Svar: Vil ikke sove før sent
Kære Kathrine
Tak for dit brev :)
Jeg er helt sikker på, at jeres datters søvnvaner og rutiner ændrer sig, og hvis ikke det sker af sig selv i takt med at hun bliver ældre, så vil I kunne hjælpe hende - netop fordi hun bliver ældre.. Så tiden arbejder for jer, og hun må meget gerne sove 3 lure - faktisk sover de fleste børn 3 lure dagligt i 5 måneders alderen :)
Når jeres datter sover sin 3. lur om aftenen, så skyldes det, at hun ofte sover en rigtig lang middagslur - og derfor kommer den 3. lur naturligt til at ligge sent. Du har forsøgt om hun kan undvære denne lur, men det kan hun ikke - derfor skal hun have den - og jeg synes du skal give hende lov til at sove den ekstra lur om aftenen :) Jeg vil ikke anbefale, at du vækker hende fra middagsluren for at lægge flere lure ind - det er bedre, at du lader hende sove den lange lur og så lader hende have den sene rytme :)
Jeg synes også, at hun er for lille til at blive vækket om morgenen - hvis det bliver nødvendigt at vække hende, så synes jeg, at hun bør være 6 måneder, og det skal i givet fald ske meget nænsomt og kærligt... Jeg synes dog, at kl 06 lyder ret tidligt og tænker, at hvis hun i 6 måneders alderen ikke vågner af sig selv om morgenen og hele hendes dagsrytme derfor skrider, så vil det være fint, hvis I kan vække hende sådan, at hun kan blive tilbudt morgengrød omkring kl 7.30-8...
Der er stor sandsynlighed for, at hun vil vågne af sig selv om morgenen, så hun netop kan få morgengrød på dette tidspunkt og der er stor sandsynlighed for at behovet for en 3. lur bliver mindre i takt med at hun bliver ældre.
Som jeg læser dit brev, så trives hun lige nu med at sove en 3. lur i løbet af aftenen, og hvis hun først sover til natten omkring kl 23, så sover hun faktisk godt. Derfor tænker jeg, at det må være denne rytme, som I skal arbejde på lige nu. Det er bedre, at hun sover en aftenlur og går i seng kl 23 og derefter sover, end at hun sover en tidligere lur eller springer en lur over, sover 35 minutter kl 22 og derefter ikke kan sove...
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at jeres datter er en lille ugle :) Ligesom vi voksne har forskelligt søvnmønster og nogle er A-mennesker og andre B-mennesker, så ses dette også hos børn. Her kalder vi det for Ugler og Lærker :)
Ugler (B): Kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, ...
... aktive, effektive – der tænker de bedst, der leger de, der skal ske noget.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen, og de vågner ofte kl 05 ...
Det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt jeres datter er det ene eller det andet, men måske viser det sig, at hun fremadrettet vil være en pige, som er mest frisk og aktiv om aftenen og derfor trives bedst med en rytme, hvor hun går sent i seng og sover længe. Og det er helt okay - måske ligner hun mor eller far på dette punkt :)
Der er rigtig lang tid til august, og der sker rigtig meget de næste 7-8 måneder - både med hendes søvn og hendes rytme. Du skal derfor ikke lige nu bekymre dig om, hvorvidt hendes søvnrytme kan passe ind i vuggestuens rytme, - det vil ændre sig - og viser det sig, at hendes rytme ikke passer, så kan I stille og roligt hjælpe hende ind i en rytme før hun starter - men det behøver I ikke endnu :) Lige nu skal du gøre det, som du fornemmer hun vil trives bedst med - og det er som sagt helt okay, hvis hun sover en 3. lur om aftenen og går i seng kl 23. Samlet får hun sit søvnbehov dækket og hun lyder til at være en pige i rigtig god udvikling og trivsel. Hun spiser godt, hun er stærk, ligger gerne på maven og leger, øver sig rigtig godt motorisk og lyder til at være glad og tilfreds. Og det er rigtig fint :)
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder
Morgen 08: Tilbydes lidt morgengrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grøntsagsmos eller måske lidt øllebrød, for at vænne hende til rugbrødssmagen.. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur kl. ca 13..
Eftermiddag/tidlig aften 17: Ammes/flaske
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til sin 3. lur og sover mellem 19.30-20...
Sen aften 23: Ammes/flaske og puttes til natten
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og også giver lidt ro med på vejen :)
Stort knus herfra og fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet









