Annonce

Annonce

Svar: Korte lure / overgang fra amning til skemad


26. juli 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver tilbage. Det giver lidt mere klarhed, og jeg vil meget gerne uddybe :)

Med hensyn til færdiglavet babymad kontra hjemmelavet babymad, så vil nogle børn foretrække den færdiglavede mad, fordi den ofte er lidt sødere i smagen og mere mild i konsistensen. Den hjemmelavede mad smager anderledes, den har ofte lidt anden struktur og mere bid, og den kræver lidt mere tyggemodstand og arbejde...

Der er ikke noget i vejen for at I giver jeres datter begge dele, det kan være praktisk hverdagen og kan også være med til at sikre hendes indtag bedre, men på sigt skal hun naturligvis lære at spise den mad, som I andre også spiser. Og for at vænne hende til dette, så kan det nogle gange være en idé at tilbyde hende en blanding til måltiderne. Det vil sige, at hvis hun f.eks. er glad for færdiglavet grød, så kan du i blande færdiglavet havregrød eller flerkornsgrød og på den måde gradvist vænne hende til en anden smag og konsistens og gradvist lade den hjemmelavede grød fylde mere. det samme kan du gøre omkring færdige middagsretter på glas - hvis hun f.eks. er glad for pasta med kødsovs, så kan du fint tilbyde hende lidt ekstra hjemmelavet pasta eller blande lidt af jeres hjemmelavede kødsovs i retten, hvis hun er glad for ris og kylling på glas, så kan du på samme måde tilsætte nogle af jeres egne kogte ris og på den måde vænne hende til mere bid og dermed den hjemmelavede mad.

Det vil også være rigtig godt, hvis du ser lidt på, hvilke retter hun foretrækker, og lægger mærke til konsistensen - og så forsøge at efterligne dette i den hjemmelavede mad, så hun på den måde hjælpes til at spise den mad, som du selv laver.

Det er godt og vigtigt, at I spiser sammen, så hun også har en fornemmelse af at få tilbudt det samme som jer, ligesom det er vigtigt, at I nyder maden, bruger tid omkring maden - så det ikke er noget, som skal overståes i en fart, at I taler positivt om maden og skaber hyggelig stemning omkring bordet - alt sammen med til at gøre, at hun synes det er dejligt, når I spiser - og dermed også dejligt at spise det samme som mor og far:)

Hvis i en dag får noget, som hun af en eller anden grund ikke kan spise, så kan du godt tilbyde hende en færdigret fra glas - det er vigtigt, at hun får mad i maven og ikke skal gå sulten i seng, ligesom det er vigtigt, at hun ikke fylder sig op med mælk i stedet, da skemaden gradvist jo skal fylde mere og mere. Men generelt vil det være godt, hvis der altid er et eller andet, som du ved at hun kan lide og som hun kan spise, så hun ikke vænnes til at kunne afvise noget, for så blot at få serveret noget andet. Det er altså en balance, så du sikrer hende mad nok , men samtidig også forsøger at lære hende, at hun godt kan spise jeres mad - men er det et spørgsmål om hvorvidt hun skal gå sulten i seng, så skal hun ikke det. Og hun er også for lille til at forstå, hvorfor du ikke giver hende noget at spise og det vil være synd :)

Med hensyn til søvn og søvnassociationer, så lyder det som om, at jeres datter ikke er afhængig af brystet for at falde i søvn - og det er super godt - men hun er afhængig af favn og af vugning i fars arme, for at kunne sove. Og det er heller ikke godt på sigt. Hun bliver jo kun tungere og tungere, og det bliver sværere og sværere at bære hende rundt og vugge hende, for at hjælpe hende ind i søvnen...

Det kan ofte være en god idé at ændre vaner, søvnassociationer gradvist. så i takt med at I fjerner nogle, så indfører I nogle andre, som på sigt vil fungere bedre for jer. Det kan f.eks. være følgende:

1. Adskille bryst og søvn. Det vil sige starte med at lade hende få brystet, men lære at slippe dette før hun sover, så hun ikke er afhængig af brystet i munden, for at falde i søvn. Det er I allerede igang med, så det er super godt.

2. Adskille favn og søvn. Det vil sige, at I måske skal starte med at lægge jer med hende og lade hende falde i søvn ved siden af jer, fremfor at gå rundt med hende. Det har den fordel, at hun lærer ...


Annonce

... at falde i søvn liggende og afstanden mellem jer kan gradvist øges, så hun på den måde lærer at sove væk fra jer - og derfra på sigt kan lære at sove i egen seng. Det kan være en fordel nogle gange at koble tremmesengen til dobbeltsengen, men man skal naturligvis sikre sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Man kan også adskille favn og søvn ved at putte hende i barnevognen og på den måde vænne hende til at sove uden at være i favn, men ved at ligge og kikke imens man triller en tur.

3. Adskille bevægelse og søvn. Det er helt normalt, at små børn har brug for at blive vugget og med kærtegn osv. lullet ind i søvnen. Men nogle gange får man forstærket behovet for bevægelse, så barnevognen ikke længere kan trilles på en vej, men skal humpes hen over brosten. eller behovet for at blive vugget let i favn bliver erstattet af at sidde og hoppe på en pilatesbold, mere og mere for at hun kan sove.

Det er vigtigt at forsøge at minimere behovet for bevægelse, og det man rent praktisk gør er at holde vognen eller sig selv stille. Når hun ikke siger noget, men blot ligger og måske kikker eller ligger med lukkede øjne, men er stille, så holder I barnevognen eller jer selv stille. Lige så snart hun siger noget, så vugger, triller I lidt igen, og så snart hun er stille, så holder I jer stille. På den måde lærer hun stille og roligt, at det er okay at ligge og kikke, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden, men kan have det godt og være rolig - stille :)

Derudover er det vigtigt at indføre nogle rutiner, som kan fungere for alle på sigt. Det kan være bestemte kærtegn, beroligende ord, hvis hun har brug for bevægelse kan man evt. putte hende i sengen og holde en hånd på hendes hofte og vippe hende lidt imens hun ligger der, hvor man ønsker hun skal sove. Det kan være en putteklud, der dufter af mor og far, så afstanden ikke føles så stor, det kan være en musikuro der tændes, en bestemt godnatsang der synges osv. osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er naturligt sværere at finde ro om aftenen, hvor jeres datter er fyldt op med indtryk fra hele dagen - og derfor er det ofte også lettere at indføre nye rutiner til formiddagslur og middagslur, og så gradvist forsøge at gøre det samme om aftenen :)

Det bliver naturligt også sværere at finde ro i takt med at hun bliver ældre. Hun oplever verden større og får langt flere stimuli, som gør det sværere at koble fra, men hun udvikler sig også motorisk, bliver stærkere nu, bruger sig selv mere og mere på gulvet, og det giver også en større motorisk uro, som gør det ekstra svært at sove. Dette vil I opleve ekstra de næste måneder frem - især i 8-10 måneders alderen, som også kaldes separationsfasen :) Og det er med til at gøre, at I fornemmer at der er ændringer nu og at det kan være lidt sværere for far at hjælpe hende end det var tidligere...

Det er også oplevelser, stimuli, motorisk udvikling som spiller ind i de tidlige morgentimer. Her har hun allerede sovet i mange timer og søvnen er lettere her. Hendes drømmeaktivitet er større her og hun vågner derfor lettere og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen igen. Det vil være rigtig fint, hvis du kan amme hende tidlig morgen og så forsøge at putte hende tilbage i egen seng igen, hvor hun så kan sove videre. Hun må også gerne blive liggende hos dig, hvis det hjælper hende og jer til større ro og lidt længere søvn, men ikke med brystet i munden :)

I er allerede godt igang med at ændre vaner, hvilket er super godt - og mere skemad i løbet af dagen, flere måltider og mere fast dagsplan vil naturligt også spille ind. Hele dagens forløb påvirker naturligt hendes fornemmelse for mæthed/sult, ligesom det påvirker hendes fornemmelse for, hvornår hun er træt og har brug for at sove, og hvornår det er tid til at være aktiv. Så på den måde arbejder tiden også for jer og det er netop godt, at I går gang nu, fordi hun som sagt naturligt vil komme separationsfasen om kort tid, og det kan gøre det hele lidt sværere...

Håber du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce