Brev:
Fantasi og behov for at være en anden
Kære Helen
Jeg skriver til dig vedr. vores søn på 2 år og 8 mdr., og hans livlige fantasi og behov for at være en anden hele tiden.
Han har nu i flere måneder gerne ville kaldes Tanita eller Penny, som er pigenavne på hhv en ambulanceredder og brandmand fra to tegnefilm han ser. Hvis vi kalder ham Valdemar, skat eller andet, bliver han irriteret og siger “ Jeg hedder altså Tanita”. Vi andre får også navne. Jeg har indtil nu ikke tænkt så meget over det, da jeg ofte så det i sammenhæng med den leg, han legede som ofte handler om en nødsituation hvor nogle er kommet til skade, en brand skal slukkes eller en bil skal trækkes op af hans kranbil. Stille og rolige “naturlige” drengelege.
Grunden til min bekymring er, at vuggestuen har udtrykt lidt undren over hans behov for at hedde noget andet. Jeg har talt meget med Valdemar om, at det bare er noget, vi leger, og han siger derfor nu” jeg leger, at jeg hedder penny”. Når jeg spørger ham, hvad han hedder rigtigt, svarer han meget fint Valdemar.
Lidt info:
- ...
... Jeg er gravid med en lille pige. Det har vi talt om, og at han skal være storebror. Han glæder sig.
- Valdemar er ikke interesseret i “pigelegetøj” eller at pynte sig. Han er meget drenget i sin leg.
- Han er meget glad for sin far, som i de seneste måneder faktisk til tider han en større “værdi” end mor (hvilket er nyt).
- Der er meget kys og kram, ros og anerkendelse herhjemme, så han bør ikke opleve sig forkert som Valdemar.
- Han er fuldt med motorisk, sprogligt mv.
Skal jeg være bekymret synes du? Lever han for meget i en fantasiverden? Bør jeg gøre noget aktivt for at stoppe det?
Derudover vil jeg høre: min søn drikker ikke mælk eller spiser yoghurt, og derfor får han ikke kalk nok (forestiller jeg mig). Har forsøgt mig med alverdens kalk-vitamin piller, men han kan ikke lide nogle af dem. Kan du anbefale nogle calcium dråber eller alternativer, så han får kalk nok til sine knogler? Min egen læge var desværre ikke til megen hjælp 😔
Håber du kan hjælpe.
Mange hilsener
Fra hele familien
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!