Svar: Hjælp til længere lure og mindre uro om natten
Kære familie
Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at høre, at I har haft glæde af mine svar til andre og at I nu selv har fået lyst til at skrive :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og der er ingen tvivl om, at der er flere ting, som spiller ind hos jer.
Der er ingen tvivl om, at det at jeres dreng er godt igang motorisk påvirker hans søvn, både om dagen og om natten. Man ofte, at børn der er motorisk langt fremme har ekstra svært ved at overgive sig til søvnen og når de endelig sover, så sover de meget uroligt. Det handler både om, at han har en stor motorisk uro, en rastløshed i kroppen, der gør det rigtig svært for ham at ligge stille, og så handler det også om, at han i kraft af sin motoriske udvikling oplever verden større, bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd osv. og dette i en alder, hvor det naturligt stadig er svært for ham helt at kapere alle de oplevelser og stimuli, som han får. Det betyder igen, at han drømmer mere, for alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover - og derfor sover han også uroligt.
Han vil øve sig motorisk om natten, lægge sig op i kravlestilling, få skubbet sig helt op i hjørnet af sengen, ligge og banke hovedet ind i sengegavlen, kaste hovedet fra side til side, græde frustreret, irriteret - og det er okay og helt normalt. Det vigtige her er, at i netop hjælper ham med stillingskift, altså får ham ned at ligge i sengen igen, putter dyne på ham, som han har sparket af og med jeres hænder hjælper ham videre ind i søvnen. I takt med at han motorisk bliver stærkere om dagen, vil han naturligt også selv kunne finde stilling om natten, som er rar for ham og vil derfor kunne flytte på sig om natten - men det kan godt vare nogle måneder endnu, før han kan det - fordi han netop er startet et par måneder før gennemsnittet...
Det er vigtigt, at I ikke begynder at tage ham op, går rundt med ham, vugger ham, hopper med ham på en pilatesbold, giver ham mælk hver gang han vågner, giver ham sut i munden, hver gang han vågner - eller hvad I nu kunne finde på. Det er ikke bevægelse, mælk, sut osv. han skal have - men hjælp til stillingskift og ro. Han skal hjælpes videre i søvnen i egen seng og med så lidt hjælp fra jeres side som muligt.
Derudover så skal jeres dreng også tilbydes flere måltider dagen igennem, og hans skal have både grovere grød, mos med kød, frisk, frugt og bær, mad i hånden at gumle på selv og gradvist mere og mere mad, der tager udgangspunkt i familiemaden. Det vil også være med til at holde hans mave naturligt igang.
Han skal tilbydes vand til alle måltider og må også gerne få vand som tørstslukker imellem måltiderne - og så vil det være passende med 4 flasker i døgnet, men ikke med 240 ml i hver - det er alt for meget. Det vil være passende, at han drikker ca. 750 ml mme af flaske fordelt på 4 flasker og jeg anbefaler, at disse 4 flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Drømmeflasken sen aften er vigtig og et realistisk mål vil være at han sover ca 6 timer uden mælk om natten f.eks. fra kl 23 til 05...
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre indtil kl 06-07, hvor dagen begynder
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Mellemmåltid 8.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 9
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, brødskorper, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden at gnave ...
... på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur og skal som udgangspunkt ikke længere tilbydes flaske her, mellemmåltidet erstatter flasken. Det er dog bedre, at du tilbyder ham 100 ml af en flaske og han så sover en 3. lur og får søvn nok, end at du springer flasken over og ikke kan få ham til at sove...
Aften 17:30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23: Drømmeflaske
Når I putter jeres dreng, er det vigtigt, at han puttes i sin seng eller barnevogn, så han forbinder netop dette sted, med stedet, hvor han skal sove. Når han puttes med flaske, er det vigtigt, at han når at slippe flasken før han sover helt, så han ikke falder i søvn med flaske i munden. I må gerne erstatte flasken med en sut og putteklud som nu, men pas på ikke at give sut i munden, hver gang han vågner og I hjælper ham med stillingskift.
Når I giver drømmeflasken om aftenen, vil det være rigtig godt, at I her tager ham op tilbyder ham flasken og putter ham igen, eller giver den i sengen, hvorefter han så blot kan trille om på siden og sove videre. De fleste børn vil kunne spise denne flaske mere eller mindre i søvne og derefter kan I selv gå i seng. Det giver jer mulighed for at få lidt sammenhængende nattesøvn, før jeres dreng så skal tilbydes flaske igen tidlig morgen.
Hvis han normalt drikker 180 ml af hver flaske, så vil det være rigtig fint, at han tilbydes 180 ml x 4 i døgnet, svarende til 720 ml. hvis du lige nu skønner, at han har brug for en lille flaske om eftermiddagen før sin 3. lur, så kan du give ham 100 ml her og så kan du f.eks. skrue flasken tidlig morgen ned til 150 ml, så han vænnes til at drikke lidt mindre tidlig morgen - det giver bedre plads i maven til morgengrød... :)
Så jeg er enig i at antallet af flasker bør være 4 i døgnet, nu hvor jeres dreng er 7 måneder gammel, men jeg er ikke enig i at mængden af mælk skal skrues op. Han skal i stedet tilbydes flere rigtige måltider og en større variation af fødevarer - samt drikke vand af kop, så hans behov for væske også dækkes af vand :) Det vil være det vi anbefaler i Danmark og i Norden generelt....
Med hensyn til længere søvn om dagen, så er det rigtig godt, hvis I fortsætter med at hjælpe ham til at sove en længere middagslur, så han der sover ca 1.5 time, de dage hvor det kan lykkes. Han må stadig gerne få 3 lure dagligt, så han samlet når op på lidt mere søvn. Det er helt okay, at han endnu ikke er parat til to lure dagligt - det hænger naturligt sammen med, at han sover kortere lure og det kan sagtens tænkes, at han vil have glæde af 3 lure dagligt et par måneder endnu. Netop fordi han er så motorisk aktiv og bevæger sig så meget rundt, for så mange stimuli, så er de afbræk, som lurene giver ham vigtige for ham, så en lur ekstra er kun godt :)
Jeg vil anbefale jer at købe mine bøger via f.eks. Saxo.com eller Williamdam.dk - begge sender bøger til udlandet. Jeg kan se at William Dam i øjeblikket kører med 22.5% rabat på flere af mine bøger. Min bogserie "Helens bog om..." fra Gads Forlag findes ikke i e-bogsformat. Der er naturligvis også den mulighed, at I får familien i DK til at sende bøger til jer :)
Håber I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres familie videre frem:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











