Annonce

Annonce

Svar: 2 måneder


15. februar 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Siggas mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går bedre med søvnen om natten og at lillepigen lyder til samlet at sove en del mere, end hun tidligere har gjort :) Og tak for dine søde ord om min brevkasse og mine råd - det er dejligt at kunne hjælpe, og dine ord varmer :)

Det er helt normalt, at jeres datter er meget urolig om aftenen og at hun ofte søger brystet meget hyppigt der. Brystet er naturligt tryghed for hende og det hjælper hende med at koble fra og finde roen, når hun ligger i din favn og dier, og så er det også sådan, at din mælk er mere koncentreret om aftenen. Det betyder, at når hun dier meget hyppigt hos dig, så får hun naturligt mange små slurke koncentreret mælk, og det er netop dette som så sætter hende i stand til at kunne tage et lidt længere søvnstræk, når hun så går til ro for natten.

Men du har naturligvis ret, at der er grænser for hvor urolig hun skal være og hvor meget hun skal græde/skrige... Du skal være opmærksom på hendes dagsrytme og at hun har brug for ro i løbet af dagen. Hun er så gammel nu, at hun begynder at blive mere bevidst og hun oplever rigtig meget hele dagen igennem. Faktisk udsættes hun for et bombardement af stimuli og sansepåvirkning - og meget gråd om aftenen kan godt være udtryk for, at hun har svært ved at kapere, hvis der foregår for meget i dagtimerne.

Det betyder ikke, at du skal holde dig hjemme med hende, men det vil være godt, hvis du hjælper hende med at sove godt om dagen - hvilket lyder som om lykkes fint :) - og det vil være godt, hvis du f.eks. sørger for at slukke for tv og radio i løbet af dagen. Når du hører radio eller har tv kørende, så følger ud med, men lukker også af, når der er noget som ikke interesserer dig og lytter så igen, hvis der atter kommer noget interessant. Denne evne til at lukke til og fra har jeres datter ikke endnu - hun hører alt, og derfor kan det være godt, at du forsøger at skabe lidt ro omkring hende i løbet af dagen. Det kan du gøre ved nogle gange at slukke for lyd/musik og andre gange ved f.eks. at putte hende i soveværelset eller i barnevognen i haven, så hun sover lidt afsides.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at du har rigtig meget mælk og hun har taget rigtig godt på meget hurtigt. Det er derfor helt okay, hvis du nogle gange forsøger med en sut i stedet for brystet - og evt. lader hende falde til ro på fars brystkasse. Så hun stadig får masser af nærhed og tæt kontakt, men ikke får ekstra mælk ned i maven. Du har naturligvis ret i, at hun også kan have mavekneb...

Det kan være en god idé at lægge hende på maven hen over dine lår eller bære hende sådan, at hun ligger med maven på din underarm, når I bærer hende rundt. Det kan hjælpe hende til at slappe af i kroppen og finde ro i maven. Nogle børn har også glæde af at ligge på maven hen over ammepuden, det kan også give ro... hun må godt ligge på maven, når hun ligger hos dig og du holder øje med hende :)

Lidt mavemassage, hvor du med 2 fingre masserer rundt omkring navlen i små cirkler i urets retning, evt. med lidt badeolie på fingrene kan hjælpe. Du kan cykle med hendes ben, presse ...


Annonce

... benene op og strække dem, det kan også hjælpe hende til lidt ro i maven og få luft ud, hvis hun har meget luft, som generer hende...

Hvis hun er rigtigt ked af det og virker til at have ondt i maven, så må du også gerne give hende lidt kogt afkølet vand og evt. tilsætte lidt sukker. Blandingsforholdet er 1 lille tsk sukker i 100 ml kogt vand. Du kan give hende 10-25 ml på en engangsprøjte og det kan nogle gange gøre, at hun falder til ro i maven. Føg evt. efter med en sut, fordi det er sutte også sætter gang i tarmbevægelserne og mælk, luft og lidt kogt vand hjælpes igennem systemet :)

Så det er en balance - hun skal i princippet have lov til at komme til brystet og spise hyppigt om aftenen, da dette hører med til en almindelig ammerytme, men hun skal modsat ikke overspise eller sluge så meget luft, at hun får ondt i maven, så kan det være en god idé at forsøge med en sut, lidt mavemassage, kogt vand og lignende som alternativ til brystet.

Med hensyn til afføring, så er det helt normalt, at børns afføringsmønster ændrer sig omkring 2 måneders alderen. Konsistensen af afføringen afhænger af om barnet er brysternæret eller også får modermælkserstatning. Og det vil være almindeligt, at børn der ammes har en tyndere afføring, end børn der tilbydes erstatning.

Indtil ca. 8 ugers alderen er afføringen gul og herefter får ⅓ af børnene en mere grøn afføring og der vil ofte også begynde at gå lidt længere tid imellem afføringerne. De første par måneder vil det ofte være sådan, at hver gang barnet spiser, så kommer der også noget ud og barnet skal skiftes, men omkring 2 måneders alderen løber mælken ikke helt så hurtigt igennem barnets mave- og tarmsystem. Det handler blandt andet om, at der sker nogle enzymændringer i barnets tarm, så mælken fordøjes bedre :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når afføringen bliver grøn, så skyldes det første og fremmet, at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til en grønlig farve. Afføringen kan være grøn som pesto, den kan også være helt mørkegrøn og i sjælne tilfælde så mørkegrøn, at den næsten virker sort... Og det kan godt variere lidt fra ble til ble, så afføringen er gul-grøn, remouladeagtig og nogle gange mere pesto-græsagtig i farven.

Den skummende afføring ses ofte også hos børn i denne alder. Det skyldes ofte, at hun spiser hyppigt, får en del af den vandholdige mælk eller måske sluger en del luft, når hun dier - f.eks. fordi din mælk løber hurtigt, og hun har svært ved at følge med og derfor slipper, tager fat, ryger af, tager fat igen. Du skal her hjælpe hende med at spise længe på et bryst af gangen, evt. tage toppen af mælken ud eller lade det sprøjte ud af sig selv og så lægge hende til igen, variere mellem de forskellige ammestillinger osv.

Og når alt dette er sagt, så skal i naturligvis holde øje med hende. Hun må ikke virke smerteplaget og utrøstelig, hun må ikke begynde at virke sløv, apatisk, passiv, blive bleg og lignende. Så skal hun naturligvis ses af en læge :)

Du kan evt. have glæde af at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst"... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce