Svar: 17 måneder og vågner om natten - Part 3

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu, og hans selvstædighed og egen vilje viser sig naturligt mere og mere. Det er især nu og de næste 2 år frem, at man taler om selvstændighedsalderen. Det er et godt tegn, at hans egen lille personlighed og egen vilje viser sig mere og mere. Det er et sundhedstegn, at han begynder at sige mere og mere nej til det du vil - men det gør det naturligt ikke mindre hårdt for dig :)

Det hører med til selvstændighedsalderen at blive utroligt ked af det, frustreret, fortvivlet og nogle gange også vred, når tingene ikke går helt, som han gerne vil. Når det sker, så kører hormonerne rundt i kroppen og adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres dreng bliver frustreret, ked af det, bliver bange, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.

Når adrenalin kører rundt i kroppen, så gør det f.eks. at hans muskelmasse øges. Det betyder, at du får rigtig svært ved at holde ham. Han virker ekstra stærk, han stritter imod, protesterer. Du kan se, at hans pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk stiger, og du vil opleve, at han kan virke "helt ude af den". Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at du hjælper ham med at finde ro, når han har det sådan.

Det bedste du kan gøre er at lytte til ham. Du skal forsøge at finde ud af, hvorfor han bliver så ked af det, fortvivlet eller vred. Måske kan du hjælpe ham, fordi han stadig er så lille, at han ikke selv kan. Det kan også være, at du ikke kan finde ud af, hvorfor han reagerer - men det er stadig vigtigt, at du lytter til ham - han skal have en følelse af, at du prøver at forstå ham. Du skal vise ham, at du kan tage det roligt, når han ikke kan tage det roligt...

Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det ved f.eks. at sige "hold op med at skabe dig" eller lignende, så bliver det værre og det vil ikke hjælpe ham. Det er vigtigt, at du tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham og de store følelser han har, så han kan spejle sig i din ro - for derved går ilden ud :).

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at imødekomme ham og rumme ham i løbet af dagen og om aftenen skal du stadig putte ham som nu, hvor du forsøger at være i nærheden, stryger tøj, men måske også prøver at gå lidt til og fra, så han lærer, at du godt kan gå kortvarigt væk, du kommer tilbage igen. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du f.eks. siger "jeg ...

---

---

... henter lige en bluse", så henter du den og kommer tilbage, så du har et formål med at gå fra ham - og imens ligger han i sin seng og venter. Sådan så I også øver dette om aftenen og dermed kan føre det over til om natten.

Hvis han er fuldstændig ulykkelig om natten og du kan fornemme, at det vil være en dårlig idé at gå fra ham, så kan du naturligvis godt vælge at tage ham med ind i dobbeltsengen og give ham den nærhed og ro, som han viser behov for. Du skal dog være omærksom på at tidspunktet hvor han vågner og vil søge ind til dig/jer meget hurtigt kan rykkes frem, så hvor det lige nu måske er kl 2, så bliver det pludselig kl 01, 24, 23 og så ender han måske med at ligge i sengen fra starten - og så får du gradvist ændret på de rutiner, som du egentlig er igang med og gerne vil have indført - at han puttes og sover i egen seng.

Derfor skal du være opmærksom på om det blot er nogle få dage eller en kort periode, hvor han har brug for den ekstra tryghed - og holde fast i at han godt kan sove videre i egen seng igen, når disse urolige dage er overstået... Det er her vigtigt, at du er opmærksom på, at hans rutiner hos far, måden han sover på, når han er der - det at skulle bo hos far i weekenden osv. naturligt godt kan spille ind og gøre ham ekstra tryghedssøgende.... Selvom far sagtens kan være sød, kærlig, elsker ham højt osv. så er det naturligt svært at skifte mellem to hjem, når man stadig bare er en meget lille dreng:)

---

---

Det vil være bedst, hvis du stadig kan putte ham i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og hvis han så kommer ind til jer i løbet af natten, så flytter ham tilbage i egen seng igen, når han sover godt. Så han oplever både at falde i søvn i egen seng om aftenen og også vågner i egen seng om morgenen. Det kan på sigt gøre det lidt lettere at få ham videre i søvnen i egen seng, og uden at han behøver komme ind til jer.

Alternativet kunne være - netop fordi du gerne vil holde fast i, at han sover i egen seng - at du i en kort periode lægger en madras på gulvet i børneværelset, så når han vågner om natten, så kan han blive i sin seng, sove videre der, men du er på madrassen, kan berolige med lidt ord og netop ved at være der... Det kan nogle gange også være en måde at hjælpe ham videre i søvnen i egen seng / eget værelse, så han fortsat er tryg ved dette og du ikke får ændret for meget på alt det, du netop har fået indført af gode rutiner :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---