Annonce

Annonce

Brev:

Udfordringer med søvn


21. april 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Udfordringer med søvn

Hej igen Helen

Vi har en del udfordringer med vores ellers meget milde og nemme lillesøster i øjeblikket i forhold til hendes søvn.

Det startede allerede da hun var 5 mdr., men dengang tænkte jeg - med erfaring i da storesøster var baby, at det nok handlede om at hun var mere sulten og at det hele ville blive meget bedre efter grød opstart. Men nej, jeg tog fejl.

Lillesøster vejer 6,5 kg og er 64 cm lang. Hun er målt i sidste i uge i forbindelse med 5 mdrs. undersøgelsen og vaccinationen. Pga. sygdom både hos hende og storesøster er hun først blev vaccineret og undersøgt i sidste uge. Hun har for nogle uger siden haft en voldsom maveinfektion hvor hun hhv. kastede op og havde diarre. I den forbindelse var vi ved lægen, og lægen nævnte at vi nok skulle forvente, at hun havde tabt sig efter denne omgang når hun skulle til 5. mdrs undersøgelsen. Og ganske rigtigt.. hun var faldet en kurve. Lægen var ikke bekymret men vi skal komme til en kontrolvejning i midten af maj.

I forhold til hendes udvikling, så er hun frisk, glad, griner meget, brokker sig også meget især hvis hun keder sig, står i kravlestilling og forsøger at øve sig på både at kravle og kunne sætte sig på numsen. Hun er uden tvivl dygtig motorisk - og har nemt til både grin og smil.

I forhold til hendes dagsplan, så har jeg købt din bog om mad, da storesøster var spæd - og den var jeg så glad for så jeg forsøger at følge den samme dagsplan som der står i din bog - dog med få variationer.

Hendes dagsplan ser derfor sådan ud:

Ml. kl. 5-6.00. Flaske (drikker alt mellem 60-100). Som situationen er p.t. lykkedes det aldrig at få hende til at sove videre.

Ml. kl. 6.30-7.00 Havregrød og vand af kop. Spiser ca. 1. dl.

8.00. Frugtmos og vand af kop.

8.30 Puttes til formiddagslur - forsøger uden flaske, men ofte er hun så urolig, at hun får den tilbudt - drikker 40 ml. og falder i søvn.

Hun sover alt i mellem 30 minutter og 2 timer. Hvis hun først vågner op efter de berømte 30-45 minutter er hun helt umulig at få til at sove videre. Hun ligger bare med store øjne og enten griner eller brokker sig.

Hun kommer op og vi leger og tumler... Hun er typisk ofte træt og især hvis hun ikke har sovet mere end 30- 45 minutter.

(De dage hvor vi er f.eks. babysalmesang eller i mødregruppe er det en stor udfordring for os begge, når hun ikke har sovet mere end 30- 45minutter. Hun er svær at gøre tilfreds, alt skal ske hurtigt, flasken skal være klar hurtig, hendes mad skal være klar ...


Annonce

... hurtigt. Jeg bliver enorm stresset og føler mig utilstrækkelig som hendes mor. Hun har flere gange haft skrigture og jeg har måtte forlade stedet i al hast for at få hende til at sove i barnevongen.)

Hvis hun kun sover 30-45 minutters formiddagslur (hvilket et typisk for de fleste dage) så spiser hun frokost kl. 10.30. Får tilbudt grød eller mos. Spiser fint og typisk 1. dl. Får vand af kop.

Efter 2-2,5 time puttes hun til middagslur. Er det ok at holde hende vågen så længe?

11.30. Får flaske (spiser typisk 75 ml), puttes i barnevognen. Er typisk meget utilfreds og græder meget. Skal vugges en del inden hun falder i søvn.
De fleste dage sover hun ca. 1,5 - 2 timer. Men der er også dage hvor hun altså kun sover 45 minutter... og er umulig at få til at sove videre.

14.00 Når hun vågner får hun ren ble på, frugtmos og vand af kop.

Leg, tumle, aktivitet.

15.30. Får tilbudt grød. Spiser typisk 1. dl.

16.00. Hvis hun enten er stået op omkring kl. 13.30 så forsøges hun at puttes til dagens tredje lur, dog uden held da hun er svær at få til at sove, og når man har storesøster hjemme kan jeg ikke bruge alt for meget krudt på at stå udenfor og vugge barnevognen.

17.00 Aftensmad som består af mos og kød og vand af kop.

18.00/18.30. Flaske - spiser 120 ml. og går i seng.

22.00. Vågner og får flaske, Spiser 120 ml. Falder i søvn igen.

02.00. Vågner og får flaske. Spiser ml. 120-140 ml. Falder i søvn.

5.00-6.00. Vågner og får flaske - drikker ml. 60-100... Falder aldrig i søvn igen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er træt fordi at hun ikke sover ret lange søvnstræk om natten og om dagen er lurene som vinden blæser.

Som spæd havde hun et virkelig godt sovehjerte og kunne snildt sove mellem 18-20 timer i døgnet. Derfor er det så frustrerende at søvn pludselig er en by i rusland for hende og jeg forstår ærligtalt ikke hvad der sker. Ørene er tjekket og det er ikke væske på ørene. Dog har hun i en lang periode været forkølet og meget snottet.

Hun spiser generelt godt af mad - men flaske har hun aldrig spist meget af. Det samme var da hun blev ammet. Hun havde en meget langsom vægtøgning og de første par måneder af sit liv tog hun kun ca. 125 gram på om ugen. Det fortsatte også selvom gik over på flasken. Sundhedsplejersken og lægen har aldrig været bekymret over det, da hun er en kvik pige på alle områder, både motorisk og mentalt.

Hvad gør jeg galt?

Glæder mig til at høre dit svar.

Med venlig hilsen
En meget træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce