Annonce

Annonce

Svar: Svær at få til at sove videre om dagen


22. april 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anna

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du / I har haft glæde af mine tidligere svar :)

Det anbefales, at lægge små børn til at sove på ryggen - og huske at dreje deres hoved skiftevis til venstre og højre side, så de får en fin rund hovedfacon. Rygleje anbefales fordi det forebygger vuggedød. Fra ca 6 måneders alderen er risikoen for vuggedød mindre, da de fleste børn fra denne alder begynder at kunne vende sig i søvne, sparke dynen af osv... Og anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at så snart barnet selv kan vende sig, så er der ingen grund til at bekymre sig omkring vuggedød og barnet må sove i den stilling, som barnet selv finder rart.

Det lyder som om, at I har gjort det modsat anbefalingerne - altså startet med at lade jeres datter sove på siden og nu ved 6 måneders alderen er begyndt at putte hende på ryggen. Du skriver, at I også har svøbt hende, men at I nu er stoppet med dette, fordi det er for varmt - og du fornemmer, at hun har svært ved at sove, fordi hun savner svøb og sideliggende stilling...

Jeg tænker, at det er naturligt, at hun søger tilbage til den måde, hun er vant til at blive puttet på. Da hun er vant til at sove på siden og vant til at blive svøbt, så er det naturligt pludselig uvant for hende når stillingen ændres og svøbet fjernes. I forhold til sideliggende stilling, så burde der dog ikke være problemer i at putte hende på siden, hvis hun i øvrigt er motorisk godt igang og selv kan vende og dreje sig. I kan derfor godt fortsætte med dette med den alder hun har nu, eller lade hende falde i søvn i den stilling, som hun virker til at have det bedst med. Hun kan dog - især i takt med at det bliver varmere i vejret - stadig få det for varmt, og derfor er det en god idé, at hun ikke længere svøbes. I stedet kan I stå ved hende, holde hænderne beroligende på hende, så hun stadig føler sig holdt. Hvis hun ligger på ryggen kan det nogle gange hjælpe hende at I holder hendes hænder samlet foran på brystkassen, når hun skal sove.

Hvis I fornemmer, at hun ofte vågne op efter 45 minutter og har brug for at sove mere, så kan i forsøge at stå parat hos hende, så hun med det samme mærker jeres hænder eller I kan trille barnevognen lidt og på den måde lulle hende videre ind i søvnen igen og få forlænget hendes søvn...

I må også gerne lade hende sidde op i barnevognen nu, så hun starter med at sidde og kikke lidt på verden, når I triller af sted. Hun kan sidde op af ryglænet i barnevognen, så hun stadig får lidt støtte og i takt med at hun nu gradvist bliver stærkere i ryggen og kan sidde i længere tid, så vil I sandsynligvis opleve, at hun af sig selv begynder at ...


Annonce

... trække sig fremad og sidder mere frit i barnevognen, og så kan hun stadig lægge sig tilbage, når hun bliver træt i ryggen og har brug for lidt støtte. Det er netop rigtig dejligt, at vi nu går den lyse tid i møde, så I kan gå små ture med barnevognen, hvor hun sidder op, følger med, mærker vinden i ansigtet, kikker på verden - og så kan I lægge hende ned, når hun viser sig parat til at sove. Det kan nogle gange være en god idé at bruge de 15 minutters vågenperiode før hun overgiver sig til søvnen på netop denne måde :)

Husk barnevognsselen....! :)

Og så skal I naturligvis også være opmærksom på, at hendes søvnbehov godt kan begynde at ændre sig lidt, så det lyder rigtig fint med de to lure dagligt, men varigheden af dem kan godt variere efter, hvor lang hendes nattesøvn er. I skal regne med, at det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er ca 14.5 times søvn i døgnet - nogle sover lidt mindre og andre lidt mere. Det betyder, at hvis hun f.eks. sover 11 timer om natten fra kl 20 til 07, så vil hun om dagen f.eks sove en time om formiddagen og 2.5 time til middag - er formiddagsluren længere vil middagsluren ofte være kortere osv. Nogle børn sover også to lige lange lure i løbet af dagen. Så nogle gange, når hun vågner, så er det måske fordi hun ikke har behov for en længere lur lige der, men i stedet skal op, lege, bruge sig selv rigtig godt motorisk og mentalt, opleve verden mere og mere :)

En skitseret dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til formiddagslur - får lige nu flaske, men den trappes gradvist ud omkring 7 måneders alderen og mellemmåltidet erstatter flasken.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Lige nu frugtmos og frisk frugt i hånden. Fra ca 7 måneder bliver mellemmåltidet her lidt større og består af flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden og vand af kop. Hvis hun er vant til flaske her, så trappes denne ud i 7 måneders alderen og mellemmåltidet erstatter denne flaske.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen osv. i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Drømmeflaske

Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe jer lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)

Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn

Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce