Brev:
Vand i flaske
Hej Helen,
Vores mindste søn er nu 15 måneder. Han trives og udvikler sig rigtig godt.
Han kan både gå, løbe og sige nogle få ord.
Vi har en udfordring i forhold til hans natte søvn, som du ved har vi kæmpet med en del sygdom i foråret og været meget ramte. Derudover har vi også, som vi tidligere har skrevet om kæmpet med at han står tidligt op.
Han har spist alt for meget mælk om natten og haft rigtig svært ved at komme videre i sin søvn uden flasken.
Hen over sommeren har vi haft problemer med nogle meget voldsomme tand frembrud. Han har haft helt blå og sorte bylder på størrelse med en ært ovenpå hans 4 kindtænder. De er nu endelig kommet igennem.
Det har betydet meget for hans humør. Men i alt det kaos er vi nu endt med at han sover lidt bedre, dog får han ofte vand i flaske om natten nu.
En typisk dag ser nogenlunde sådan ud:
Kl 5: Vågner (HURRA for det! Tænk man skulle være lykkelig for det tidspunkt)
Kl. 6: Morgenmad
Kl. 8.30/9: Formiddagsmad
Kl. 11/11.30: Frokost
Kl. 11/12: Lur (han sover alt fra 1-3 timer, det svinger meget)
Kl. 15: Eftermiddagsmad
Kl. 16: En lille snack (Typisk bare lige en ostehaps eller to)
Kl. 17.30: Aftensmad
Kl. 18.30: Putteritual begynder, puttes med mælk
Kl. 3.00/4.00: Vågner, ...
... drikker vand i flaske (ikke hverdag)
Vi ved godt at det ikke er optimalt at han får vand i flaske, han burde jo få det i kop, men han har så svært ved at falde hen igen uden flasken. Hvordan kommer vi ud af det med vand i flaske?
Vi har svært ved at aflæse om det er fordi han har ondt (ører, tænder eller astmatisk bronkitis), eller om han vågner fordi han er tørstig. Sagt med andre ord er vi i tvivl om det er et behov han har de dage han vågner eller om det er ved at blive en dårlig vane.
Han vil ikke tage sutten om natten og bliver hysterisk hvis vi giver ham den.
Vi forsøger altid at undgå vand, vi starter med at lægge en hånd på ham. Det virker meget sjældent.
Vi har prøvet at give ham vand i kop, men han kan ikke komme videre i søvnen – så vågner han bare helt op.
Han drikker rigeligt vand i løbet af dagen.
Vi har også forsøgt at trappe ned, men så sover han ikke videre.
Han er normalt en meget glad dreng, men vi kan slet ikke trøste ham om natten. Han kaster sig rundt og er tydeligt træt. Derfor har vi pt. valgt at han må drikke vand så alle kan få søvn. Vi vil bare rigtig gerne af med flasken før det bliver et problem (hvis det ikke allerede er det).
Håber du vil dele dine tanker med os.
Med venlig hilsen
Kris
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.