Brev:
Putning af datter på 4 1/2 år
Kære Helen
Jeg skriver til dig vedr min datter på 4 1/2 år. Jeg skrev til dig for et års tid siden med nogenlunde samme problematik, nu er lillebror bare 16mdr og familielivet noget anderledes. Min mand arbejder i dagstimerne i hverdage og jeg passer vores yngste hjemme. Min datter har kortere dage i børnehave og har mulighed for fridage hvis hun har lyst eller vi tager på legeaftaler, ture sammen børnene og jeg. Det synes at fungere rigtig godt for familien.
Min datter er dog begyndt igen at udtrykke vrede og frustration ved at slå, skubbe eller bide os. Det er kun os forældre. Der har ikke været nogen ændringer i hendes liv som vi tænker kan forklare det.
Et eksempel:
Det kan være at hun hopper i sofaen (det må hun ikke) når jeg ikke er i rummet. Hvis jeg tager hende i det, fortæller jeg hende, at jeg ikke vil have hun hopper i sofaen for den kan ikke tåle det men at hun skal gå ind i soveværelset og hoppe i vores seng hvis hun vil hoppe. Hun kan enten fortsætte lige foran mig eller fortsætte når jeg forlader rummet igen. Jeg kan så sige det samme til hende igen og evt spørge om vi skal følges i soveværelset eller lign. Hvis hun så fortsætter så siger jeg til hende at hun selv kan gå ned fra sofaen nu eller jeg kan hjælpe hende. Og gør hun så ikke det, så tager jeg hende i hånden og fysisk tager hende ned. Så bliver hun SÅ gal og reagerer med at bide mig i hånden, slå mig med den anden hånd og sige “dumme mor” og sjældent men nogle gange værre ord.
Jeg synes oftest det er i forbindelse med hun har en adfærd jeg ikke ønsker - fx driller lillebror, kaster med sit legetøj op ad døren på værelset osv.
Samtidig er der hendes søvn. Både søvn og adfærden føles som om den skiftede samtidig med sommertiden. Hun kan simpelthen ikke falde i søvn om aftenen eller hvad der føles som om - at hun modsætter sig alt for at ville sove.
Hun siger
- Jeg er slet ikke træt, jeg er lysvågen, jeg kan ikke sove, jeg vil ind i stuen, du skal fortælle ...
... historie, 1 historie mere..... du skal synge, jeg er tørstig. Hun sover gerne til 6-7 tiden om morgenen og puttes gerne hen af 21-21.15 tiden. Om hun har været i børnehave 4 timer eller udendørs på naturlegeplads i 8 timer, det er underordnet.
Vi sørger for hun er tisset af og har drukket inden hun puttes.
Det er oftest far der putter med opdigtet godnathistorie i en seng i kælderen og han løfter hende i egen seng når hun er faldet i søvn.
Når jeg putter foregår det i soveværelset i vores seng med sovende lillebror ved siden af. Jeg fortæller ikke historie men kan synge/hviske en sang. Hun vil gerne sidde op og siger “jeg lægger mig ned når jeg bliver træt”. Det sker måske 5min efter, men hun er stadig 20-25min om at blive puttet fordi vi så diskuterer.
Det virker som om hun har rigtig svært ved at finde ro ved os begge og har svært ved at tage imod hjælp til at finde ro. Oftest vil hun slet ikke have fysisk kontakt (meget modsat af da hun var lille). Hun vil gerne have dynen trukket helt op over sig. Mon hun kan have glæde af en kugledyne?
Putningen ender oftest med at hun siger nej til at ville lægge sig ned eller siger sådan små-flabet “jeg står op nu” “næh jeg gider ej”.
Vi har prøvet at lave små aftaler med hende og inddrage hende men det virker slet ikke. Fx kan hun få valget om mor eller far skal putte og antal bøger og hvor hun vil falde i søvn. Når bøgerne så er læst vil hun have den anden forældre og iøvrigt slet ikke sove men være vågen. Hun kan næsten søge en diskussion og det ender nogle gange i gråd fordi vi ikke synes hun skal tilbage i stuen når klokken har passeret 21.30. Jeg tror ærligt det ville være samme scenarie kl 23. Hun har altid bare holdt sig kørende.
Om natten lægger hun sig ind i smørhullet til os hvor vi samsover alle fire. Det fungerer fint.
Søvnen har altid fyldt ift min datter, jeg ville bare sådan ønske hun ku falde roligt i søvn, træt, trygt og godt og få en masser timer søvn.
Venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!