Annonce

Annonce

Svar: Kravle og generthed


18. august 2019

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Trine

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Jeres datter gennemgår en stor udvikling lige nu - både motorisk og mentalt - og det er dette, I mærker hos jer.

Det er naturligt frustrerende at ligge på maven, hvis vi prøver at lægge os på maven og forsøger at bevæge os rundt, så er det tydeligt at mærke, hvor mange kræfter det ofte kræver... og det er helt naturligt, at jeres datter bliver frustreret. Ofte kommer hun nemlig længere væk og dermed væk fra det, som hun gerne vil hen til, og det bliver hun ked af. Det er dog rigtig godt, at I fortsat hjælper hende med at være på maven, og netop frustrationen kan være med til at give det sidste lille skub, så hun får samlet kræfterne sammen, så det pludselig lykkes for hende at trille omkring, dreje om sin egen akse eller finder ud af at krybe frem - eller tilbage :)

Det er fra maveliggende stilling, at jeres datter lærer at krybe og trille fra mave til ryg. I må meget gerne hjælpe hende ved f.eks. at få hendes arme ind under kroppen, så hun ikke ligger og "flyver" med armene, men begynder at ligge på sine albuer og derfra begynder at kunne strække sig op i strakt arm.

I må også meget gerne hjælpe hende med at komme fremad ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, så hun på den måde hjælpes til at finde ud af, hvordan hun kan støde fra med benene, så hun som en lille soldat kan lære at komme fremad... der går dog nok lidt tid endnu før hun knækker koden, men I må gerne hjælpe hende. Man skal ikke pace børn og ikke støtte dem i noget, som de ikke er parate til, så I skal ikke begynde at sætte eller stille hende op, før hun selv viser tegn på at ville/kunne dette, men det er helt okay at støtte den udvikling, som hun er igang med :)

Jeres datters sprog udvikler sig hele tiden, og nu hvor hun nærmer sig 6 måneder, så udvikles hendes sprog mere og mere. Hun vil begynde at hvine mere, le højt, begynde at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange vil hun kunne skrige så højt, at hun forskrækker sig selv. Andre gange vil hun brumme dybt og hæst. Hun begynder også at bruge sine læber og laver forskellige læbelyde som "bbrrr", "pprrr" og lignende. Ligesom hun vil lave flere og flere spytbobler og netop lege med lyd og spyt, som I beskriver :)

Det er rigtig godt, at hun forsøger at kommunikere mere og mere verbalt, og I må meget gerne støtte hende i dette. Det kan I gøre ved at reagere på hendes lyde, så hun netop oplever, at lyde kan skabe kontakt. I kan også nogle gange pludre med og forsøge at efterligne hendes lyde, prøve at sige nye lyde, give hende pause til at svare og så pludre med hende igen. Og nogle gange er det også helt okay - hvis I synes, at hendes hvin bliver lidt for voldsomme - at sige f.eks. "sikke du kan hvine", så hun hører, at I hører hende og "kan du også sige bbrr-bbrr", så I motiverer hende til at sige andre lyde, som måske er lidt mindre høje... :)

Med hensyn til generthed eller behov for at være hos jer, så hører dette også alderen til. ...


Annonce

... Når et lille barn bliver født, så skal barnet og forældrene knytte sig til hinanden, og det sker ved, at man er sammen, bruger tid sammen. De første tegn på, at jeres datter er igang med at knytte sig til jer er, at hun følger jer i rummet med øjnene, hun smiler mere til jer end til fremmede, det er jer, som trøster hende bedst, når hun bliver ked af det eller oplever en utryg situation. Og et vigtigt tegn på, at hun er trygt tilknyttet mor og far er, at hun bruger jer som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Når hun sidder på jeres skød, er i jeres favn, så tør hun observere mere, tør måske kikke sig lidt mere omkring velvidende, at der sidder hun trygt og godt. Hos jer kan hun være lidt mere modig.

Når man er et fremmede sted, så vil hun derfor ofte have det bedst med at studere stedet fra jeres skød eller favn, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne mere og mere, samtidig med at hun hele tiden holder øje med, hvor I er, så hun kan søge tilflugt hos jer, når verden bliver lidt for overvældende...

I den alder, hvor børn begynder at kravle, rejser sig ved møblerne og fysisk bevæger sig mere og mere ud i verden vil man ofte opleve deres "angst for fremmede" mere. Man taler om, at børn især i 8-10 måneders alderen gennemgår en separationsfase, hvor de fra at have siddet på skødet, begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd - og det giver et naturligt behov for at mærke mor og far ekstra.

Men hos mange vil man faktisk allerde fra ca. 4 måneders alderen kunne mærke en afstandstagen overfor fremmede. Fra at spædbarnet mere eller mindre har kunne blive holdt af alle - bedsteforældre, venner osv. - så vil barnet gradvist blive mere og mere bevidst og opmærksom på verden, og det gør at man sagtens med den alder jeres datter har nu, kan fornemme, at hun ikke altid har lyst til at andre tager hende op eller blot kikker for meget på hende. Hun har brug for at være hos jer og mærke verden fra jeres favn. Og det er helt okay.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er netop vigtigt, at I følger hendes signaler og giver hende den tryghed, som hun viser behov for. Det er vigtigt, at I ikke lader hende gå fra arm til arm, når I er nogen steder, men lader hende studere verden fra jer. Er hun med på at komme over til bedstemor/bedstefar, så er det naturligvis helt okay, men bliver hun ked af, det, så lad hende komme tilbage til jer igen.

Det er en rigtig god idé at trille ture med hende i barnevognen, hvor hun netop kan se jer men samtidig er lidt på afstand af jer, så hun på den måde vænnes til at hun godt kan være fysisk lidt væk fra jer og beroliges med jeres blik, ord osv. Men bliver det for meget for hende, så skal I naturligvis også her tage hende op, berolige og betrygge :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie! :)

Hvis I vil vide mere om børns udvikling, så kan I med fordel læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" - den går fra 0-3 år :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce