Svar: At sætte grænser - 10 mdr.

---

Kære L.

Tak for dit brev :)

Netop i 10 måneders alderen begynder mange forældre at opleve barnets personlighed mere og mere tydeligt. Jeres dreng vil naturligt i denne alder vise mere og mere temperament, spirende egen vilje, og det er ikke usædvanligt, at man som forældre kan stå og kikke på sigt barn og tænke "hvem er dog den lille dreng", fordi han pludselig viser helt nye sider af sig, som man ikke har set før :)

Den spirende egen vilje og temperament ses ofte ved måltiderne, hvor han kan finde på at lukke munden for skeen - ikke fordi han ikke er sulten, men fordi han nu begynder at ville spise selv. Temperamentet ses ofte også ved puslebordet, hvor han kan protestere voldsomt over at blive lagt ned og tydeligvis ikke vil have ble på... eller det kan ses, hvis han mærker, at du vil noget andet end han vil og ikke forstår, hvorfor...

Det lyder som om, at du/I er rigtig gode til at anerkende jeres dreng og lytter til ham og ser hans behov - det er netop super godt, at du lader ham spise selv, lader ham øve denne teknik. Det kræver rigtig stor øvelse at tage maden op fra tallerkenen, føre den til munden, tygge og bearbejde den, synke den og tage ny mad op og gøre det samme. Og det er godt, at I lader ham spise selv, også selvom det sviner, og så kan I stadig supplerer med lidt ved siden af, så du sikrer dig, at han bliver mæt nok.

Det er meget vigtigt ikke at skælde ham ud, og på den måde "sætte grænser". Det forstår han ikke noget af, og det vil ikke hjælpe ham til at finde ud af, hvad det er I gerne vil eller ikke vil... Prøv i stedet at sætte ord på det, som I gerne vil have ham til - at spise maden. I kan f.eks. sige "ind i munden skat, ind i munden", så fokus bliver på hvor maden skal hen. Ligesom I kan sige "mm mam mam, smager godt", "må mor smage?" eller "vil du smage mors mad?" eller lignende. Så fokus igen er på det at spise og ikke på det, som han gør forkert.

Med hensyn til grisseriet, så Køb et plastunderlag/kontorstolsunderlag til gulvet, som du kan lægge under hans stol, så er det let at tørre op, når og hvis han spilder på gulvet. Selvom han stadig spiser med fingrene og skal have lov til dette, så kan du også begynde at lære ham at spise med en gaffel nu. Du kan med fordel bruge to gafler, så han har den ene i hånden og du holder den anden, hjælper ham med at få maden på gaflen og han fører den selv til munden, I bytter gaffel, du hjælper ham igen med maden og han fører selv gaflen til munden, og I bytter igen. Du kan også ...

---

---

... give ham en kop med to hanke og lære ham at drikke med begge hænder - så han stille og roligt også styrer dette selv, og naturligt hen af vejen lærer at spise og drikke rigtig fint og pænt :)

Med hensyn til hans bid, hiven i hår osv. så er han stadig så lille, at han ikke forstår, at det gør ondt på jer og han gør det ikke for at være ond eller for på nogen måde at irritere jer. Ofte er bid også et kys og dermed et kærlighedstegn, der kammer over. Han bider i stedet for at kysse... og når han tager fat i jeres hår, så er det naturligt fordi han kan...

Også her gælder det om ikke at skælde ud, men i stedet f.eks. sige ae-ae som I forsøger og så er det også en god idé at aflede ham. Det kan være ved at give ham nærhed og kontakt på anden vis - kilde ham, danse med ham, svinge ham rundt, kysse og kramme ham osv. så han mærker jer helt tæt på og netop får den ekstra fysiske kontakt, som han søger. Afledning kan dog også være at finde en bog eller andet, som I kan kikke i, måske synge fagtesange eller gå lidt rundt med ham og kikke på verden og tale om, hvad I ser og sætte ord på dette.

---

---

Hvis I skælder ud, råber højt og irettesætter ham igen og igen, så kan I risikere, at hans lyst til at gøre de ting, I ikke ønsker, bliver forstærket. Derfor er det vigtigt, at I tager det stille og roligt og forsøger at få ham på andre tanker via afledning, ligesom det er rigtig godt, at I nogle gange når at afbryde ham, før han f.eks. når at bide jer. Jo mere I kan undgå at han på den måde forløber sig, jo bedre vil det være :)

Du nævner, at jeres familie, hvoraf en er pædagoguddannet, går meget op i at "I skal sætte grænser" overfor jeres dreng. Det lyder som om, at de mener, at han skal sættes på plads og mere eller mindre gøre, som de voksne siger - han skal lære at høre efter, fordi de voksne har ret og ved bedst.. Det lyder meget autoritært og ikke som en god måde at opdrage sit barn på. Der er forsket rigtig meget i børn og grænsesætning herhjemme, og man ved at denne form for grænsesætning opfattes som et overgreb af barnet. Der må naturligt gerne være regler, og vi kan også stille krav til vores børn, men det skal være krav, som passer til barnets alder og udvikling. Og så har børn naturligt brug for at blive mødt anerkendende, de har brug for at vi forklarer dem ting, guider dem og hjælper dem... og ikke skælder dem ud.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og derudover vil jeg anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---