Svar: Renlighed - knap 4 år

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Der er ingen tvivl om, at det med renlighed har fyldt rigtig meget hos jer - ikke bare igennem uger eller få måneder, men efterhånden gennem et helt år... Og jeg forstår godt, at du føler at det efterhånden virker svært at håndtere. Det er efterhånden svært at vide, hvad det rigtige er at gøre og hvad jeres datter har brug for...

Det er rigtig godt, at I stadig er tilknyttet børneambulatoriet, og jeg synes bestemt ikke, at du skal stoppe med Movicol. Jeres datters mave fungerer, så hun kan komme af med sin afføring uden smerter og problemer med hård mave - og det skal I endelig holde fast i. Jeg tænker dog, at det vil være rigtig godt, hvis I kan drøfte situationen, og hvordan de på børneafdelingen synes, at I skal gribe det an fremadrettet.

Jeres datter har fået afføringsmiddel igennem længere tid, hun har været på sygehuset, hun har fået sin mave scannet, og I har forsøgt alverdens ting for at få hende til at smide bleen derhjemme og få hende til at bruge potte eller toilet. Der er således ingen tvivl om, at hun er helt klar over, at det med renlighed er vigtigt for jer - og det er noget hun har svært ved at leve op til. Og det gør det naturligt ikke lettere for hende. Der er jo ikke noget hun hellere vil end at gøre det, hun fornemmer, I gerne vil, og hun har rigtig svært ved at forklare, hvorfor det er så svært for hende, men det er det. Der har tidligere været en fysiologisk forklaring med skjult forstoppelse og efterfølgende også angst for at sidde på toilettet, men situationen lyder lidt anderledes nu..

Det er naturligvis en balance mellem at stille krav om, at hun nu bruger toilettet og samtidig også anerkende, at hun kan have brug for tid og ekstra meget forståelse for at det kan lykkes.

Der er ingen tvivl om, at hun ved, at det gør noget ved jer, når hun ikke kan sidde på toilettet og når hun beder om at få en ble på. Du/I reagerer på forskellig vis, og du fortæller, at du efterhånden synes det er pinligt, du skammer dig over det, og du føler dig som mislykket forælder, når I ikke kan få hende gjort renlig - og det mærker jeres datter.

Hun har naturligt en alder, hvor hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun afprøver forskellige situationer, afprøver sin selvstændighed, viser mere og mere egen vilje osv. Og det er naturligt vigtigt at anerkende dette, men samtidig må I også gerne stille lidt krav til hende. Det er naturligt, at hun forsøger at gøre ting eller vil ting, som I ikke vil. Hun kan ikke ville det samme som jer, når hun skal finde ud af, hvem hun selv er, og hvad hun selv står for. Hun er sin egen person, med sin egen mening...

Hun er også blevet storesøster, og det kan ikke udelukkes, at hendes problemer med renlighed også kan hænge sammen med dette. At bibeholde bleen kan både være en måde at forblive lille på. Det kan være, hvis hun oplever, at der stilles for mange krav til hende i hverdagen, som hun har svært ved at leve op til, eller det kan være en måde at få jeres fulde opmærksomhed på, fordi hun føler at pladsen i mors og fars hjerte er blevet mindre, efter at lillesøster er kommet til... At bibeholde bleen kan derfor være en måde at sikre sig, at I stadig ser hende og er der for hende.. en måde at holde fast i det tidligere på, fordi en ny situation gør hende usikker.

Det er her rigtig vigtigt, at I anerkender hende, som den dejlige snart 4årige hun er og viser hende, at I stadig elsker hende lige så højt som før. Det er vigtigt, at I inddrager hende i hverdagen, i de praktiske ting som f.eks indkøb, madlavning, borddækning, oprydning, selv tage tøj af og på, finde sine sko, taske osv. Fordi disse ting er med til at adskille hende fra at være lille og være stor, samtidig med at det også giver hende en følelse af, at hun har en vigtig rolle i jeres familie. Hun hjælper mor og far, og at I har brug for netop jeres store pige. Det er vigtigt, at hun føler sig som noget helt specielt og har en fornemmelse for, at hun har en særlig plads - det er vigtigt for at turde give slip på sin ble...

Måden I møder hende på kan også spille ind. Når man taler om opdragelse af børn, så taler man ofte om 3 overordnede måder at være forældre på. Man kan være autoritær, eftergivende eller myndig.

Hvis man er autoritær forældre, så lægger man vægt på myndighed og kontrol. Der er klare forventninger til, hvordan barnet skal opføre sig, og hvis barnet ikke gør, som de voksne siger, så falder der en straf. Det kan være at sige f.eks. "Hvis du ikke spiser din mad, så må du gå sulten i seng!". Regler er ikke noget man diskuterer, det er som de voksne siger, fordi voksne bestemmer og ved bedst. Det står ikke til diskussion og barnet skal gøre, som det får besked på... Børn der vokser op med autoritære forældre, mister ofte ofte respekten for deres forældre.

Man kan også være eftergivende i sin opdragelse. Det betyder, at man stiller få krav til sit barn, og barnet får lov til ...

---

---

... det meste. Eftergivende forældre er ofte med åbne i deres kontakt til barn, de lytter, ser barnets behov - men de har rigtig svært ved at sige nej, og ofte ender det med "nej, nej, nej.. jamen så gør det da", fordi det giver ro. Det vigtige for forældrene her er, at man hygger sig sammen og er gode venner... Når børn bliver opdraget på denne måde, så bliver de ofte usikre, og de vil ofte udforskere mere, afprøve flere og flere grænser, og de vil også kunne mangle selvbeherskelse.

Nogle gange sker det, at man som forældre starter med at være eftergivende, sød og imødekommende, ikke rigtig får sat grænser og får sagt fra på en god måde - og når barnet så bliver usikker, afprøver flere og flere grænser, så kan det gå over i den modsatte grøft, hvor man bliver autoritær, straffer og skælder ud. Jeg ved ikke, om dette sker hos jer, men jeg nævner det, fordi du skriver, at I efter nogle vellykkede forsøg har accepteret, at jeres datter har sagt, at hun ville "have ble på NU!", at I har forsøgt at motivere uden held, tale med hende om det, accepteret at hun ville have ble på, har levet en plan om at slutte med ble og potte i påsken - og nu alligevel har hentet potten og også to gange givet hende ble på...

Det lyder som om, at I faktisk forsøge at være det, man kalder myndige forældre, som jeg er stor fortaler for, at man er. Når man er myndige forældre, så sætter man klare grænser for barnets opførsel. Du forklarer, hvorfor reglerne er, som de er, og hvorfor det er nødvendigt at have regler. Og kravene passer til barnets alder, og den udvikling barnet går igennem. Forventningerne er altså realistiske. I ser jeres datter, anerkender hende, lytter til hende - hvad hun vil og ikke vil - og stiller samtidig krav til, at nu skal hun f.eks. sidde på toilettet, når hun har afføring.. Men samtidig er I der for hende, anerkender at det er svært, forsøger at møde hende, støtte hende, viser hende forståelse - selvom det er nødt til at være, som I vil... Alt sammen en måde at vise "myndighed på", men alligevel ender I med at give efter...

Det kan sagtens være, at hendes reaktion har været så voldsom, at I har været nødt til at give efter - det kan kun I vurdere. Man skal ikke kæmpe for kampens eller princippets skyld! Men I skal være bevidste om, hvilke krav I stiller, om hun er parat til det - og hvis hun er det, så holde fast i, at nu er det sådan, også selvom det er svært...

I skal være opmærksom på, hvordan hun protesterer, og hvordan hun græder, når hun mærker, at I vil noget andet end hende. Hos små børn - det vil sige børn fra ca 0-3 år - kan man opleve anfald af fortvivlelse. Det betyder, at barnet bryder fysisk sammen, græder, smider sig i gulvet, er helt ulykkelig - når verden går imod. Det kan være over ting, der i jeres verden virker som bagateller - at hun får den røde kop i stedet for den blå, at det er far som hælder vand i koppen i stedet for mor, at hun ikke kan finde ud af at tage sine sko på osv.

---

---

Hos de lidt større børn - ofte 4-6 års alderen - kan man nogle gange opleve det der kaldes kontrollerende anfald. Selv om et kontrolleret anfald udefra set ligner et fortvivlelsesanfald, er der stor forskel på de to reaktioner hos barnet. Hvor fortvivlelsesanfald handler om, at barnets hjernemæssige udvikling ikke sætter barnet i stand til at bevare roen, altså om en fysiologisk umodenhed, er kontrollerende anfald bevidste. Det betyder, at barnet i denne situation forsøger at kontrollere og "manipulere" sine forældre til at få sin vilje.

Det er f.eks. situationer, hvor barnet græder helt vildt, skriger og råber, fordi det ved, at det får sin vilje, når det gør dette. Det kan være et impulsivt ønske om at få en fodbold i Netto eller en eftermiddagssnack, som mor siger nej til. Barnet smider sig på gulvet og bliver vred på mor og far - ikke fordi barnet hjernemæssige ikke kan styre sig, men fordi barnet har lært, at "hvis jeg bliver ved længe nok, så får jeg det, som jeg vil have". Det betyder, at der i denne situation ikke er tale om at barnet er fortvivlet, ofte er der heller ingen tårer, og som regel er barnet i stand til at formuer sit krav "jeg vil have den, NU!".

Jeg ville ønske, at jeg kunne være en flue på væggen og se, hvad der egentlig sker hos jer - for måske er det netop dette, som sker - og jeres datter formulerer sit krav på denne måde "jeg vil have ble på, NU!", "jeg vil have min potte, NU!".. Det er kun jer som kan fornemme, om det er et reelt behov, fordi hun har brug for mere tid og bleen og potten gør hende tryg, eller om det vil være okay at holde fast i de regler og aftaler, I har sat op...

Til sidst vil jeg lige nævne, at dine følelser om, at I ikke gør det godt og ikke er gode forældre - dem skal du prøve at lægge fra dig. Jeg har helt klart indtryk af, at I er søde og omsorgsfulde forældre, der elsker jeres børn højt og blot vil dem det bedste, rigtig gerne vil hjælpe dem :) Det er bare nogle gange rigtig svært at vide, hvad den rigtige hjælp vil være - og derfor må vi nogle gange som forældre prøve os lidt frem, og det er det I gør lige nu, hvilket er helt okay :)

Stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

---

Viden om børn:

---