Brev:

Aftensmad til 2 årig?

Kære Helen

Tak for dine råd omkring sengetid, som vi stadig vender tilbage til. Det er rart med en guide så vi kan danne fælles fodslag herhjemme 😊

Vi har en stigende udfordring omkring mad herhjemme, som vi egentlig har valgt at sige at vi ikke vil tage os af nu, men som vi alligevel gerne vil undgå at forværre.

Vores datter har aldrig været vild med meget eller varieret mad, og hun har aldrig brudt sig om sovs, grøntsagsmos, blandet mad osv. Hun har altid spist mest i dagplejen, hvor maden mest består i grød og rugbrød, frugt og boller. Her har hun tidligere været oppe på 4 stykker rugbrød til frokost, og derfor har vi sagt at det var okay, når hun ikke vil ha aftensmad, eller spiser meget lidt.

Herhjemme har hun indtil omkring sommerferien spist pastaskruer, ketchup (men ikke ovenpå eller sammen med noget), rugbrød med smør, kødpålæg (for sig selv, endelig ikke oppe på brødet), havregrød med smør, frugt (banan/æble), pølser (både kyllinge- og grisepølser), og på en rigtig god dag pommes frites, kogte kartofler, frikadelle, ostehaps og fiskefilet.
Men aldrig på samme tid. Altså kun én ting pr. måltid. Hvis der ligger flere ting på tallerkenen skubber hun det af, og siger tak for mad og går.

Og igen, som med søvnen: hos mormor og morfar kan man godt putte flere ting på tallerkenen, og morfar kan måske lokke hende til at spise f.eks. 2 forskellige ting – men aldrig alt på tallerkenen. Hun er ret social-spiser, og vil meget gerne ha ting at spise som de andre børn spiser, så hvis én i mødregruppen skal ha 4 ting i sit pitabrød, så prøver hun også, men piller så de 2 af tingene op.

Hun kan godt lide søde ting som marmelade, kage, is, pandekager og pålægschokolade.

Inden for de sidste 2-3 måneder har det dog ændret sig, og nu vil hun helst bare ha havregrød, yoghurt (sukkerfri), og rugbrød med smør. En par skiver kødpålæg kan også udgøre et måltid. Hun nægter at smage på ting hun ellers godt plejer at kunne lide. Hos dagplejen spiser hun nu også kun 2,5-3 stykker rugbrød.

I hverdagen går det ok, for der har hun spist i dagplejen, men i weekenden er det ret træls. Vi prøver at have faste spisetider, og vores aftensmåltider foregår nogenlunde sådan her:

Vi laver mad, og sætter gryder og skåle på spisebordet, så man kan se hvad man kan vælge. De ...

... sidste par uger har jeg prøvet ikke at have pasta parat, men lagt noget på hendes tallerken, f.eks. en kogt kaftoffel som hun godt kan lide, men også at der ikke nødvendigvis var noget af pasta, rugbrød, pålæg eller pølser. Jeg har også prøvet at lægge f.eks. ærter på tallerkenen (engang elskede hun ærter), men hun skubber dem bare af.

Så sidder hun lidt og stikker, skubber maden af, siger nej, når man tilbyder hende at smage fra vores tallerken, og nu har hun så lært at sige rugbrød med smør, så det får hun, spiser en halv skive, og siger så ”færdig” og ”tak for mad”.
Hun får ikke lov at gå ned og lege hvis vi kun har siddet i få minutter, men sidder så inde under bordet og gemmer sig, og nogen gange kan vi lokke hende op igen, måske med en tår mælk og så spiser hun måske et par bider mere.

Hun er interesseret i vores mad, spørger hvad der er, vi har på tallerkenen, men ønsker ikke at smage eller røre ved det. Jeg har selv været meget kræsen som barn, og er det nok stadig, og jeg bryder mig meget lidt om at presse hende. Hun skal i børnehave om 4 måneder, hvor der er madordning med både kold og varm mad, og jeg er sikker på at det nok skal hjælpe, da hun som sagt er meget social-spiser, og spiser hvad de andre børn gør.

Men indtil da: hvordan håndterer vi det, så vi ikke gør det værre? Vi har ikke så meget overskud for tiden at vi kan køre det store projekt få-barn-til-at-spise, men vi vil gerne prøve at undgå alt for dårlige vaner.

Skal vi hver aften sørge for, at der er pasta eller rugbrød til hende, eller blive ved med at servere andre ting hun burde kunne lide, og så afvente at hun beder om rugbrød?
Skal vi portionsanrette alle tallerkenerne i køkkenet i stedet for at vise al maden frem?
Eller skal hun ha rugbrød efter vores aftensmåltid, så hun ikke lærer at man bare kan bede om noget andet end det som er tilberedt?
Er det en fase og noget med hendes udvikling der gør, at hun ikke rummer blandede madvarer? Altså: er det bare sådan at være 2 år og 8 måneder?

Hun har vejet lige omkring 13 kilo, men er blevet nogle centimeter højere hen over sommerferien, og vejer nu 12,4 kilo. Hun er fint i stand med strutmave og gode lår, så det er ikke så meget her jeg er bekymret. Hun følger også tøjstørrelserne, og er sådan lige lidt under normal størrelse.

Tak for dine råd!

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: