Svar: Vil ikke putte andre steder end barnevogn
Kære Mor til T
Tak for dit brev :)
Det er dejligt, at lille T er så glad for at sove i sin barnevogn, det giver en del ekstra frihed i hverdagen, når I kan komme ud og han kan sove undervejs... men jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt svært de dage, hvor det er virkelig dårligt vejr, og du ikke lige har tænkt dig at være udendørs... :)
Nogle familier vælger at sætte barnevognen indenfor. Måske kan den stå i gangen, bryggerset eller lignende sted, så han stadig kan sove i sin vogn, som han er tryg ved og som giver ham en god søvn. Det er dog vigtigt, at du tilpasser hans påklædning efter, om han er inde eller ude.
Nogle gange kan man også have held med at tage barnevognskassen af og sætte den i tremmesengen - så han på den måde vænnes til at sove i sin tremmeseng, men i begyndelsen stadig har barnevognskassen omkring sig. Du kan tage kalechen ned, så han kan kikke sig omkring og orientere sig og dermed vænne sig til at sove i tremmesengen i stedet, så han kender omgivelserne, når du så putter ham uden barnevognskassen.
Du skriver dog, at han sover fint i tremmesengen om aftenen, så det lyder ikke som om, at det er problemet hos jer - mere at han foretrækker barnevognen om dagen...
Nogle gange kan det også være en idé, at du lægger dig med ham i løbet af dagen, og lader ham falde i søvn ved siden af dig i dobbeltsengen. Du skal dog sikre dig, at han ikke kan trille ned og komme til skade. Du må naturligvis også meget gerne forsøge at putte ham i tremmesengen og gerne bruge samme ritual, som du plejer at bruge om aftenen, så der er genkendelighed og dermed tryghed.
Måske har han lettere ved at sove i tremmesengen om aftenen, fordi det er ...
... mørkere, og ligesom barnevognskalechen skærmer mod lyset, så har han måske brug for lidt mere mørke om dagen. Så måske kan mørklægningsgardiner på værelset være en idé, så dagslyset holdes ude - mørke appellerer til søvn...
Måske skal han puttes en lille smule senere, når du putter ham indenfor, da du ikke på samme måde kan lulle ham i søvn ved at trille med vognen.. det vil dog være godt, hvis hans rytme nogenlunde holdes (+/- ½ times tid) fordi netop rytmen også er med til at gøre, at han føler sig parat, når du putter ham og det er sovetid. Og det er vigtigt i forhold til at kunne overgive sig til søvnen.
Du kan også forsøge at tilbyde ham flaske i tremmesengen, hvis det kan få ham til at overgive sig lettere til søvnen. En flaske før middagsluren vil ofte hjælpe ham til at koble fra og finde roen - uanset hvor han ligger.. og hvis han lige nu protesterer mod dine arme og gerne vil ligge lidt selv, så kan den evt. gives i tremmesengen. Det er dog vigtigt, at du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, når han får flaske.
Med den alder han har, vil han ofte have glæde af to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Det vil være rigtig godt hvis du ikke "kæmper" med at få ham til at sove inde ved begge lurene, men kun forsøger de dage, hvor det er virkelig dårligt vejr. Så du holder fast i de gode rutiner, I har omkring barnevognen, og netop sikrer ham en god søvn om dagen. Hele dagens rytme og søvnen om dagen spiller naturligt også ind på hvordan natten forløber, og som udgangspunkt skal man passe på med at ændre på noget, som fungerer godt... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











