Annonce

Annonce

Svar: Vand i flaske


12. august 2019

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker :)

Det lyder som om, at tandfrembrudene har været voldsomme. Hos mange børn bryder tænderne let igennem - man ser måske lidt hævelse af tandkødet og det er det. Hos jer har det været med blå sorte bylder - AV! Der er ikke noget at sige til, at jeres dreng har haft ondt og derfor også klaget sig om natten.

Det lyder også som om, at I er meget opmærksomme på hans indtag af både mad og væske hele dagen igennem. Det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære vand om natten, at han spiser og drikker nok i løbet af dagen. Og det lyder det umiddelbart som om, at han gør - i hvert fald går det bedre nu end tidligere, måske også fordi han ikke længere får mælk og en større del af hans mæthed derfor skabes via mad i dagtimerne. Så langt så godt :)

Jeres dreng har en tidlig søvnfase - det betyder, at han sover tidligt hele dagen igennem, går tidligt i seng og står tidligt op. Det er helt okay, han trives med denne rytme og heldigvis (7, 9 , 13) er den ikke så tidlig, som den har været. Det går altså stille og roligt fremad i den retning I ønsker og som hele familien kan fungere med :)

Som jeg læser dit brev, så er der ikke tale om, at jeres dreng vågner flere gange hver nat og viser behov for at drikke vand. Han får en flaske, når han skal sove og så vågner han ofte kl 03/04, drikker vand og sover videre. Og jeg tænker faktisk, at han godt kan være reelt tørstig på dette tidspunkt. Han har jo her allerede sovet 9-9.5 timer og hvis vi nu forestillede os, at han først gik i seng kl 19.30-20 og sov til kl ...


Annonce

... 06, så ville det være helt naturligt, at han vågnede og var tørstig og sulten kl 06... Det har samtidig været nogle varmere nætter i løbet af sommeren, hvilket naturligt også kan forstærke hans behov for væske.

Min umiddelbare tanke er derfor, om I ikke kan gøre ham selvhjulpen i forhold til at vågne og have behov for noget vand kl03/04 om morgenen. Og jeg vil anbefale jer, at I udskifter flasken med en drypfri kop. En drypfri kop kan han have hos sig eller den kan stå ved siden af ham i sengen, og når han så vågner og har brug for vand, så kan han tage den selv, slukke sin tørst og lægge sig til at sove igen. Så I ikke behøver blive vækket om natten for at give ham vand, men lader ham selv styre dette.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal naturligvis sikre, at han ikke "overdrikker" om natten, men I kan naturligt styre hvor stor en mængde der er i koppen og på den måde være med til at kontrollere, hvor meget han drikker. Drikker han meget store mængder nu, vil det være godt gradvist at skrue lidt ned i mængden, så han måske til sidst ender med at have ca. 100-150 ml vand stående, som han kan tage, hvis han vågner og har brug for det.

Behovet for væske kan altså godt være relevant, når der kun er tale om at han vågner op en gang i løbet af natten og tydeligt virker tørstig - også fordi det kan hjælpe ham, hvis han har ondt i ørerne, problemer med hoste, tænder osv. Men det vil være godt, at I arbejder på at han ikke får en vane med at I skal ind og give ham vand hver nat, men at det i stedet er noget, som han selv lærer at styre :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce