vi står op. Hun sover i en tremmeseng ved siden af os.
Nu har hun fået en vane at når vi putter hende der hvor hun plejede at gå i seng, så vågner hun efter 30 minutter og er frisk og livlig, dette har resulteret i at hun først går til ro omkring midnat. Herefter har hun mange opvågninger med gråd, det har i nogle perioder skyldtes meget drømmeaktivitet, men nu ligger hun meget uroligt og er vågen og græder. Vi har ofte forsøgt at få hende videre i søvnen uden at tage hende op, men det virker til at gøre det hele værre og vi må som regel tage hende op i favnen og gå lidt rundt med hende. På det seneste vil hun ikke være i favnen og spænder når hun kommer i favnen, så jeg går rundt med hende oprejst og hængende op ad min skulder og forsøger at putte hende igen, hvorefter hun typisk vågner grædende igen efter en time.
Hun vågner så typisk helt op tidlig morgen omkring 5 tiden og efter 1,5 time op så kommer hun ind og sover i vores seng hvor jeg også får sovet nogle timer. Her sover hun så egentlig godt i gerne 2,5-3 timer. Vi har både, når hun vågner efter ”luren” og tidlig morgen forsøgt at holde hende i sengen og få hende videre og gå rundt med hende i mørket i soveværelset og ...
... fortalt hende at det er nat. Men hun er helt frisk og pludrer løs og det tager 1,5 til 2 timer at få hende puttet igen, hvilket er lang tid at spadsere rundt i soveværelset.
Det skal lige siges at det fungerer fint med at sove om dagen. Nogle gange skal hun lige vugges lidt i barnevognen efter 45 minutter for at sove videre. Hun tager i udgangspunktet 3 lure, 2 på 1,5-2 timer og en på 30-45 minutter omkring aftensmadstid, og så nu en 4. lur også som beskrevet ovenfor. Hun har lært at falde i søvn selv i vognen med hjælp af en voksipose og kan godt protestere en smule, men falder hurtigt til ro og ofte uden at blive rullet mere end ganske lidt.
Efter øreproblemerne ammer jeg ikke længere så hun får flaske nu. Hun er begyndt på skemad, men er ikke vildt interesseret i det og vi har kun været i gang i 2 uger. Vi håbede at det kunne ændre lidt på søvnen. Hun er en stor pige, 73 cm og 9 kg og vokser godt.
Vores spørgsmål er:
1. Hvad gør vi lige med den ekstra lur hun tager om aftenen i stedet for at gå i seng? Vi håber snart hun begynder at gå lidt tidligere i seng.
2. Vi har indtrykket af at de mange opvågninger skyldes urolighed og problemer med stillingskift, hun har svært ved at finde en god måde at sove på i tremmesengen og vender og drejer sig voldsomt og længe. Vi forsøger at hjælpe hende, men det resulterer i mere uro. I vores seng finder hun noget nemmere en god sovestilling. Hun elsker sin voksipose, men vi har ikke forsøgt den indenfor fordi hun generelt er en varm pige. Hun er ikke tosset med at blive svøbt, men måske det er alternativet. Må børn godt være svøbt i så lang tid og hvad kan vi ellers gøre for hendes uro?
3. Vi oplever at det er tæt på umuligt at skelne mellem hvornår hun er ved at falde i søvn og hvornår hun helt sover. Hun lukker nemlig øjnene hurtigt og pludseligt uden at de bliver tunge og hendes åndedræt ændrer sig ikke i en grad vi kan opdage. Har du nogle råd?
Det blev et langt brev og jeg beklager, vi håber du har lidt råd.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder









