Svar: Temperamentsfuld pige

---

Kære Mor til 2

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du har naturligvis ret i at børns (og voksnes) temperament er forskelligt, så der kan godt være stor forskel på, hvordan du har oplevet storebror, og hvordan du oplever lillesøster nu. Selvom de har samme gener, så er de forskellige og skal mødes forskelligt :)

Hvis storebror generelt er en lidt forsigtig og stille dreng, som gerne skal se tingene lidt an, fornemme og føle sig lidt frem, som ikke råber op, og ikke stiller mange krav, ja så er lillesøster måske lidt mere modsat og stridbar - og det skal der naturligvis være plads til. Det er dog vigtigt, at du ikke sætter ord som "genert" og "stille" på storebror, det er vigtigt, at han ikke havner i en rolle som værende den stille i forhold til hende, men at du i stedet forsøger at sætte ord på, at du godt forstår, at det nogle gange kan være svært at have så temperamentsfuld en lillesøster. Storebror har brug for at vide, at det er okay, at han nogle gange kan blive ked af at lillesøster fylder meget, ligesom han har brug for at mærke, at du stadig prioriterer ham og vil ham - fordi han måske på grund af sin personlighed og alder ofte vil trække sig...

Når det så er sagt, så er det naturligt også vigtigt at anerkende, at lillesøster jo stadig er meget lille. Hun er kun godt 1.5 år gammel, og det er helt naturligt, at hendes verden bryder sammen, og at hun fysisk bryder sammen - skriger, græder, falder sammen på gulvet, sparker med benene osv.

Jeres datter vil, med den alder hun har, naturligt handle meget impulsivt, og hendes ønsker og valg er lystbetonet. Det betyder, at hun har rigtig svært ved at træffe valg - hun kan ikke vælge mellem pære eller banan, eller om hun vil have den røde eller blå kop, og det er vigtigt, at du træffer valg for hende og blot giver hende det, som du tænker vil fungere.

Jeres datter kan heller ikke overskue tid, og hvad der skal ske, så når I feks. skal ud af døren, så kan hun ikke skynde sig, og hvis du stopper hende i noget, som hun er igang med, så kan hun ikke forstå, hvorfor det skal stoppe nu, og hvorfor hun/I skal videre, og så bliver hun naturligt ked af det, frustreret, fortvivlet.

Du må naturligvis gerne sige nej, når der er behov for et nej, og så må du rumme den frustration, som det medfører, når du ikke vil, som hun vil. Men prøv at undgå at hele dagen er fyldt med Nej´er. Når hun mærker et nej, så bryder hendes verden sammen, og hun mangler ord - ord som du er nødt til at sætte på. Det kan f.eks. være at sige "nå, bliver du bare så ked af det, sååå skat" eller "det er også dumt, at du ikke kan lege mere nu" eller ...

---

---

... lignende, så hun hører, at du forstår hende - og så storebror hører, at du forstår, hvad der sker og kan rumme det.

Begge børn har brug for at mærke og fornemme, at du tager dig af det. Jeres datter har brug for at fornemme din ro og spejle sig i din ro, for selv at blive rolig. Jeres dreng har brug for at mærke, at du ikke bare lader hende græde og være så meget i oprør, men naturligt hjælper hende, tager dig af det. Også selvom det ikke betyder, at hun får sin vilje...

Det er vigtigt, at du lytter til lillesøster og reagerer på hende. Når hun er fysisk i oprør, så drøner der adrenalin rundt i kroppen, og det virker som ild. Hvis du ikke lytter til hende, så er det som at puste til ilden og hendes reaktion bliver værre. Men sætter du dig hos hende, eller blot i nærheden, taler stille, beroligende, er til stede for hende, så vil hun stille og roligt falde til ro. Og samtidig vil storebror mærke, at du naturligt hjælper hende, hvilket betyder rigtig meget for ham.

Du må naturligt også gerne sætte ord på overfor ham, forklare ham, at lillesøster stadig er så lille, at der er meget hun skal lære, at hun kan blive rigtigt ked af det, fordi hun mangler ord og ikke kan sige, hvad hun gerne vil eller ikke vil. At det hører med til at være lille... Du skriver, at han bliver påvirket af larmen, og du skal her være opmærksom på, at han måske ikke kun påvirkes af hendes råb, skrig og fortvivlelse, men også påvirkes af, hvis han oplever, at du ikke tager dig af det eller ignorerer hende. Når han oplever, at hun bryder sammen på gulvet, græder, skriger, sparker, så vil han naturligt gerne hjælpe hende og har brug for at fornemme, at du forsøger at hjælpe.

---

---

Og så skal du måske nogle gange prioritere tid for dig og ham, så han stadig mærker, at er der tid til ham, og at han er prioriteret, fordi du skriver, at lillesøster fylder ret meget i hverdagen og er den der råber højest :)

Måske vil storebror have glæde af at få små opgaver, som giver ham en særlig følelse af at kunne noget, være vigtig - have en vigtig rolle i familien. Det kan være at hjælpe med at handle ind og finde varer, dække bord og lave mad - og være den der kalder, når det er spisetid. Det kan også være, at han har brug for at gå til nogle fritidsaktiviteter eller andet evt. sammen med mor eller far, så der er tid til ham alene og uden at lillesøster altid følger med. Og lillesøster kan på samme måde have glæde af lidt alenetid med den anden forælder, så hun også føler sig set og mødt :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Rigtig meget held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---