Svar: Urolig søvn 6 måneder
Kære Nørrebro
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)
Jeres datters uro om natten skyldes sandsynligvis flere ting. Det ene er, at hun sandsynligvis har brug for lidt mere mad nu, hvor hun er blevet det ældre. Ikke nødvendigvis større mængder, men lidt flere måltider dagen igennem, og måske også mad, som mætter lidt mere. Det vil sige, at det vil være rigtig godt med f.eks. havregrød og øllebrød, ligesom hun skal begynde med kød og fisk i sin grøntsagmos, og så kan hun tilbydes frugt og bær som mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Hun skal også stadig have sine flasker, men det er netop balancen mellem mælk, skemad og også vand af kop, som gradvist skal skabe den mæthed, som er nødvendig for at kunne sove igennem om natten.
Det andet er, at hun gennemgår en meget stor udvikling nu, hvor hun er blevet 6 måneder. Hun bruger sig selv rigtig meget motorisk, begynder at trille mere omkring, sparker fra med benene, skubber eller hiver sig frem. Hun tager bevidst ud med sine hænder, putter i munden, tager fat i sine fødder osv. Og hun har generelt svært ved at ligge stille. Det betyder, at hun også om natten kan få lagt sig i stillinger, som hun ikke kan komme væk fra, og hvor hun derfor har brug for jeres hjælp. Hun har brug for at I hjælper hende om på siden, ned midt i sengen, giver hende dynen på, som hun har sparket af osv.
Hun er også langt mere bevidst nu og følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring hende, hvor I er - om I er hjemme eller ude. Og det kan her naturligt godt spille ind på hendes søvn eller mangel på samme, hvis I de sidste uger har været meget omkring og ikke har været hjemme, men har sovet eller besøgt forskellige steder, været i sommerhus osv.. Hun kan godt have svært ved at mærke, når hun er træt og har brug for at sove og i stedet bliver hun afledt af en masse aktiviteter og ting at kikke på, og pludselig så sover hun ikke så meget, som I egentlig synes, at hun bør.
Derfor er det godt, hvis I nu kan hjælpe hende med en nogenlunde fast rytme, hvor hun tilbydes flere måltider dagligt og stadig tilbydes flaske, som en fast del af sit putteritual. Og hvor hun så hjælpes til at sove, når det er sovetid. Enten ved at I lægger jer med hende i dobbeltsengen eller ved at I f.eks. triller hende en tur i barnevognen. Hun må gerne tilbydes flasken i seng eller barnevogn, hvis det kan hjælpe hende til bedre at overgive sig til søvnen :) Og som du har hørt eller læst at andre gør, så er det nogle gange nødvendigt at trille en lang tur for på den måde at holde hende sovende.
Det vil sige, at en dagsrytme nu kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske ...
... og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Formiddag 9: tilbydes frisk blød frugt hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Frokost 11.11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes lidt frugtmos og vand af kop
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften eller først på natten 23: Drømmeflaske
At jeres datter vågner og søger en flaske ekstra om natten, hænger altså sandsynligvis sammen med, at hun nu har brug for mere mad om dagen - to skemåltider er ikke længere tilstrækkeligt :) Hvilket jo er et rigtig godt tegn :) Og derudover hænger det også sammen med hendes alder og udvikling.
Når I hjælper hende med stillingskift om natten, så er det netop vigtigt, at I hjælper hende med stillingsskift - beroligende hænder, kærtegn osv. Og at I forsøger ikke at tage hende op hver gang hun vågner, ikke begynder at gå rundt med hende og lignende, men hjælper hende videre i søvnen, der hvor hun allerede er puttet.
Det vil være rigtig godt, at hun når at følge med i, at hun rent faktisk puttes i sin seng og ikke først falder i søvn i jeres arme og derefter flyttes over, hvor hun skal sove. Det er vigtigt, at I putter hende i tremmesengen, hvis I ønsker, at hun skal sove der. Hun må gerne sove på eget værelse - og nogle gange kan det være en fordel at gøre dette, fordi I så naturligt ikke vil reagerer på alle hendes lyde og hun i stedet vil få mulighed for at komme videre i søvne på egen hånd. Hvis det er motorisk udvikling, øget bevidsthed og derfor øget drømmeaktivitet som vækker hende om natten, så er det ikke sikkert, at hun har brug for jeres hjælp så hyppigt om natten...
Og det vil være rigtig godt, at I ikke per automatik kommer en sut i munden på hende, hver gang hun vågner, og skal hjælpes med stillingskift. Det er vigtigt, at I hjælper hende med jeres hænder, kærtegn, berolignede ord osv. men så vidt muligt uden at give hende noget i munden... :) Hvis hun er ked af det, så skal I naturligvis tage hende op, men prøv om I kan putte hende tilbage i seng igen, når hun er faldt til ro - og netop ved at trøste og berolige med nærhed og uden at I begynder at gå, hoppe osv. med hende.. altså hjælpe hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt, da det vil være til gavn for jer alle fremover :)
Og så skal mætheden som sagt skabes hele dagen igennem :) Jeg håber at dagsplanen viser hvordan... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











