Svar: Dreng på 2 år skriger hysterisk

---

Kære fortvivlede far

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge nogle af rådene i mit tidligere svar omkring lillesøster :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille store dreng og de udfordringer, som I møder med ham lige nu...

Han lyder som en rigtig dejlig 2årig, med alt hvad dertil hører :) Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, viser mere og mere egen vilje og personlighed, han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er.

Det I oplever er helt normalt og kun tegn på, at han udvikler sig i sund og god retning. I nogle lande taler man om "the terrible two", netop fordi det er en rigtig svær alder, og det er rigtig vigtigt, at I møder ham med omsorg, forståelse og nærhed - samtidig med, at I naturligvis gerne må have lidt regler for, hvordan man opfører sig - og det kan være en svær balance at finde...

Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder, at han som sagt lige nu forsøger at finde ud af, hvem han selv er - og hvordan han påvirker andre. Det undersøger han mange gange hver dag, mange gange dagligt. Et led i dette er f.eks. at han vil begynde at sige "Nej!", "Vil IKKE!" eller "Vil selv!", ligesom han sandsynligvis også vil begynde at sige "det er min, MIN!" - også om ting som ikke nødvendigvis er hans...

Han lærer om sig selv og andre i samspillet med dig, sin mor, sin lillesøster og andre som er omkring jer. Han har rigtig meget brug for ros - det gør ham stolt og glad, hvis du roser ham. Og hvis du irettesætter ham, så bliver han rigtigt ked af det. I 2 års alderen begynder børn at kunne føle skam, og de kan blive rigtigt ked af det, hvis de får at vide, at de gør noget forkert. Han er lige nu meget følsom og meget sårbar overfor, hvordan du/I reagerer på det han siger, og det han gør...

Når jeres dreng mærker, at I vil noget andet end ham, når I siger nej, når I stopper ham i noget, han er igang med, når I afbryder en leg osv. så bryder hans verden sammen. Jeres dreng får det man kan kalde et fortvivlelsesanfald. I en sådan situation er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over, at tingene ikke er som han gerne vil, at en leg eller hyggelig dag skal slutte nu. Det kan også være ting, som er svære for ham, han kan f.eks. også få anfald af fortvivlelse, hvis skoene driller, hvis maden falder af skeen, hvis du giver ham de røde kop i stedet for den blå... Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det har han brug for, at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion.

Det er, som du skriver, blandt andet fordi han naturligt stadig mangler sprog og derfor kun kan reagere fysisk. Og det er vigtigt, at I sætter de ord på, som han mangler. Han har brug for at høre, at I forstår det, at det er rigtigt irriterende, at han ikke selv kan finde ud af at få lynet sin jakke, eller det er rigtigt irriterende, at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

Det er vigtigt, at I ikke bliver vrede på ham, kalder ham hysterisk, sender ham på værelset eller i seng - det kan måske godt få ham til at holde op med at græde lidt, men det vil ikke hjælpe ham på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for, at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis I prøver at gå fra ham, så vil I sandsynligvis ...

---

---

... opleve, at han går grædende efter jer "gå ikke fra mig", og det gør han fordi han netop har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. Derfor er det vigtigt at I trøster ham og hjælper ham med at få samling på sig selv.

Nogle gange kan det også hjælpe at aflede ham, dreje hans opmærksomhed hen på noget andet, som også er dejligt. Så når det dejlige slutter, så er det fordi der skal ske nogle andre lige så dejlige og sjove ting.

Nogle gange kan det være en idé at forberede ham lidt, så han før I skal af sted og hjem fra noget sjovt, fortæller ham og sætter ord på, at legen er slut om lidt, eller at I skal køre, når I har pakket tasken. Ligesom det kan være en god idé at sætte ord på, at selvom det slutter nu, så betyder det ikke at det slutter for altid. Han kan lege igen senere...

I forhold til putning, så er det vigtigt, at I putter ham til rette tid. Og hvornår han er putteklar afhænger helt af, hvornår han står op, hvornår han sover til middag, hvornår han står op fra sin middagslur osv. Det er vigtigt at han har så fast en rytme som muligt, at han kommer op til samme tid, spiser, leger, er aktiv, sover til samme tid hver dag - uanset om det er hverdag, weekend, påskeferie eller lignende. Jo mere ens rytme, jo mere vil I kunne finde det rette puttetidspunkt og jo lettere vil det være for ham at overgive sig til søvnen...

I skal regne med, at han har brug for 13 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hvis han f.eks. står op kl 07, sover 2 timers middagslur fra kl 12-14, så vil han skulle puttes kl 20. Sover han længere middagslur, skal han puttes senere, står han tidligere op skal han måske puttes tidligere, men det afhænger helt af middagsluren.

---

---

I skal også være opmærksomme på, om han nogle gange powernapper på sofaen om eftermiddagen eller måske falder lidt i søvn, når han hentes fra vuggestue/dagpleje. Hvis han nogle gange lige når at blunde lidt sidst på dagen, så kan det være denne søvn, som gør det svært for ham at falde til ro, når han puttes om aftenen.

Et fast putteritual er vigtigt. Det kan være nogle aftenrutiner, hvor I spiser sammen, han kommer i bad, gøres klar til natten, tilbydes et godnatmåltid, får børstet tænder, lægges i seng. I sengen vil det være rigtig godt med puttebamse, putteklud eller lignende, og at I sidder hos ham, taler lidt om dagen og alle oplevelserne, måske fortæller ham en lille historie om han selv eller læser historie for ham - viser billeder, læser, viser billeder - så han på den måde lærer at ligge stille, lytte til hvad I læser og på den måde finder roen.

Det er helt okay, at I sover sammen og prioriterer dette. Han kan netop godt have brug for at føle sig ekstra prioriteret om aftenen. Det er måske den tid på dagen, hvor han oplever, at kunne have jer helt for sig selv og ikke skulle dele jer med lillesøster,- og det kan godt være dejligt for ham at holde ekstra på jer her. Det er naturligt svært at skulle dele mor og far med en anden, når man ikke er ældre end han er :)

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I kan evt. også have glæde af min bog "Helens bog om dit barns udvikling" - men her tænker jeg mere i forhold til lillesøster :) Og så har jeg jo faktisk også lavet "Helens bog til far", som du måske også ville synes var interessant :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---