Svar: Lære at sove selv og natamning
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)
Du nævner, at hun aldrig har brudt sig om barnevognen, og at hun også altid har protesteret højlydt, når I har kørt med hende i bilen. Du nævner også, at hun altid er vågnet mange gange om natten og har søgt brystet og du beskriver, hvordan du i begyndelsen overveje om hun kunne være det man kalder "high need", fordi hun altid har grædt rigtig meget...
Da det er første gang du skriver til mig, så kender jeg ikke jeres historie. Men de ting du nævner, for mig til at tænke på, om jeres datter måske kunne have nogle sansemæssige udfordringer.... Hvordan har hun haft det med at bruge sine sanser i hverdagen? Har hun haft problemer med sine ører? Sin balance?
Vi har 7 sanser, og det er via disse sanser, at vi bearbejder indtryk, oplever og forholder os til verden. Disse sanser er:
- Den visuelle sans (synssansen)
- Den auditive sans (høresansen)
- Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
- Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
- Den taktile sans (berørings- og følesansen)
- Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og det kinæstetiske ('bevægelsessansen')).
Nogle børn har kun problemer med en sans og andre har problemer med flere - og symptomerne kan være meget forskellige fra barn til barn. Nogen børn reagerer feks. hvis tøjet stammer, elastik i buksekanten eller ved håndled og ankler. De reagerer på vaskemærker - og de kan f.eks. reagere på at sidde i autostolen eller være spændt fast i barnevognsselen... ligesom de også kan have svært ved at røre ved mad, svært ved at spise med fingrene eller svært ved at lege med ler, mudder eller lignende.
Der er også børn, som har en særlig stor overfølsomhed over for lys, lyd og lugt. De kan f.eks. reagere voldsomt på, hvis flere mennesker er samlet et sted, det kan være rigtig svært foro dem at skifte situation - f.eks. at gå fra bilen og ind i supermarkedet eller at bevæge sig igennem supermarkedet fra grønt afdelingen og ned i fiskeafdelingen, fordi de bliver påvirket af lugten, lyset, de andre handlende osv.
Nogle børn har en dårlig balancesans og vil derfor ikke klatre op, vil ikke gynge og bryder sig i det hele taget ikke om at være i bevægelse og "vuggende" tilstand. De kan blive dårlige, føle sig svimle, få kvalme osv. når man placerer dem højt eller sætter dem på en gynge... ligesom de f.eks. igen kan have svært ved at køre i barnevognen eller i bilen, fordi det gør dem utilpasse...
Kunne det mon tænkes, at noget sådan kunne spille ind hos jer og være en del af forklaringen på, hvorfor hun har været så svær at trøste, hvorfor hun altid har haft meget svært ved at koble fra og falde i søvn og ikke har haft glæde af at blive trillet eller kørt med for at finde ro... bare en tanke :)
Med hensyn til amning, så har du naturligvis ret i, at brystet er blevet et søvnassociationsproblem for hende, hun er afhængig af brystet for at falde i søvn og for at kunne sove sammenhængende om natten. Det er problematisk med den alder hun har, fordi far naturligt også gerne vil kunne tage del i hendes putning - og det er vigtigt, at hun kan lade sig trøste af andre og også lade sig trøste uden brystet. Og derudover gør hendes indtag af mælk, at hendes indtag af rigtig mad naturligt vil være påvirket og hendes trivsel kan derfor også påvirkes.
Du må stadig meget gerne amme, men amning før putning og 4-5 gange på en nat - det lyder som om, at jeres datter er det man kan kalde mælkedranker. Det vil sige, at hun indrager så meget mælk, at det går ud over hendes indtag af mere sufficiente fødevarer, så hun kommer til at mangle næringstoffer. Derfor er det vigtigt, at du nu forsøger at skære antallet af amninger betydeligt ned, ligesom det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde bevidst på at adskille bryst og søvn mere og mere - og far kan få lov til at tage mere og mere over.
Du kan ikke regne med, at hun selv vil sige fra med den alder hun har. Derfor er det dig, som skal tage en beslutning om, hvornår hun må ammes og hvornår hun ikke må - og her skal du i stedet tilbyde hende et alternativ. Om aftenen vil det være rigtig godt, at hun efter aftensmaden bliver tilbudt et bad og derefter en godnatgrød - og det vil være rigtig godt, at det er far som bader hende og giver hende grøden - så far gør alt det, som leder op til amning og er den, som hjælper hende med at afslutte dagen.
Efter far har badet ...
... hende, frotteret hende godt med håndklædet, givet ren ble og nattøj på og tilbudt hende en godnatgrød evt. med lidt vand eller lun mælk af en kop, så børster far hendes tænder - og så går han ind på værelset med hende og giver hende til dig, hvor du så sætter dig og ammer hende ved siden af sengen, hvor hun skal sove. Det er her meget vigtigt, at du øver at putte hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men der hvor hun næsten sover og hvor du så med dine hænder, kærtegn, beroligende ord og f.eks. gerne en klud der dufter af dig, lulles ind i søvnen i egen seng. Det er vigtigt, at hun ikke længere falder i søvn i din favn, men i sengen hvor hun forventes at sove, ligesom det er vigtigt at du ammer hende på værelset ved siden af sengen, så I ikke skifter situation undervejs...
Og så bør hun som udgangspunkt ikke ammes yderligere resten af natten, men det vil naturligt være svært at ændre fra den ene dag til den anden. Derfor kan det godt være nødvendigt, at du lægger hende til, hvis det ikke hjælper at berolige med hænder, putteklud, kærtegn osv. Men når du ammer hende så skal du gøre det så kortvarigt som muligt, så hun ikke fylder sig med mælk. Det vil sige, at du igen og igen skal forsøge at trække brystet til dig og igen flytte hende tilbage i egen seng, så hun sover videre der.
Derudover så ser det ud som om, at I måske er nødt til at ændre lidt på hendes dagsrytme, for hele dagens forløb spiller naturligt ind på nattens forløb. jeres datter lyder til at sove rigtig meget om dagen og da hun hentes af mor allerede kl 13, så sover hun meget sen middagslur...
Ammer du hende også om dagen? Det ser ikke sådan ud i følge dagsplanen, men hvis du gør, så bør du stoppe denne amning. Det kunne også være en overvejelse værd, om hun skal sove til middag i vuggestuen, fordi hun så måske vil sove sin middagslur tidligere, end hun gør nu. Så hun f.eks. kunne sove et par timer mellem 13-15 og derefter blive hentet og så stadig komme hjem og i seng kl 19.30.
Det vil sige, at en dagsplan kunne se således ud:
Morgen 07-07.30: Havregrød vand eller mælk af kop.
Afleveres i vuggestue (de dage hun skal det)
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30 som nu. Og sover her ca 1.5 time..
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende - eller tilbydes varm mad til frokost med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta.. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - i vuggestuen, fordi det at du henter hende kan være med til at forlænge hendes vågenperiode og gøre, at hun så sover sin middagslur for sent...
Hentes af mor
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal også her ære mad i stykker og også stadig moset mad. Almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.
Kommer i bad - gøres af far
Når og hvis hun vågner om aftenen og natten, så skal du i første omgang forsøge at hjælpe hende videre i søvnen med kærtegn, putteklud osv. som du har brugt, da du puttede hende - og kun amme hende, hvis intet andet virker og i givet fald gøre det mere og mere kortvarigt :)
Vælger du at tage hende ind i din seng, så kan du naturligvis også gøre det - men det er her vigtigt, at du sover med en t-shirt på, så hun ikke selv kan søge og tage brystet om natten. Det er helt okay, at hun har brug for sin mor for at finde ro, men bryst og mor er to forskellige ting. Alternativet er, at du lader far putte med hende om natten, og du sover et andet sted, så amning er helt udelukket, men så hun stadig kan få masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, selvom hun ikke længere ammes :)
Jeg forstår godt, hvis du gerne vil hente hende kl 13, og det er også rigtig dejligt, at I har den mulighed netop at hente tidligt. Men der er som sagt en risiko for, at hun så sover sin middagslur for sent - og at den kommer til at påvirke nattens forløb. Det er vigtigt, at hun ikke sover efter kl 16 med den alder hun har, så det vil være allerbedst, hvis middagsluren f.eks. kan ligge mellem 13.30-15.30.. Hvis du selv kan putte hende på dette tidspunkt, er det naturligvis også rigtig fint...
Lidt overvejelser med på vejen, som jeg håber du kan bruge lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder







